"Vær beseglet med Helligånden, Guds gave"

Gud udruster os til at tjene i Kirken ved at meddele os sin hellige Ånd. Den har vi naturligvis som allerede sagt modtaget ved dåben; men ved firmelsen bedes der helt specifikt om en udgydelse af Guds hellige Ånd i den enkelte.

Firmelsen bekræfter og styrker dåbens sakramente og fuldender dette. Sammen med dåben og eukaristien er firmelsen det kristne livs indføringssakramente. Foto: David Hassenforder, pfarrbriefservice.de

For mange år siden, mens jeg arbejdede i menigheden i Åbenrå, kom biskop Hans for at meddele firmelsens sakramente.

Aftenen før sad vi sammen og talte om den kommende dags liturgi. Jeg fortalte, at nogle af pigerne var bekymret over, at han ville "smøre olie på dem" og ødelægge deres frisure.

Biskop Hans smilede og svarede: "Det er ikke olie. Det er parfume."

Næste dag sagde han under sin prædiken: "Nogle siger, at katolikker lugter. Men det passer ikke. Vi dufter af Kristus. Og I skal være med til at sprede denne velduft ud i verden til alle mennesker."

Om ikke så lang tid begynder "firmelsessæsonen" igen. Biskop Czeslaw Kozon vil rejse rundt til vore menigheder og firme unge og nogle af dem, der vil optages eller er blevet optaget i Kirkens fulde fællesskab. Men hvad er det for et sakramente, firmelsens sakramente?

I Danmark fejrer vi ofte firmelsen i højere grad end i det katolske udland, hvor der bliver sat fokus på modtagelsen af den første hellige kommunion. At vi fejrer firmelsen med en stor fest er glædeligt, for det handler om at modtage Guds Hellige Ånd, og så skyldes det blandt andet også, at man i Folkekirken lægger stor vægt på konfirmationen.

For os katolikker er firmelsens sakramente altså et synligt tegn på Guds nærvær. Og det er altid en glædelig begivenhed, når Guds nåde manifesterer sig.

Firmelsen og dåben

Oprindeligt blev firmelsen givet i slutningen af dåben. Også i dag hører dåben og firmelsen sammen. Selv om de to sakramenter normalt ikke bliver givet på samme tidspunkt, så antydes dog ved afslutningen af dåben Helligåndens gave ved en ceremoni, der ligner noget af det, der sker ved firmelsen. Den nydøbte bliver nemlig salvet med krisam, den olie, som senere ved selve firmelsen vil blive brugt til at salve firmanden med. Ligheden er tydelig nok, selv om det ikke er firmelsen, der foregår ved dåben. Så allerede her er der tale om, at Helligånden modtages.

Firmelsen bekræfter og styrker dåbens sakramente og fuldender dette. Sammen med dåben og eukaristien er firmelsen det kristne livs indføringssakramente.

Fejringen af firmelsen

Som en af apostlenes efterfølgere meddeler normalt biskoppen firmelsen; men han kan dog også uddelegere denne opgave til præsterne.

Når biskoppen firmer, er det et tegn på, at kirken er større end dette ene sogn. Menigheden er nemlig forbundet med de andre menigheder både i bispedømmet og verden over. Krisam, den velduftende olie, som biskoppen salver firmanden med, er blevet indviet af biskoppen i den stille uge, dagene op til påske.

Biskoppen meddeler firmelsen med disse ord: "Vær beseglet med Helligånden, Guds gave." I den gamle orient var et segl det samme, som en underskrift er for os i dag. Vi tilhører den person, hvis segl vi bærer, nemlig Jesus Kristus. På vor pande tegner biskoppen med krisam et kors. Som kristne bærer vi den korsfæstede Jesu segl.

Hvad betyder det ydre tegn ved firmelsen?

Vi salver kroppen med velduftende olie for at pleje den og for velværens skyld. Men i Bibelen betyder salvelse med olie også styrkelse og helbredelse.

I gamle dage blev konger, profeter og præster salvet, fordi de stod under Guds beskyttelse og skulle udføre en bestemt opgave. Når vi ved firmelsen bliver salvet med krisam, betyder det ligeledes, at vi står under en særlig beskyttelse, i et særligt forhold til den salvede Jesus Kristus.

Biskoppen giver Helligånden videre ved at lægge hånden på vore hoveder. Han beder om, at vi ligesom Jesus må være rede til at tjene i Kirken, som ikke kan undvære nogen af os.

Helligånden udruster os til at aflægge vidnesbyrd om Jesus og leve vor tro.

Den hjælper os til at stå fast i troen, selv om det er svært, når vi møder modstand, og den styrker os til at vælge det gode og fravælge det onde. Samtidig skænker Helligånden os kærlighed til Faderen og Sønnen. Helligånden udruster os med forskellige nådegaver, som er til gavn for menigheden, f.eks. evnen til at drage omsorg for andre, lytte, være barmhjertige o.a.

Firmelsen fuldender den kristne indføringsrejse, som kirkefædrene siger det.

Helligåndens gave gør os til en levende sten i den bolig, hvor Gud er til stede blandt mennesker, og som vi kalder Kirken. Denne gave er en himmelsk gave; men den er også ligesom et frø, som kan bære forunderlig frugt.

Gud udruster os til at tjene i Kirken ved at meddele os sin hellige Ånd. Den har vi naturligvis som allerede sagt modtaget ved dåben; men her ved firmelsen bedes der helt specifikt om en udgydelse af Guds hellige Ånd i den enkelte. Dette kan ses af den bøn, biskoppen beder, før han foretager selve firmelsen.

"Almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, du har genfødt disse dine tjenere af vand og Helligånd og befriet dem fra synden. Vi beder dig, send Helligånden, Talsmanden, til dem, giv dem visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og fromheds ånd, og opfyld dem med gudsfrygts ånd. Ved Kristus vor Herre.." Der bedes om konkrete nådegaver for den enkelte. Disse nådegaver modtages, for at de skal bruges i kirken. Der er ikke tale om, at vi kun modtager dem for vor egen skyld, for det ligger i hele Kirkens væsen og dermed også firmelsens sakramente, at vi modtager en sendelse inde i Kirken for at tjene.

Det er også en grund til, at netop biskoppen firmer. Han er overhyrden for alle kirker i sit bispedømme.

For mig at se er det rigtig glædeligt, at vi i så høj grad fejrer firmelsen i Danmark. For på en måde er det med til at understrege, hvor vigtig Guds Hellige Ånd er. Uden Helligånden er det nemlig slet ikke muligt at være kristen.

Til sidst har jeg en lille opfordring til dig:

Prøv en gang at betragte Helligåndens syv nådegaver (visdoms, forstands, råds, styrkes, kundskabs, fromheds og gudsfrygts ånd) i lyset af dit liv. Hvor kunne du udfolde dem i den sammenhæng, hvor du lever som kristen?