Skal du giftes?

… så læs mere her om den obligatoriske kursusdag.

Som en del af det nye undervisningsforløb skal par, der forberedes til en katolsk vielse, deltage på en kursusdag. I år tilbyder bispedømmet ti af sådanne kursusdage – altid en lørdag – fordelt på forskellige tidspunkter og steder, og som par kan I frit vælge, hvor I vil deltage. 

Det er nødvendigt, at I tilmelder jer én af de udbudte kursusdage. På kursusdagen vil modulerne 3, 4, 5 og 6 (hhv. om ægteskab på tværs af tro og kulturer, kroppens teologi og seksualitet, familieplanlægning, samlivet i ægteskabet) blive behandlet af et team af undervisere, og I vil møde andre par. Mødet varer fra kl. 10.00 til kl. 17.00. 

For at deltage på kursusdagen behøver I ikke nødvendigvis at være færdige med modul 2 (om kaldet til ægteskab) for at kunne deltage, men I skal have haft jeres første møde (modul 1 – introduktion til undervisningsforløbet) med præsten.

Det er vigtigt, at I tilmelder jer en kursusdag hurtigst muligt. Det sker nemmest ved at udfylde den elektroniske blanket på hjemmesiden www.vivilgiftes.katolsk.dk. 

I skal have haft kontakt til jeres præst inden I tilmelder jer kursusdagen, og inden I møder op på kursusdagen, skal I have haft jeres første møde med præsten. 

 

I år tilbydes følgende kursusdage:

Odense:
Lørdag den 23. marts i Sct. Albani Kirkes menighedslokaler.

Sjælland:
Lørdag den 16. marts i Skt. Ansgars Kirkes menighedssal, København.
Lørdag den 13. april i Sankt Pauls Kirkes menighedssal, Høje Taastrup.
Lørdag den 4. maj i Jesu Hjerte Kirkes menighedssal, København.
Lørdag den 17. august Skt. Ansgars Kirkes menighedssal, København.

Aalborg:
Lørdag den 16. marts i Sct. Mariæ Kirkes menighedssal.

Aarhus:
Lørdag den 23. marts i Vor Frue Kirkes menighedssal.
Lørdag den 20. april i Vor Frue Kirkes menighedssal.
Lørdag den 14. september i Vor Frue Kirkes menighedssal.

Esbjerg:
Lørdag den 16. marts i Skt. Nikolaj Kirkes menighedssal.