Pave Frans betegnede 29. juli ombord i flyet på vej hjem fra sin bodsrejse til Canada Kirkens behandling af landets oprindelige folk som et kulturelt ”folkemord”. Han advarede samtidig mod en kolonialistisk tankegang, der fortsat anser de oprindelige folk og deres skikke som ”mindreværdige”.
Frans sagde at det, ”at fjerne børnene, ændre kulturen og mentaliteten”, og slette ”en hel kultur” var i bund og grund et ”folkemord”.
Det sagde pave Frans på en pressekonference i flyet hjem fra sit besøg i Canada 24. til 29. juli, hvor Frans ved flere lejligheder havde undskyldt for de overgreb, oprindelige børn var blevet udsat for i katolsk drevne internatskoler, og for Kirkens daværende politik, der var med til at fjerne de indfødtes kultur.
Udtrykket ”kulturelt folkemord” blev anvendt af den canadiske sandheds- og forsoningskommission i dens endelige rapport i 2015.
Under sin første hele dag i Canada 25. juli undskyldte Frans for den ”kulturelle ødelæggelse” som skete på de katolsk ledet internatskoler, men undlod at kalde det et folkemord.
”Folkemord er et teknisk udtryk”, sagde Frans på vej hjem i flyet og bekræftede, at selv om han ikke specifikt benyttede udtrykket under sin rejse, kunne det, han havde beskrevet i sin undskyldning for Kirkens behandling af de oprindelige folk i internatskolerne, karakteriseres som sådan.
”Jeg bad om tilgivelse for dette folkemord”, tilføjede han.
Vedr. ’opdagelsesdoktrinen’
De medrejsende journalister spurgte også paven om opfordringerne til at ophæve ’opdagelsesdoktrinen’, en politik fra det 15. århundrede, som gav en teologisk begrundelse for Kirkens måde at kolonisere oprindelige folks landområder.
Selv om Kirkens medarbejdere fastholder, at doktrinen ikke længere har nogen juridisk værdi, har Canadas katolske biskopper samarbejdet med Vatikanet om formelt at ophæve denne politik, hvilket har været et vedvarende krav fra mange fortalere for de oprindelige folk.
På flere tidspunkter i løbet af sit besøg i Canada blev paven mødt med bannere og tilråb fra demonstranter, som opfordrede Frans til at handle, selv om paven ikke direkte kommenterede doktrinen under sit besøg.
Mens han undgik at diskutere de juridiske spørgsmål omkring den, fortalte paven journalisterne, at ”denne doktrin om kolonisering er ond og uretfærdig og bruges fortsat i dag”.
”Denne mentalitet”, sagde Frans, om at ”vi er overlegne, og at de indfødte ikke tæller, er ganske alvorlig”.
”Selv i dag ser vi den samme form for kolonialisme”, sagde Frans og tilføjede, at det var nødvendigt at gå tilbage og rette ”den uret, som var blevet begået”.
Spørgsmål om pavens helbred
Frans besvarede spørgsmål fra journalisterne i lidt over 40 minutter, og for første gang under sine 37 internationale rejser som pave forblev han siddende under hele seancen med journalisterne på grund af sine vedvarende mobilitetsproblemer, der skyldes et brud i knæet.
I månedsvis har paven været forfulgt af spørgsmål om sit helbred og mulige tilbagetræden, men Frans afviste igen, at han havde planer om at træde tilbage på et tidspunkt i den nærmeste fremtid.
Samtidig erkendte den 85-årige pave, at hans pontifikat er gået ind i en anden fase, og han beskrev sin seksdages tur gennem Canada som ”meget intens” og i et tempo, som var uholdbart for fremtidige rejser.
”Jeg tror ikke, at jeg vil være i stand til at følge samme rytme som på de tidligere rejser”, sagde han med henvisning til sin alder og sin begrænsede mobilitet.
”Jeg er nødt til at spare på energien for bedre at kunne tjene Kirken”, tilføjede han.
Fremtidige rejser
Frans bekræftede, at han gerne vil rejse til Ukraine, hvilket højtstående medarbejdere i Vatikanet har antydet kunne ske i de kommende måneder, og at han også har til hensigt at tage til Kasakhstan i september for at deltage i kongressen for verdensreligioner og traditionelle religioner.
Dér vil han sandsynligvis holde et møde med den russiske-ortodokse patriark Kirill, en af præsident Putins vigtigste støtter i krigen mod Ukraine, og som også skal deltage i kongressen.
Paven gentog også sit ønske om at rejse til den Demokratiske Republik Congo og Sydsudan, hvor han efter planen skulle have været på besøg i begyndelsen af juli, men blev tvunget til at udskyde det på grund af komplikationer med sit knæ.
”Jeg har al god vilje”, sagde han til journalister. ”Lad os se, hvordan det går med mit ben”.
Samtidig medgav paven, at der kan komme et tidspunkt, hvor han ikke længere vil kunne klare de krav, som paveembedet stiller.
”Jeg er nødt til at skelne og at forstå, hvad der er Herrens vilje”, sagde han. ”Og det kan være, at Herren ønsker at jeg skal træde til side”.
”Det ville ikke være en katastrofe”, sagde han. ”Man kan skifte paven ud; det er ikke noget problem”.
Den ’synodale vej’ i Tyskland
På pressekonferencen drøfte paven også interne kirkelige spørgsmål og sagde, at den ikke underskrevne meddelelse fra Vatikanet tidligere på måneden om den tyske ’synodale vej’ – der advarede om, at Kirken i landet ikke kan gå videre med flere af de vedtagne forslag før Vatikanet og Den universelle Kirke har givet deres tilsagn – var en meddelelse, der burde have været underskrevet af statssekretariatet.
Frans sagde, at dét, at meddelelsen blev udsendt usigneret, var en simpel gejstlig fejl.
Hidtil har nogle af lederne af den ’synodale vej’ i Tyskland givet udtryk for en vis åbenhed over for kvindelige diakoner, velsignelse af homoseksuelle par og at lempe reglen om tvangscølibat for de fleste katolske præster af latinsk ritus.
I sit svar på spørgsmålet om situationen i Tyskland henviste paven igen sit brev fra 2019 til de tyske katolikker, hvori han understregede, at synodalitet er en proces, der kræver, at man lytter til Helligånden snarere end at man prioriterer bestemte spørgsmål eller resultater.
Frans var også tilbageholdende, da han blev spurgt om muligheden for at genoverveje Kirkens lære mod brugen af prævention.
Mens paven forsvarede det arbejde, som teologer, der har opfordret til en sådan ændring, har gjort, og tilføjede, at ”man kan ikke lave teologi med et ’nej’ foran sig”, og at Kirkens læreembede ”hjælper os med at forstå grænserne”.
Selv om Frans ikke direkte berørte spørgsmålet om prævention, fortsatte han med at bemærke, at der findes mange områder af Kirkens lære, som har ændret sig over tid. Paven tilføjede, at ”en Kirke, som ikke udvikler sin tænkning på en kirkelig måde, er en Kirke der går baglæns”.
”Det er problemet for mange i dag, som hævder at være traditionalister. De er ikke traditionalister, de er bagstræberiske”, sagde paven. ”Traditionen derimod er roden til inspirationen til at turde gå fremad i Kirken”.