Pave Frans indleder tirsdag den 31. januar sin 5. apostoliske rejse til det afrikanske kontinent, hvor han vil besøge to lande, som verden ofte glemmer, og hvor langvarige konflikter har efterladt millioner af flygtninge og fordrevne mennesker, der kæmper med hungersnød.
Besøget, der varer til den 5. februar, begynder i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og slutter i Sydsudan, bringer den 86-årige pave til steder, hvor katolikkerne udgør omkring halvdelen af befolkningen, og hvor Kirken er en vigtig aktør i sundheds- og uddannelsessystemerne og i bestræbelserne på at opbygge demokrati.
Rejsen skulle oprindeligt have fundet sted i juli sidste år, men blev udsat, fordi Frans led af en opblussen af en kronisk knæsygdom. Han benytter stadig kørestol og stok, men hans knæ er blevet betydeligt bedre.
Begge lande er rige på naturressourcer – DRC på mineraler og Sydsudan på olie – men er begge plaget af fattigdom og interne konflikter.
DRC, der er Afrikas næststørste land og med en befolkning på omkring 90 millioner, får for første gang besøg af en pave siden Johannes Paul II rejste dertil i 1985, dengang landet hed Zaire.
Frans havde planlagt at besøge den østlige by Goma, men dette stop er blevet aflyst efter en genopblussen af kampene mellem hæren og M23-oprørsgruppen i det område, hvor Italiens ambassadør, hans livvagt og chauffør blev dræbt i et bagholdsangreb i 2021.
Paven vil forblive i hovedstaden Kinshasa og dér mødes med ofre fra den voldelige konflikt i den østlige del af landet.
”Congo befinder sig i en moralsk nødsituation, som ikke må ignoreres”, siger Vatikanets ambassadør i DRC, ærkebiskop Ettore Balestrero, til Reuters.
Ifølge FN's Verdensfødevareprogram lider 26 millioner mennesker i DRC af alvorlig hungersnød.
Landets katolske kirke, der har 45 millioner troende, har en lang tradition for at fremme demokratiet, og når paven ankommer, gør den sig klar til at overvåge valget, der er planlagt til december i år.
”Vores håb for landet er, at pavens besøg vil styrke Kirkens engagement til støtte for valgprocessen”, siger Storbritanniens ambassadør ved Vatikanet, Christ Trott, der har tilbragt mange år som diplomat i Afrika.
Sidst Den Demokratiske Republik Congo have paveligt besøg var i 1985, da Johannes Paul II besøgte landet.
Fælles pilgrimsrejse
Pave Frans’ besøg får en hidtil uset islæt om fredagen, når paven forlader hovedstaden Kinshasa og rejser til Sydsudans hovedstad, Juba.
Denne del af turen vil nemlig blive gennemført sammen med ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, og moderatoren for Den skotske Kirkes generalforsamling, Iain Greenshields.
”Som brødre vil vi sammen foretage en økumenisk fredsrejse”, sagde Frans til de titusindvis af forsamlede på Peterspladsen i forbindelse med sidste søndags Angelus.
De tre kirkesamfund repræsenterer den kristne sammensætning i verdens yngste land, som i 2011 blev uafhængigt af det overvejende muslimske Sudan efter årtiers konflikt og med en befolkning på godt 11 millioner.
”Der bliver tale om et historisk besøg”, udtaler ærkebiskop Welby. ”Efter århundreders splittelse mødes lederne af tre forskellige dele af kristendommen på en hidtil uset måde”.
To år efter landets uafhængigheden brød en konflikt ud, da styrker loyale over for præsident Salva Kiir stødte sammen med styrker, der var loyale over for vicepræsident Riek Machar, der tilhører en anden etnisk gruppe. Blodsudgydelserne udviklede sig til en borgerkrig, der har kostet 400.000 mennesker livet.
En våbenhvileaftale fra 2018 stoppede de værste kampe, men dele af aftalen – herunder indsættelsen af en genforenet national hær – er endnu ikke blevet gennemført.
Der er 2,2 millioner internt fordrevne mennesker i Sydsudan, og yderligere 2,3 millioner er flygtet fra landet som flygtninge, ifølge FN, der roser Den katolske Kirke som en ”stærk og aktiv kraft i opbygningen af fred og forsoning i de konfliktramte regioner”.
I en af de mest bemærkelsesværdige gestus i sit pontifikat knælede Frans ned for at kysse fødderne på Sydsudans tidligere krigsførende ledere under en retræte i Vatikanet i april 2019 og opfordrede dem indtrængende til ikke at genoptage borgerkrigen.