Fra årsskiftet bliver Stella Maris, ’Søens apostolat’ etableret i de nordiske lande, i første omgang med mission i Danmark. Stella Maris er Den katolske Kirkes karitative og pastorale organisation for søens folk
”Danmark er verdens 5. største søfartsnation, og et at verdens største rederier (Mærsk) har hovedsæde i København”, forklarer diakon David Noval (billedet), den nordiske repræsentant for ngo-organisationen.
”Derfor vil være helt naturligt, at bolden bliver taget op i nordiske havne, så vi som en levende Kirke også kommer ud til de medmennesker, der har størst behov for omsorg og nærhed. Jeg oplever, at Stella Maris udlever kirkens sociallære og er en del af den udfarende kirke, som pave Frans efterlyser. Kirkens sociallære er virkelig den inderste sjæl i vores tro og udspringer fra evangelierne”.
Stella Maris – Apostleship of the Sea – blev etableret i 1920 i Glasgow og har siden bredt sig til hele verden og findes i dag i mere end 50 lande og 300 havne. I 2018 havde de kontakt med ca. 1 million søfolk via 70.000 skibebesøg og 146 hospitalsbesøg. Rundt om på kloden har de omkring 320 ansatte og 1.000 frivillige, der foretager skibsbesøg og yder praktisk og moralsk støtte til søfolk – uanset deres nationalitet eller religiøse tilhørsforhold.