Næste år fejrer den lokale katolske kirke 500 års jubilæum.
I 2021 fejrer Den katolske Kirke 500 års jubilæet for sin grundlæggelse. I dag er der mere end 100 millioner indbyggere i Filippinerne. Mere end 80% af dem er praktiserende katolikker, hvilket er unikt i asiatisk sammenhæng, hvor de fleste lande har et flertal af hinduistiske, buddhistiske eller muslimske befolkninger. Filippinsk katolicisme er resultatet af det kulturelle møde mellem Europa og Asien. Det filippinske bispedømme i Manila udtaler inden det store jubilæum, at: ”Det er ikke en påmindelse om, hvordan vi blev koloniseret, men hvordan filippinerne omfavnede katolicismen.”
Øgruppen Filippinerne fik sit navn efter kong Felipe II af Spanien, da en ekspedition ledet af Fernando de Magalhanes ankom til øerne.
Det der slår enhver, der ser på det udefra, er, hvordan følelsen af at være filippino hænger sammen med en følelse af religiøsitet. ”Du kan ikke bare være ateist, hvis du er filippinsk. Det hører til vores DNA at være troende,” forklarer Fader Ariel Bejo, en franciskansk broder, der har det særlige privilegium at være den eneste filippinske præst i Danmark.
De religiøse ordeners betydning
Den filippinske befolknings massive omvendelse til katolicismen er traditionelt blevet forklaret med de religiøse ordeners store arbejde siden 1565, efter at den første guvernør, López de Legazpi, var kommet til landet. Augustinerne, dominikanerne, franciskanerne og jesuitterne var involverede i evangeliseringsopgaven med deres metoder, de lærte sproget og forsvarede de indfødte mod grundejernes voldelige praksis. Det første kongelige og pavelige universitet i Manila er fra 1611.
”Missionærerne var meget effektive, fordi de vidste, hvordan man kontekstualiserer troen, så folket bød troen velkommen,” forklarer Fader Bejo mig. Han underbygger det med, at der kun er to filippinske martyrer, den hellige Lorenzo Ruiz (død i Japan) og den hellige Pedro Calungsod (død på Guam). Begge, som var almindelige kristne, profilerede sig ikke som store mænd, og de døde i udlandet. Fader Bejo har fundet den hellige Lorenzos magtfulde skikkelse frem igen til jubilæumsbegivenhederne i Danmark. Det sker i håbet om, at han på den måde kan skabe sammenhold mellem sine landsmænd.
Her mødes modernitet og tradition
Filippinerne i dag er et spændende land, hvor modernitet og tradition mødes, og det har en stor naturlig rigdom. Omkring 13.000 filippinere bor i Danmark på grund af arbejde eller ægteskab. De første emigranter ankom i 1970’erne, tiltrukket af Maersks jobtilbud og servicesektoren, blandt andre erhverv er der au-pairs. 10 % af den filippinske befolkning bor som emigranter i udlandet. Overførslen af deres indtægt er en af de vigtigste indtægtskilder for økonomien i det asiatiske land.
Hvis der er et kendetegn for noget så abstrakt som den filippinske mentalitet, så er det begrebet helhed. Ethvert menneske forstås som en helhed, dvs. at der ingen dualitet er mellem sjæl og krop, men et konstant samarbejde mellem sjæl og krop, som bøn og hengivenhed nærer hver dag. På samme måde forstår filippinerne det sociale liv som en kontinuitet i forholdet. Begrebet kapwa (samhørighed) siger noget fundamentalt om den filippinske omgangsmåde. Filippinerne søger hinanden, når de er i udlandet, og sammen kan de genskabe deres traditioner. Filippinoemigranter er hengivne mennesker, som vil bringe deres tro til nye opholdssteder.
Bønnegrupperne, hvor de først ankomne filippinere og de nyankomne au pairs deltager sammen, skaber et netværk af broderskab, følelsen af at være medlem af samme familie. Enhver, der har haft mulighed for at deltage i deres fester, har oplevet deres gæstfrihed og gode tone i gruppen. Indendørs har de et alter i et diskret hjørne af hjemmet, dekoreret med den hellige rosenkrans, den hellige Bibel eller Pasyon (en filippinsk episk fortælling om Jesus Kristus, hans lidelse, død og opstandelse), et billede af Jesus, minder om en pilgrimsrejse til det hellige land, Rom, Lourdes eller Compostela. De er Maria dybt hengivne – hun er den vigtigste mægler (babailan) og opretholder aktivt broderskaber, såsom Santo Niño de Vizayas og Nuestra Señora de Peña de Francia.
Social harmoni
En dybt etisk holdning styrer filippinernes sociale liv. Social harmoni betragtes som samfundets vigtigste værdi. Deres lokale samfund er baseret på et netværk af interpersonelle relationer og næret af værdier som omsorg og opmærksomhed over for andre (pakikiramdam). Alt drejer sig om om at arbejde på de gode følelser over for hinanden. Frygten for sladder, for forlegenhed (hiya) fungerer som en modvægt til ikke-støttende holdninger. Der er altid brug for iwas, undgåelse, fordi direkte mundtlig konflikt afvises bredt. De foretrækker at holde deres aggressivitet tavs og med deres mimik at udtrykke behovet for afstand. Det rigtige svar er at sige intet, at vige væk.
Tiden heler
Fader Bejo mener, at hans opgave som filippinopræst er at promovere sine landsmænds religiøse og sociale aktivitet fra barkada til samba-bayanihan. Ifølge Fader Bejo er fejringen af 500 år en god grund til at styrke de indbyrdes bånd i det filippinske samfund, hvilket begrebet sambayanan afspejler. Ordets etymologi stammer fra gammel tagalog bayanihan, hvilket betyder ”bevægelse i fællesskab”, en metafor for skabelse af det fælles gode. Det er et begreb, der bliver brugt i landdistrikterne i Filippinerne til at opfordre til samarbejde, når man flytter et palmehus eller nipa hut eller ris skal plantes eller høstes. Et andet ord, der kommer i spil, er ordet samba, der betyder tilbedelse. Filippinernes naturlige religiøsitet driver og tiltrækker dem til at tilbede Gud. Så ved at kombinere de gode værdier fra samba og bayanihan, har filippinerne en stærk måde at forene sig på for at nå det fælles gode, forklarer Fader Bejo.
Filippinerne elsker barkada, som er møder med jævnaldrende venner for at drikke, spille karaoke, og lignende, men uden at opnå noget. Men samba-bayanihan er mere end dette, det er en religiøs og social aktivitet med et formål; det er et spørgsmål om bevidsthed med en intentionalitet, der styrker et trossamfund. Man kan opleve sambabayanihan fælleskab i nogle sociale grupper omkring Skt. Annæ kirke, i Sakramentskirken og i Caritas Center ved Jesu Hjerte kirke. Jeg kan specielt identificere denne samba-bayanihan følelse af at gå sammen om et formål i de hengivne filippinske grupper, jeg har været i kontakt med (Legion of Mary; El Shadday), der samles for at tilbede (samba baya yanan). Religion er et mysterium, man skal fordybe sig i, og som fader Bejo forklarer det, er sammenhængen mellem looben, det indre selv og de dybe ting fra Gud (1 Korinterbrev 2,10) i bønnens hjerte, vejen til at komme ind i mysteriet.
Troen på det guddommelige forsyn
Filippinernes tro er overført på et sprog med kulturelle værdier. Fuld tillid til Gud inspirerer den troende filippiners liv hver dag. Dagens første og sidste ord er til Gud. De siger at de beder, indtil de falder i søvn Filippinerne lægger usikkerheden fra dag til dag i Guds hænder. Dette er bahala na, hvad som helst der skal ske, vil ske på godt og ondt. Der er modgang, men også håb i det guddommelige forsyn. Den filippinske migrant integrerer sig gennem arbejde og ægteskaber i Danmark, men bærer de kulturelle værdier i sin filippinske katolicisme. Således har arbejdet en etisk værdi, hårdt arbejde sikrer guminhawa, det gode liv, at min familie og mig lever behageligt. Filippinske kvinder, der har giftet sig med danskere, er stolte over, at deres ægtemænd konverterer til katolicismen. Børn døbes altid, og brylluppet er, når det er muligt, dobbelt (dansk og filippinsk). Gud bliver bedt om at kontrollere den daglige dag med sin absolutte kraft (batala), så den onde, der er derude, i luften, ikke kan påvirke en. Disse er eksempler på fremgangsmåder, der overfører den oprindelige filippinske katolicisme fra det 17. århundrede, med inkorporeringen af oprindelige skikke til evangelisering i det 21. århundrede.
På nationalt plan i Filippinerne startede jubilæumsprogrammet i 2013 med den første novene-bøn. En almindelig novene består af ni dages bøn før en fest; og i dette tilfælde svarer et år til en novene i de nuværende 9 års novene. Novene-emnet for 2020 er økumeni. I Danmark kan de, der gerne vil deltage i fejringer sammen med deres filippinske venner, følge Fader Bejos noveneprogram. Et mål for Fader Bejo er at fejre juleaftensmesse på filippinosproget (tagalog) ved slutningen af jubilæet i 2021. Det kaldes “Misa de aguinaldo”, fra aguinaldo eller gave, sinbang gabi på tagalog, et navn, der i år ville falde sammen med det 500 års nationale jubilæumstema, som er “Gifted to give” (I har fået det for intet, giv det for intet), fra Matthæusevangeliet (10,8).
Kalenderen for jubilæumsfejringen kan downloades i dansk & engelsk version HER
---------
Tekst: Jorge Simón Izquierdo Díaz