Det nye pastoralråds første møde betød et farvel og tak til det gamle råd på rådets møde den 25.-26. juni i Middelfart og et velkommen til en del nye, yngre medlemmer. I forhold til tidligere var der i år usædvanlig stor appetit på at stille op til forretningsudvalget, ligesom der var stor lyst til at spørge og kommentere i debatterne. Her følger et kort overblik.
Beretning fra valgstyrelsen
Valget til menighedsråd i april i år er i det store og hele forløbet uden problemer, fremgik det af valgstyrelsens beretning ved Pernille Wedel, medlem af bispedømmets centrale valgkommission. Desværre var valgdeltagelsen beskeden, viser stemmeprocenten (gennemsnitlig ca. 10,5% mod 13,7% i 2018). Paul Jørgensen fra Sankt Annæ på Amager beklagede meget, at ikke flere havde ladet sig stille op til valg og satte spørgsmålstegn ved, hvor tit præsterne havde prøvet at motivere menigheden til at deltage i valget.
Asbjørn Nordam fra Sankt Kjelds i Viborg efterlyste mere kommunikation og fandt det sørgeligt, at der ikke er flere kampvalg. Han fandt det meget vigtigt, at de forskellige grupper i menighederne får repræsentanter ind. Vi skal snakke til grupperne og ikke om dem, og vi skal være inspiratorer for hinanden, sagde han.
Michael Münchow fortalte, at der havde været fredsvalg i Sakramentskirken på Nørrebro, hvor man har koncentreret sig om at få de forskellige sproggrupper i menigheden repræsenterede.
Vi har haft kampvalg i Kolding, fortalte Helle Bartelsen. Her var stemmetallet blevet fordoblet i forhold til sidst. Hun tilskrev resultatet det forhold, at mange unge familier er flyttet til sognet.
Det er ikke lykkedes at gøre den danske menighed ved Sankt Annæ Kirke mere aktiv, sagde Paul Jørgensen. Pastor Thomas Birkheuser fra Sankt Josefs i Horsens oplevede det som meget svært at få folk til at stille op til menighedsrådsvalget i Horsens. For unge er fire år meget at overskue. Man havde prøvet at få fat i flere nationaliteter; men det lykkedes ikke helt.
Biskoppen udtrykte forbavselse over antallet af fredsvalg (26 i år mod 16 i 2018). Krisen kan ikke forklares med manglende demokrati. Det er alles opgave at motivere folk til at stille op. Situationen er langt fra tilfredsstillende, og vi må gøre noget, sagde biskoppen.
Alle lod til at være enige med biskoppen i, at der burde gøres noget for at styrke valgdeltagelsen og øge motivationen; men hvordan dette konkret skulle foregå, var der ikke klarhed om.
Biskoppens og forkvindens beretning
Traditionen tro kom biskoppen i sin beretning ind på, hvad der i Danmark og udlandet har betydning for vores lille bispedømme. Han lagde ud med en glædelig begivenhed. Det nye missale er “stærkt på vej”, og nogle eksemplarer er allerede kommet til gennemsyn. Engang i efteråret håber man at kunne præsentere det. Revisionen af trossamfundsloven er meget præget af kontrol og mistillid og rammer de kristne trossamfund hårdt. Her oplevede biskoppen Folkekirken som meget støttende. Lovgivningen medfører store udgifter for vores bispedømme. Hver gang en præsts opholdstilladelse skal forlænges, er det forbundet med udgifter på op til 10.000 kroner, sagde biskoppen.
Den synodale vej i Tyskland ser biskoppen på med et vist forbehold. Processen kører i to forskellige spor - pave Frans´spor og det tyske spor, kaldet den synodale vej. Biskoppen fremhævede, at den synodale proces skal være en konsultationsproces. I den synodale proces i Tyskland behandles fire bastante punkter. Der er blevet fokuseret for meget på, at årsagen til misbrug skal findes inden for bestemte felter. Man går tæt på emner, der anses for lukkede andre steder i Kirken ifølge biskoppen. De delegerede i den tyske synodale vej er ikke hentet fra basis, sagde biskoppen. Han nævnte, at bl.a. den polske og den nordiske bispekonference har taget forbehold over for processen. Senest har kardinal Schönborn og kardinal Kasper udtrykt store forbehold.
Spørgsmålet om abort er atter blevet aktuelt gennem højesteretskendelsen i USA i Roe vs. Wade-sagen. Mht. katolsk luthersk dialog planlægges der en rejse til Rom til efteråret. Efter biskoppens beretning kom en række kommentarer. Samfundsproblemer i nogle lande kan true Kirken. Der er fundet grave med oprindelige folks børn på katolske institutioner i Canada. Lad os håbe, at pavens kommende besøg i Canada kan blive en vej til forsoning, sagde Mikala Engell.
Ingrid Petersen fra Sankt Knud Lavards i Lyngby spurgte, om der var noget, biskoppen ville lægge særlig meget vægt på i den sidste periode af sit embede. Biskoppen oplyste, at han ser katekesen og en udvidet ægteskabsforberedelse som meget vigtige områder i fremtiden.
Paul Jørgensen nævnte som kommentar til biskoppens bemærkninger om den synodale vej i Tyskland, at bispekonferencer i Holland, Schweiz, Spanien og Irland har taget emner op som i Tyskland. Frafaldet i Tyskland vil få kolossale konsekvenser for vores økonomi.
Den dalende praksis har udviklet sig over årtier. Den skal mødes med intensiveret katekese og evangelisering, sagde biskoppen. Folk fra kærneområderne træder ud i massevis. Der er ret stor forskel på, hvad biskopperne mener, sagde pastor Thomas Birkheuser.
Lillian Kristensen, Pastoralrådets forkvinde fra Sankt Thøgers i Thisted, takkede i sin beretning for godt samarbejde i det gamle Pastoralråd og fandt, at Pastoralrådet og forretningsudvalget i den forløbne valgperiode var blevet gode til at anvende den digitale mødeform.
Fremlæggelse af årsregnskab - status for kirkeskat
Bispedømmets administrationschef, Thomas Jakob Larsen, nævnte 2021 som “et fantastisk år”. Sankt Ansgars Skole på Nørrebro er solgt for 19,5 millioner kroner med et overskud på 11 millioner kroner. De midler, der er kommet ind ved salg af mursten, er omsat til værdipapirer, som giver løbende afkast stigning i finansielle indtægter.
I 2021 gik den løbende drift næsten op med et underskud på lidt over 800.000 kroner – modsat 2020, hvor der var et underskud på omkring 8 millioner kroner.
Kirkeskattebidraget steg i 2021 med 7,4 % og udgør nu i alt 20,7 millioner kroner. Det er mere end de 3%, som kirkeskatteaftalerne er reguleret med, men fortsat ikke nok til at dække de nuværende udgifter. Målet er, at kirkeskatten skal stige med yderligere 25 – 30 % frem mod 2025. Efter indstilling fra administrationen og økonomisk råd er det blevet besluttet, at november måned fremover er kirkeskattemåned med bl.a. artikler og annoncer i K.O..
Gode resultater fra 17 testsogne i 2021 har vist, at sogne, hvor sognepræsten sender et brev ud, giver betydelig bedre resultater end hvis biskoppen står som afsender. ROI på biskoppens brev er 1,8 og på sognepræstens 8,6. ROI betyder return of investment og udtrykker, hvor stort afkastet af en investering er. En positiv ROI er udtryk for, at der er tjent penge på investeringen, og en negativ, at der er tabt penge på den.
Den synodale proces i bispedømmet
Formanden for bispedømmets synodegruppe, Stine Rørbæk Møller fra Sankt Ansgars i Bredgade, fremlagde de foreløbige resultater fra bispedømmets synodale høring. I den store spørgeundersøgelse er der sendt breve til 27.500 husstande, og der er indkommet 1.214 besvarelser. Der er flest besvarelser fra folk over 60, der tegner sig med 48,28% af besvarelserne. Næststørste gruppe er folk mellem 39-60 med 39,05% mens 11,93% er fra gruppen 18-25 år og 0,75% er under 18 år. Cirka halvdelen af besvarelserne kommer fra København og omegn. Ordenssamfundene, de gudviede jomfruer og fem tredjeordener har også arbejdet med den synodale proces i særskilte, kollektive besvarelser.
I 36 menigheder har der været arbejdet med spørgsmålene om fællesskab, deltagelse og mission. Fire menigheder har også eller kun arbejdet på en anden måde. Samlet mener den største gruppe, at kirken skal være mere inkluderende og åben, mens en mindre gruppe mener, at Kirken skal stå fast og skille sig ud fra alt det, der ikke er katolsk.
Undersøgelsen viser et ønske om rummelighed over for gengifte, LGBT-personer, singler og andre der står udenfor en kærnefamilie. Der ønskes fornyelse i katekesen. Der ønskes større ansvar til kvinder, frivilligt cølibat for præster og en mere transparent ledelsesstil. Der er et ønske om præster, der taler godt dansk og har godt kendskab til dansk kultur.
Bevidstheden om at vi er forbundet med hinanden i Kirken via forskellige nådegaver styrker fællesskabet i følge. mange besvarelser. Styrkende for fællesskabet er også valfarter og katekese og at man påtager sig forskellige opgaver i Kirken. Derimod svækker det deltagelsen, hvis der er klikeagtige grupper i menigheden. Spørgsmålet blev rejst, om der mangler støtte og opfølgning på nye præster. Den manglende åbenhed om kriser i klostre og i hierarkiet skaber utryghed. Det er vigtigt, at grupperne taler med hinanden og ikke om hinanden. Kirken bør gøres mere synlig i lokalsamfundet, og det er vigtigt med en styrket katekese for børn og voksne.
En stor udslaggivende faktor for engagement er, at man kommer til søndagsmessen. Det opleves som svækkende for engagementet, hvis man oplever, at det ikke gør nogen forskel om man kommer eller ej. Deltagelse i frivilligt arbejde opleves også om noget, der styrker fællesskabet. Overgrebssagerne har skadet manges engagement i Kirken. Mange ønsker en tilpasning af messen og flere aktiviteter for børnefamilier. Der var også ønske om at arbejde videre med den synodale proces og med inddragelse af lægfolket i beslutningstagninger samt ønsker om mere plads for den tridentinske ritus.
To lægmandsorganisationer deltog i undersøgelsen. De fremhæver fællesskabets betydning for det kristne liv og er bekymrede over fragmentering i forskellige former for menigheder. De finder, at tiltagende klerikalisme og svækket deltagelse fra lægfolket skaber frustration og udtrykker bekymring for, at de unge forsvinder. Præsterne ønskes bedre uddannet inden for psykologi og pastoralteologi.
Ti præster deltog i undersøgelsen med egne spørgsmål. Her fremhæves det bl.a., at præster bør være mere inkluderende og opsøgende. Præsterne ønskede flere opgaver delegeret ud til lægfolket og mere synodalitet. De oplevede generelt, at de forskellige sproglige grupperinger gør fællesskabet svært
Se video om den synodale høring i bispedømmet på: katolsk.dk/synode. Her finder du også små filmklip blandt andet med forklaringer af hvad synode, synodalitet og synodal vandring betyder.
Ønsker om arbejdsområder for PR til næste valg
I fem forskellige grupper drøftede PR-medlemmerne, hvilke emner de kunne tænke sig at arbejde med indtil næste valg. Mange emner blev foreslået - her er nogle få eksempler. Kan de katolske skoler også kaldes katolske om 20 år i en tid, hvor der bliver stadig færre katolske elever og lærere? Hvordan har corona påvirket os? Hvordan kan vi styrke katekesen - både for børn og voksne? Hvordan skaber vi flere tilbud for børn og voksne? Hvordan skaber vi værdige rammer for forberedelse til døden?