Stenosgade og bispedømmet siger tak

I forbindelse med højmessen den 9. januar i Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade overrakte biskop Czeslaw ridderkorset af den pavelige sylvesterorden til en meget overrasket og glad Ole Kongsted.

I 1982 blev han kantor ved Jesu Hjerte Kirke og året efter organist. I næsten fire årtier fortsatte han de rige musiktraditioner i kirken, hvor han plejede den gregorianske arv og lod koret synge den renæssancemusik, han som et led i sin forskning havde fundet i arkiver over hele Europa. Særlig kan fremhæves hans indsats for at forskønne liturgien til de store højtider, hvor Roskildepassionen blev sunget Langfredag, Victimae påskemorgen, Paschali Laudes og til pinse Veni sancte Spiritus. Ole fratrådte sit embede søndag den 15. august sidste år på festen for Guds Moders optagelse i Himlen.

Det lykkedes ham efter mange måneders hårdt arbejde at rejse midler til en restaurering af hovedorgelet i Jesu Hjerte Kirke samt til et lille kororgel.

Selv om han nu i adskillige år har boet på Fyn, har Ole været særdeles trofast over for Jesu Hjerte Kirke og fortsat sit arbejde der.

Tekst og foto: Lisbeth Rütz