Matteo Bruni, direktør for Vatikanets pressekontor, har præsenteret programmet for pave Frans’ besøg i Budapest i weekenden den 28.-30. april. Paven skal mødes med politiske og religiøse myndigheder, unge, universitetsfolk og flygtninge. Økumeni, familiespørgsmål og krig er på programmet.
Pave Frans’ 41. apostoliske rejse er frem for alt en rejse, der ”kommer af et løfte” til det ungarske folk og dets Kirke om at vende tilbage efter det korte ophold i september 2021, ved afslutningsmessen i Budapest for Den eukaristiske Kongres. Ungarn blev i 90’erne besøgt to gange af pave Johannes Paul II.
Et møde med landets forskellige virkeligheder
I tre dage vil pave Frans være i Budapest, der kaldes ”Broernes By”. Budapest er en by, der har kendt til både krige og besættelse, ødelæggelse og genopbyggelse, splittelse og genforening. Fra den 24. februar 2022 har byen haft en uafbrudt strøm af flygtninge fra Ukraine.
I Budapest vil paven møde civile og politiske myndigheder, blandt andet premierminister Orban, biskopper og kardinaler, flygtninge (herunder adskillige ukrainske), unge, syge børn, repræsentanter for videnskabens og kulturens verden. Med i programmet er også et møde med det store, græsk-katolske samfund i landet. Herfra vil der komme nogle vidnesbyrd under de forskellige arrangementer. Der vil være ti arrangementer med private og offentlige møder.
Paven vil holde seks taler, alle på italiensk: om Europas enhed, de unges fremtid, den økumeniske dialog, opmuntring til en Kirke, der har levet under forfølgelse og naturligvis krigens drama og appellen til fred vil være de temaer, der står i centrum i en nation, der har 135 km grænse til fælles med Ukraine. Ungarn er en flugtvej for mange fordrevne fra Ukraine. De ankommer til landet med bus, tog eller i bil i kilometerlange køer. Ofte er Ungarn et transitland på vej mod Tyskland, Holland, Italien og andre lande.
Den ungarske Kirkes lidelsesfulde fortid
Paven vil komme tæt på disse menneskers lidelser som for eksempel det ungarske kristne samfund, der – som Bruni mindede om – ”længe led under overgreb fra et overnationalt, totalitært regime, som var særlig hårdt i sin undertrykkelse af tro og religion, specielt når der er bånd til Rom”.
Ungarn glemmer ikke de af sine biskopper, præster og troende, der blev dræbt eller fængslede eller tiden med ”Den skjulte Kirke”, hvor præsteskabet blev viet i stilhed og arbejdede på fabrikker, som det også skete med dens helgener og salige, der ”har et budskab til os endnu i dag”. Glemmes skal heller ikke lysende skikkelser som kardinal Jozsef Mindszenty, der blev erklæret venerabilis af pave Frans i 2019. Bruni understregede, at ”hans historie med tro, modstand og lidelse er vigtig for at forstå den ungarske katolicisme”.
Samtaler med de politiske myndigheder
”Tonen er en helt anden under denne rejse” understregede Bruni. Det drejer sig faktisk om ”en virkelig apostolisk rejse”, der gennem sit program henvender sig til forskellige dele af det ungarske samfund. Vigtigt er især mødet med de ungarske myndigheder i det tidligere karmelitkloster, der i dag er regeringssæde for premierminister Viktor Orbán, som paven allerede har mødt tre gange. (Sidste gang var efter pavens genvalg i 2022) Fra Sandor-palæet har republikkens præsident, Katalin Novák, ledet landet i cirka et år. Paven vil få en privat samtale med dem begge.
Fattige, flygtninge, syge børn
En af de vigtigste aftaler under rejsen, besøget lørdag den 29. april hos børnene på den salige László Batthyány-Strattmanns institut, vil være privat. Instituttet bærer navn efter den ungarske læge, der helbredte blinde og fattige børn. Anna Feher, der blev kaldt ”Ungarns Moder Teresa”, ledede det til sin død i 2021.
I samme spor vil pave Frans straks efter møde fattige og flygtninge fra forskellige nationer, ”også mange fra det nærliggende Ukraine”, sagde Vatikanets talsmand. Programmet har de samme elementer som de sædvanlige i enhver apostolisk rejse: møde med de civile myndigheder og det diplomatiske korps, møde med biskopper, præster, seminarister, gudviede, privat møde med de jesuitiske medbrødre i nuntiaturet og møde med landets unge.
Til slut vil der blive fejret messe – I dette tilfælde på Kossuth Lajos Pladsen. Messen efterfølges af Regina Coeli-bønnen. Derudover vil der være møde med det græsk-katolske samfund, der er på omkring 400.000 troende i Ungarn og i udlandet. De er et tegn på, at dette område altid har været tilflugtssted for mange kristne under tyrkiske invasioner af områder tæt på Ungarn.
Temaerne
Rejsens eneste mål er Budapest. Der er ikke planlagt andre mål eller besøg på symbolske steder som Pannonhalma, der af Bruni nævnes som ”referencepunkt for dialogen med brødre og søstre fra forskellige kristne konfessioner”. Netop økumenien vil sammen med ”den økologiske udfordring”, være en af de tilbagevendende tematikker for paven. Et andet tema vil være fremtiden for de nye generationer, livet og familien. Det er temaer, som paven konfronterede i 2021, da han holdt et lukket møde med Orbán og den tidligere præsident Janos Ader. Endvidere vil tematikker som fred og krig blive taget op.
”Vi vil være få hundrede kilometer fra grænsen til Ukraine. Vi vil selvfølgelig kunne forvente os ord om denne smertefulde konflikt og om bestræbelserne på at finde fred”, fastslog Bruni.
Appel til Europa
Ved pavens ophold i Europas hjerte er det vanskeligt ikke at tænke på Den europæiske Union og hele Europa i en ”fremtidens optik”. Gennem ungarerne, forklarede Bruni, vil Jorge Maria Bergoglio sige et ord ”til hele Europa, der er født under opbygning af et nationernes fællesskab. Lidenskaben for dette fællesskab er måske blevet noget svagere i årenes løb. Det vil ske, mens paven vil stile spørgsmål om Europas og europæernes rolle i denne tid, både på det politiske, men også det kulturelle og økonomiske plan. Det er også et folkenes Europa med sin egen historie og sit eget ansvar i arbejdet for den globale fred”.
De er med i pavens følge
Pave Frans vil blive ledsaget af en sygeplejerske og en læge. I den delegation, der følger med, vil udover de sædvanlige medlemmer være præfekten for dikasteriet for de orientalske kirker, monsignor Claudio Gugerotti, og præfekten for dikasteriet for biskopper, Robert Francis Prevost, der normalt ikke rejser med paven, men i dette tilfælde er med som et tegn på ”opmærksomhed rettet mod hele den ungarske Kirke”.
Adspurgt om der ville blive møder med repræsentanter for Den russisk-ortodokse Kirke, der er forbundet med Moskvapatriarkatet, blandt andet metropolit Hilarion, der flyttede til Budapest sidste år og det store protestantiske mindretal i Ungarn, forklarede Matteo Bruni, at dette ikke er forudset, men at man ikke kan udelukke, at et møde måske vil kunne finde sted eller at de vil være til stede ved forskellige arrangementer.
Tekst: Salvatore Cernuzio, Vatikanets medier. Oversættelse og redaktion v. Lisbeth Rütz