Vatikanet har i et brev tydeliggjort hvilke regler der gælder for fejringen af messeformen efter 1962-missalet.
Den 16. juli sidste år indførte pave Frans med sit motu proprio Traditionis custodes (Traditionens vogtere) en række begrænsninger i fejringen af 1962-messen, tidligere kaldt den ekstraordinære messeform efter den latinske ritus.
Efter at have rådført sig med biskopper verden over besluttede paven at stramme de bestemmelser, der regulerer brugen af missalet fra 1962, som pave Benedikt XVI liberaliserede for 15 år siden, i 2007, med sit motu proprio Summorum Pontificum.
Elleve spørgsmål
Kort før jul offentliggjorde ærkebiskop Arthur Roche, præfekt for Kongregationen for gudstjenesten og sakramentsordningen et såkaldt Responsa ad dubia (svar på fremsatte tvivlsspørgsmål), og i brevet besvarer han elleve spørgsmål om begrænsningerne for fejringen af denne messeform.
Det første spørgsmål angår om hvorvidt 1962-messen fortsat må fejres i en sognekirke, hvis der ikke findes en anden kirke eller et kapel i nærheden. For i Traditionis custodes har paven udtrykkeligt bestemt, at denne messeform ikke må udgøre en del af det almindelige menighedsliv.
Ifølge den nye skrivelse må der kun gives tilladelse ”hvis det med sikkerhed er fastslået, at det er umuligt at finde en anden kirke, oratorium eller kapel, og at dette er blevet nøje undersøgt forinden”. Desuden må 1962-messen ikke være en del af menighedens almindelige messetilbud, og må heller ikke fejres samtidig med at andre menighedsaktiviteter finder sted.
Rituale Romanum
På spørgsmålet om muligheden for at tilbyde andre sakramenter i den ældre form – sidste opdateret 1952 i det, der hedder Rituale Romanum (til brug for dåb, skriftemål, vielse og de syges salvelse) samt Pontificale Romanum (firmelse og præstevielse) – er svaret nej. Den eneste undtagelse, som må gøres mht. dåb, skriftemål, vielse og de syges salvelse er for allerede eksisterende menigheder og kommuniteter, der er godkendt af biskoppen for at samle troende som kun ønsker at fejre 1962-messen. Men heller ikke i disse forsamlinger vil firmelse og præstevielse efter den ældre form være tilladt.
Kun tilladelse til koncelebrende præster
Spørgsmålet om tilladelse til at fejre 1962-messen kan gives til præster, som ikke kan tænke sig at koncelebrere, besvares også. Svaret er nej.
Et bekræftende svar gives på spørgsmålet om det er muligt at benytte læsningerne fra 1962-messen, som findes i det ældre missale. På spørgsmålet om præster, der er ordineret efter at Traditionis custodes blev offentliggjort den 16. juli 2021, må få tilladelse til at celebrere 1962-messen, er svaret, at Den hellige Stol altid må konsulteres og godkende det først.
Andre bestemmelser, som tydeliggøres i det nye brev, er, at præster som vikarierer for en anden, for at fejre 1962-messen, også selv skal have tilladelse til at fejre den messeform, og at tilladelse også skal gives til diakoner, der deltager i messen. Det tydeliggøres også, at en præst på hverdage ikke må fejre både den almindelige messe og 1962-messen på én og samme dag. Det gælder dog ikke på kirkelige højtider, festdage og søndage.
Kilder: Vatican News, Catholic News Agency