Den 7. maj 1995 blev biskop Czeslaw viet til biskop af sin forgænger biskop Hans i Sankt Ansgars Kirke. 25-års jubilæet skulle have været fejret med en festgudstjeneste på dagen i Domkirken; men desværre er corona-krisen kommet imellem, så festlighederne har måttet udskydes.
Hvad var det for en biskop vi fik i 1995? Hvis man skulle betegne ham med nogle karakteristiske egenskaber, kunne man sige, at biskop Czeslaw er arbejdsom, pastoralt omsorgsfuld, en bredt favnende traditionalist, en sprogbegavelse med stort internationalt netværk, en bredt belæst person med en hukommelse som en elefant og en selskabelig natur med en udviklet imitiationsevne, som han gerne demonstrerer for sine gæster. Desuden er han en fredens mand, som man ikke kan være uvenner med i længere tid.
Arbejdsom
Biskop Czeslaw er en mand, der ikke er bange for at arbejde. Efter sin bispevielse lagde han hårdt ud med, ved siden af sit bispeembede, at fortsætte som sognepræst for menighederne i Hellerup og Ordrup, og han fandt de første 2 år heller ikke nogen afløser for sig selv som generalvikar. Først i 2004 flyttede han fra præstegården i Ordrup og overlod de to menigheder til sine efterfølgere, så han kunne koncentrere sig fuldt ud om sit embede som biskop. Og som biskop har man også rigeligt med arbejdsopgaver i et lille bispedømme, hvor der ikke er et stort apparat af eksperter til rådighed. Her må biskoppen gøre meget selv. Når man kommer forbi Bispekontoret om aftenen, ser man tit lys i biskoppens kontor.
Oven i sin store arbejdsbyrde tager han sig ofte tid til at besøge syge og gamle, som han holder kontakt med fra sine gamle menigheder, eller som han kender fra sit arbejde som biskop. Han har særlig omsorg for sine præster, som ofte får en opringning fra biskoppen, når de trænger til det. Hans hukommelse med hensyn til mærkedage er bemærkelsesværdig, hvilket giver sig udtryk i mange hilsner.
Bredt favnende
Ingen var i tvivl om, da biskop Czeslaw blev udnævnt, at her ville vi få en liturgisk meget traditionel biskop; men det viste sig jo, at han liturgisk kunne favne bredt, så han på den ene side med glæde deltager i Vandringens liturgi, som bestemt ikke er traditionel i almindelig forstand, samtidig med at han kan præsidere ved en ekstraordinær pontifikalmesse i Peterskirken, når 10-års jubilæet for tilladelsen til at fejre den tridentinske messe bliver fejret i Rom. Men i almindelighed fejrer han med glæde den ordinære liturgi.
En vigtig opgave for en biskop er at være bindeled til det store kirkelige fællesskab. For øjeblikket har biskoppen særlig meget rejseaktivitet, fordi han er formand for Den nordiske Bispekonference og derfor repræsenterer de nordiske lande ved mange europæiske og internationale møder. Her er det en fordel, at han behersker mindst 5 sprog flydende plus et par andre til husbehov. Samtidig er han en dygtig latinist, som gerne oversætter fra bladet. I tidens løb har han opbygget et stort internationalt netværk, som betyder, at han let kan følge med i, hvad der sker rundt omkring i Verdenskirken.
Biskop Czeslaws forgænger var en internationalt kendt økumenisk teolog, som det kunne blive svært at leve op til på det økumeniske område; men her er biskoppen meget aktiv i de mange organer, hvor samarbejdet mellem kirkerne finder sted i Danmark. Et af de nyere initiativer er en teologisk dialoggruppe med Folkekirken, og forholdet til Folkekirkens biskopper er absolut venskabeligt; men relationerne til de andre trossamfund er også tæt, hvad der er vigtigt i disse tider, hvor der er så stor politisk fokus på at regulere de religiøse forhold i Danmark på en måde, som ikke er til fordel for kirkerne.
Biskoppen har reolproblemer, da han ikke kan besøge en boghandel uden at købe en stak bøger. Rent faktisk får han også læst meget af det købte, og udvalget af litteratur favner bredt. Samtidig husker han også i detaljer, hvad han har læst, og kan tit citere ordret.
Vokset med opgaven
Som yngre kunne biskop Czeslaw godt være noget fåmælt og virke genert, hvilket slet ikke var tilfældet; men i tidens løb er han blevet mere udadvendt og en glad selskabsmand, som gerne har gæster, der ofte bliver underholdt med imitationer af kendte personer, så man let kan få genopfrisket monologer med Dirch Passer eller citater fra politikere, eller måske også typiske udtalelser fra fælles bekendte.
En hovedopgave for en biskop er at holde fællesskabet sammen i Kirken. Her kommer biskop Czeslaws forsoningsevne til sin ret. Han har absolut sine meningers mod og kæmper også gerne for dem; men selv om en diskussion kan blive hed engang imellem og måske endda få karakter af et skænderi, så bliver det aldrig til et brud med ham, for han vil altid gøre sit bedste for at komme på god fod igen. Selv sine værste kritikere skriver han venlige og forsonlige mails til.
Biskop Czeslaw er over almindelig pensionsalder, hvad dog ikke synes at påvirke hans arbejdsevne, så vi ser med glæde frem til, at det ikke bliver hans sidste bispejubilæum.
Ad multos annos.
Tekst: Generalvikar Niels Engelbrecht