Pave Frans fylder 85 år i dag den 17. december. Det er niende gang at han kan fejre fødselsdag som pave.
Den argentinske pave er på flere måder en anderledes pave.
”Lige fra starten har pave Frans givet Kirken en gevaldig mavepuster, der skulle få os til at vågne op,” som den italienske kardinal Angelo Scola i sidste måned udtrykte det i de amerikanske jesuitters magasin America.
Pave Frans har en helt anden stil end tidligere paver, og er langt mere fremkommelig og enkel i sin måde at være på. Han vil være tæt på almindelige mennesker og så vidt muligt leve som alle andre. Derfor har han også lagt afstand til meget af den ceremonielle pomp og pragt, der ofte står om paverne.
Pavens argentinske baggrund
Jorge Mario Bergoglio blev født den 17. december 1936 i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Han er søn af italienske immigranter fra Piemonte-regionen. Som barn drømte han om at blive slagter – det fortalte han, da en gruppe børn udspurgte ham den 31. december 2015. Han har en stor passion for sang, som stammer fra dengang han sammen med sine søskende og sin mor lyttede til den ugentlige radioudsendelse med operamusik. Fra barnsben lærte faderen ham værdien af hårdt arbejde. Jorge Mario havde som ung mange forskellige jobs inden han uddannede sig til kemitekniker.
Hans mormor Rosa Margherita Vassallo havde en afgørende indflydelse på den unge Jorge Marios tro, og den var stor indflydelse på hans beslutning om at ville læse til præst. Han begyndte studierne på præsteseminariet i 1958 og valgte jesuitternes noviciat. Det var under denne periode, at søsteren Cornelia Caraglio reddede hans liv ved at overbevise en læge om at give Jorge Mario en dosis antibiotika for at kurere en alvorlig lungebetændelse. Paven udtrykte sin taknemmelighed til hende, da han 3. marts i år til en gruppe sygeplejersker beskrev hende som ”en dygtig og endda så modig kvinde, at hun turde diskutere med lægerne”.
Jorge Mario blev præsteviet i 1969. Samme dag efterlod mormoren et brev hun havde skrevet til alle sine børnebørn og som den unge Jorge Mario har bevaret blandt sine breve: ”Hav et langt og lykkeligt liv. Men hvis smerten, sygdommen eller en elskede persons bortgang en dag fylder jer med fortvivlelse så husk på, at et suk foran tabernaklet, hvor den højeste og mest ærede af martyrerne findes, og Marias blik fra korsets fod, kan få en dråbe balsam til at falde ned over selv de dybeste og mest smertelige sår”.
Han blev i 1973 udnævnt til jesuitternes provincial i Argentina. Han blev bispeviet i 1992 og den 28. februar 1998 blev han udnævnt til ærkebiskop af Buenos Aires, primas af Argentina, og ved konsistoriet den 21. februar 2001 kreerede pave Johannes Paul II ham til kardinal. Herom sagde den polske pave: “Denne morgen samles det ’katolske’ Rom sig omkring de nye kardinaler i en varm omfavnelse og i bevidstheden om, at man skriver endnu et vigtigt blad i Kirkens to tusindårige historie”. Det var præludiet til endnu et blad i Kirkens historien, som blev skrevet i 2013, da kardinal Jorge Mario Bergoglio blev valgt til Peters efterfølger som den første fra det amerikanske kontinent og som den første jesuit nogensinde.
Ledetråde i Frans' pontifikat
Efter pave Benedikt XVI’s overraskende abdicering i februar 2013 tog ærkebiskop Bergoglio til Rom for at deltage i konklavet, og den 13. marts 2013 blev han valgt til pave.
Under et besøg i en menighed i Rom i februar 2017 spurgte et barn ham om hvorfor han var blevet pave, og han svarede: ”Den, der vælges, er ikke nødvendigvis den mest intelligente […] Men det er et udtryk for, hvad Gud ønsker på dette øjeblik i Kirkens liv”.
Som pave valgte han navnet Frans. Få dage efter sit valg mødtes han med journalister og forklarede dem, at han valgte navnet med tanke på den hellige Frans af Assisi: ”Fattigdommens og fredens mand, og en mand, som elsker og værner om skabelsen”. Det er netop disse temaer, som pave Frans siden har uddybet i rundskrivelsen Laudato Si’ (Lovet være du) som en retningspil for sit pontifikat.
Andre hovedtemaer i Frans' pontifikat har været omsorgen for fattige og de marginaliserede, de ældre og migranterme. Han har også styrket Kirkens indsats for at bekæmpe overgreb i Kirken, modernisere Den romerske Kurie og senest har han igangsat den stort anlagte synodale høringproces overalt i verdenskirken, som skal munde ud i bispesynoden om samme emne i Rom i 2023.