Synodehøring: Hvad er de overordnede resultater?

På et online-møde i morgen, tirsdag 9. august kl. 19.30-20.30, kan du blive klogere på, hvad et udsnit af bispedømmets katolikker har svaret på i den synodale høring. Det er gratis at deltage i mødet, som bliver optaget, så præsentationerne efterfølgende vil kunne ses/genses på www.synode.dk.

Du kan deltage via følgende link LINK (aktivt ca. 15. min før mødets start)

Bispedømmets koordinationsgruppe for den synodale høring i bispedømmet sendte i weekenden rapporten om den synodale høring videre til biskoppen og den apostoliske administrator for bispedømmet Helsinki, der på vegne af Den nordiske Bispekonference får til opgave at sammenskrive de forskellige rapporter fra de nordiske bispedømmer til ét fælles dokument, som siden sendes til bispesynodes sekretariat i Vatikanet.

For interesserede, der ønsker at vide mere om de overordnede resultater af høringen i vort bispedømme, afholder koordinationsgruppen som nævnt et gratis online-møde i morgen, tirsdag, kl. 19.30-ca. kl. 20.30. Mødet foregår via Zoom, som du skal have installeret for at kunne deltage i mødet.

Har du ikke mulighed for at deltage i mødet kan du – udover efterfølgende at finde præsentationerne på www.synode.dk - læse sammenfatning på nedenstående links:

* Sammenfatning på dansk
* Sammenfatning på dansk med bilag
* Synthesis of the synodal process Copenhagen Diocese