Verdensbededagen for omsorg for skaberværket d. 1. september 2024 har temaet "Håb og handling med skaberværket." Pave Frans opfordrer kristne til at leve i håbet om frelse og handle med kærlighed og omsorg for både menneskeheden og naturen. Han understreger, at vores tro forpligter os til at tage ansvar for skaberværket, bekæmpe uretfærdighed og stræbe efter fred. Paven fremhæver behovet for en omvendelse i livsstil, hvor vi vælger ydmyghed og omsorg fremfor dominans. Budskabet afsluttes med en opfordring til at leve i en tro, der omfavner både håb og lidelse, med fokus på den fremtidige opstandelse i Kristus. Klik på billedet og se infografikken om pavens budskab.
Nedenstående er en sammenfatning (redigeret af Ewa Angela Wegener) af Pave Frans' budskab - den fulde tekst (på engelsk) kan læses her.
BUDSKAB FRA HANS HELLIGHED PAVE FRANS TIL VERDENSBEDEDAGEN FOR OMSORG FOR SKABERVÆRKET
Håb og handling med skaberværket
Kære Brødre og Søstre!
"Håb og handling med skaberværket" er temaet for Verdensbededagen for omsorg for skaberværket, som finder sted d. 1. september 2024. Temaet er hentet fra Paulus’ brev til Romerne (8:19-25), hvor apostlen forklarer, hvad det betyder for os at leve i henhold til Ånden og fokuserer på det sikre håb om frelse, der fødes af troen, nemlig et nyt liv i Kristus.
1. Vores tro kommer ikke blot fra en tro på noget transcendent eller en fjern og utilgængelig Gud. Ifølge Paulus er vi troende, fordi Helligånden bor i os, og Guds kærlighed er blevet udgydt i vores hjerter. Helligånden driver os til at stræbe efter evige goder og giver os kraft til at være kreative og aktive i næstekærlighed. Den fører os på en rejse mod åndelig frihed, selvom der er en spænding mellem Åndens og verdens måde at tænke på. Troens frugt er kærlighed, og som Guds børn kan vi med frimodighed kalde ham "Abba, Fader". Vores håb er, at Guds kærlighed har sejret og fortsætter med at sejre, selv over døden, hvilket giver os sikkerhed om fremtidig herlighed. Dette håb skuffer heller ikke, som det blev bekræftet i den nylige Bulle om prokalamation af Jubelåret 2025.
2. Det kristne liv er præget af tro, aktiv i kærlighed og fyldt med håb, mens vi venter på Herrens genkomst i herlighed. Vi bekymrer os ikke om "forsinkelsen" af Parusia (Jesu genkomst i herlighed for at dømme de levende og de døde, red.), men om hvorvidt troen vil være til stede, når Kristus vender tilbage. Troen er både en gave og en opgave, der skal leves i kærlighed. Vi skal vidne om denne håbefulde tro ved at tage os af de lidende og stræbe efter kærlighed, broderskab og retfærdighed for alle. Kristen frelse omfavner hele skaberværket og arbejder mod en endelig herliggørelse og opstandelse i retfærdighed, trods de smerter og lidelser, vi oplever undervejs.
3. Hele skaberværket er involveret i en proces af ny fødsel og ser med længsel frem mod sin befrielse. Denne vækst er skjult og umærkelig, som et sennepsfrø, der bliver til et stort træ, eller surdej i dejen. Begyndelserne er små, men resultaterne kan blive uendeligt smukke. Håbet giver os styrke til at holde ud i modgang og ikke miste modet over for menneskelig ondskab. Det kristne håb skuffer ikke og bedrager ikke; det er en tålmodig forventning om en allerede virkende frelse. I en tid med konflikter og kriser foreslog Joachim af Fiore idealet om et nyt åndeligt fællesskab baseret på universelt broderskab og kristen fred. Denne ånd af social venskab og ansvarlighed over for skaberværket er vejen til frelse for vores fælles hjem og os, der bebor det.
4. Hvorfor er der så meget ondskab og uretfærdighed i verden, så mange krige, der dræber børn, ødelægger byer og forurener miljøet? Ifølge Paulus lider hele skaberværkset og længes efter befrielse fra den tilstand, det er blevet underlagt på grund af synd. Hele universet og alle skabninger venter utålmodigt på at blive genoprettet til deres oprindelige tilstand. Menneskets befrielse gennem Kristus inkluderer også befrielsen af resten af skaberværket, som også er underlagt forfald og død på grund af menneskets misbrug af naturen. Takket være Kristi frelse kan vi håbe på en fremtid, hvor både mennesker og alle andre skabninger opnår frihed.
5. I vores håbefulde og vedholdende forventning om Jesu herlige genkomst holder Helligånden os, trosfællesskabet, årvågne. Han vejleder os kontinuerligt og kalder os til omvendelse og livsstilsændring for at modstå miljøets forringelse og engagere os i en social kritik, der vidner om reel mulighed for forandring. Denne omvendelse indebærer at opgive arrogancen hos dem, der ønsker at herske over andre og naturen, og i stedet omfavne ydmygheden hos dem, der drager omsorg for andre og for skaberværket. Alle vores grundlæggende relationer – med Gud, os selv, hinanden og universet – skal genskabes og reddes.
6. At håbe og handle sammen med skaberværket betyder først og fremmest at forene kræfter og gå sammen med alle mennesker af god vilje. Vi skal genoverveje spørgsmålet om menneskelig magt, dens betydning og grænser. Vores teknologiske fremskridt har gjort os i stand til at true både andre væsener og vores egen overlevelse. Ukontrolleret magt skaber farlige situationer, som kan vende sig imod os. Derfor er der i dag et presserende behov for at sætte etiske grænser for udviklingen af kunstig intelligens, så den tjener fred og udvikling i stedet for at dominere menneskeheden og naturen.
7. Helligånden ledsager os i alle livets øjeblikke. Gud er ikke en abstrakt idé, men en kærlig Fader, en frelsende Søn og en vejledende Helligånd. Ved at følge Åndens kærlighed ændres vores måde at tænke på; vi går fra at være "rovdyr" til at blive "gartnere" af jorden, som er betroet vores omsorg, men stadig tilhører Gud. At manipulere naturen som om vi ejer den, er en form for afgudsdyrkelse. Mennesket bliver ikke frelst af videnskab, men af Guds kærlighed i Kristus.
8. Beskytelsen af skaberværket er ikke kun et etisk spørgsmål, men også et teologisk, da det forbinder menneskets og Guds mysterier. Denne forbindelse, skabt i Guds kærlighedsakt, grundlægger friheden og moralen i menneskelig aktivitet. Som skabt i Guds billede er vi repræsentanter for skaberværket i Kristus. Dette giver kristne en transcendent motivation til at fremme retfærdighed og fred. Det handler ikke kun om vores jordiske liv, men også om vores evige fremtid i paradiset, under Kristus, universets Herre, der døde og opstod af kærlighed.
9. At håbe og handle med skaberværket betyder derfor at leve en inkarnatorisk tro, hvor man deltager i andres lidelser og håb, med forventningen om den kropslige opstandelse, som troende er forudbestemt til i Kristus. Gennem tro og dåb begynder vores liv i Ånden, hvor vi som Guds børn lever et helligt liv, ligesom Jesus. På denne måde kan vores liv blive en kærlighedssang til Gud, til menneskeheden og til skaberværket, og finde sin fuldendelse i hellighed.