Katolsk praksis i bispedømmet København

(Alfabetisk)

En katolik, der tilflytter et nyt sogn – fra ind- el. udland – bør snarest muligt opsøge sognepræsten for at lære sin nye menighed at kende og forhåbentlig snart føle sig hjemme i den. (Navne og adresser kan man finde på https://www.katolsk.dk/menigheder/

Der er brug for alles talenter og indsats i en menighed. Hvis du ikke allerede er registreret i bispedømmets centrale medlemsregister, bedes du venligst lade dig registrere hos sognepræsten. Vi vil også bede dig om tilladelse til at registrere dit CPR nr. bl.a. af hensyn til kommende adresseændringer.

Her følger i alfabetisk rækkefølge en række relevante oplysninger vedr. Katolsk Praksis.

-------------------------------------- 

Attester i forbindelse med navngivelse, dåb, ægtevielse, begravelse el. navneændring skal fra 1. januar 2023 rekvireres af den, det vedrører på Borgerservice www.borger.dk.

Barnedåb finder normalt sted i sognekirken. Sognepræsten er forpligtet til at sikre sig, at forældrene er i stand til og villige til at opdrage deres barn som katolik. I et blandet ægteskab påhviler det især den katolske part. Barnet skal have mindst én fadder, som skal være katolik, være firmet og have modtaget 1. kommunion, leve et autentisk liv som kristen og være mindst 16 år. Foruden den katolske fadder kan der være en ikke-katolsk fadder (dåbsvidne), som også skal være kristen og fyldt 16 år. 

Ved anmodning om barnedåb skal forældrene medbringe barnets personattest som fås i bopælssognet eller på borgerservice www.borger.dk såfremt barnet er født i Danmark, ellers medbringes barnets fødsels- og navneattest, forældrenes fødsels- og dåbsattester el. fødsels- og navneattester samt vielsesattest (for så vidt det drejer sig om ægtepar).

Finder dåben sted uden for sognet, bør forældrene forinden underrette deres egen sognepræst. I alvorlige sygdomstilfælde kan barnet hjemmedøbes af en præst el. diakon. I yderste livsfare kan enhver døbe, i så fald skal sognepræsten snarest muligt underrettes. Se også fødsel og navngivelse.

Begravelse og bisættelse. Dødsfald skal anmeldes til Folkekirkens kirkekontor i afdødes bopælssogn. Denne anmeldelse og øvrige praktiske forhold i forbindelse med dødsfald ordnes bedst gennem en bedemand. Man bør snarest muligt henvende sig til afdødes katolske sognepræst og aftale alt vedrørende begravelse. Ligbrænding er tilladt. Ønsker man medvirken af organist og sangere, skal der betales for det. Betalingen ordnes gennem bedemanden, som normalt også vil beregne et gebyr til dækning af kirkens udgifter i forbindelse med begravelsen.

Bodsdage og bodstid. Alle fredage og hele fastetiden fra askeonsdag til langfredag er bodsdage.

Bod er en vigtig bestanddel af et ægte kristent liv, fordi Jesus opfordrer os til stadig omvendelse. Bod handler om at ransage sin egen livsholdning og bringe den i overensstemmelse med buddet om at elske Gud og næsten. Man kan øve bod på forskellige måde, f.eks. ved at afholde sig fra kødspiser (abstinens), anden form for spise el. drikke som kaffe, øl, alkohol, fra tobak og lignende nydelsesmidler, fra fjernsyn og ved at faste, dvs. reducere mængden af det, man spiser eller ved slet ikke at spise.

Til disse bodsøvelser bør der føjes særlige kærlighedsgerninger og fromhedsøvelser, og endelig bør man yde en ekstra indsats for trofast at opfylde sine daglige forpligtelser.

Alle der fyldt 14 år, er forpligtet til at øve en eller anden form for afholdenhed på alle fredage som ovenfor beskrevet, hvis ikke de falder på en højtid. På askeonsdag og langfredag er alle fra 14 år og opefter forpligtet til at afholde sig fra kød. Alle, der er fyldt 18 år, og indtil de fylder 59 år, er desuden forpligtet til at faste askeonsdag og langfredag.

At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.

Firmelse og 1. kommunion. For at kunne modtage disse sakramenter skal børnene og de unge først gå til undervisning. Henvendelse sker til den lokale sognepræst. Men børnene skal allerede, så snart de begynder i skolen, tilmeldes religionsundervisning.

Undervisningen i sognet forudsætter, at forældrene allerede har givet deres barn en elementær viden om Gud og gjort dem fortrolig med kirkegang og bøn samt aktivt understøtter sognets undervisning.

Fødsel skal anmeldes til myndighederne inden 14 dage. Hvis barnets mor bor uden for Sønderjylland, skal forældrene anmelde fødslen til det folkekirkesogn, hvor fødslen har fundet sted, hvis ingen jordemoder har medvirket ved fødslen. Har en jordemoder medvirket, anmelder jordemoderen fødslen. Bor barnets mor i Sønderjylland, skal forældrene anmelde fødslen til kommunen.

Hvis barnets mor har bopæl i udlandet, men føder i Danmark, skal forældrene anmelde fødslen til folkekirkesognet, hvor fødslen har fundet sted, eller til kommunen, hvis fødslen har fundet sted i Sønderjylland. Anmeldelsesblanket fås hos jordemoderen eller kan printes ud, se i øvrigt ’personregistrering.dk’. Forældrenes fødsels- og dåbsattest (evt. navneattest), samt vielsesattest, hvis de er gift, skal vedlægges anmeldelsen.

Gaver, kollekter og indsamlinger. På søn- og helligdage optages kollekter under messen, som de troendes offergave til den lokale menighed. Ved særlige lejligheder optages der kollekter til andre formål uden for menigheden.

Kirkelige handlinger koster ikke noget i sig selv; men det anbefales at give en gave til kirken, der som minimum kunne være 200 kr. ved dåb og 1000 kr. ved bryllup. Ved begravelse og bisættelse kan der imidlertid opkræves fra 1000 kr. til 1500 kr., ligesom kirken derudover kan opkræve et beløb til dækning af faktiske udgifter (organist, sangere, kørsel e.l.)

Man betaler normalt et beløb på 100 kr. (messestipendium) til præsten, hvis man ønsker at få læst messe for et bestemt anliggende.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger ikke opfatter beløbet som betaling, men som gave. De frivillige gaver kan ikke erstatte kirkeskatten, som alle katolikker er forpligtet til at betale.

Katolsk kristendomsundervisning og skolegang. Der findes en del katolske skoler og nogle katolske børnehaver i Danmark. (Se på katolsk.dk). I de katolske skoler søger man at skabe et kristent miljø og give en tidssvarende kristendomsundervisning.

Selv om der er offentlige tilskud til de katolske skoler og børnehaver, skal der dog betales en vis skoleafgift, forskellig for de forskellige skoler. Skolerne har mulighed for at nedsætte denne afgift i tilfælde, hvor dette skønnes rimeligt.

Katolske børn, der går i ikke-katolske skoler, bør følge den katolske kristendomsundervisning i sognet. I nogle sogne tilbydes denne undervisning allerede i børnehavealderen.

Kirkeskat. Den katolske Kirke i Danmark modtager ikke direkte økonomisk hjælp fra staten. Den er afhængig af sine medlemmers trofaste bidrag. Dette gælder både bispedømmet og den enkelte menighed. Det er en alvorlig moralsk forpligtelse for enhver katolik at yde et fast bidrag til Kirken. I bispedømmet findes en fælles kirkeskatteordning, hvor man forpligter sig til årligt at betale en bestemt procent af sin indtægt, som for 2020 er mindst 1%, el. et fast beløb svarende hertil, hvoraf 60% går til ens menighed og 25% går til dækning af udgifter til præsterne og 15 % går til bispedømmets fælles aktiviteter. Er man medlem af kirkeskatteordningen kan man efter gældende regler fratrække beløbet på sin selvangivelse. Nærmere oplysning om kirkeskatteordningen kan fås på <link skat/>www.katolsk.dk/skat/</link> eller hos sognepræsten el. på Katolsk Bispekontor, Gl. Kongevej 15, 1610 København V, att.: Herlene Herndal ; tlf. 33 55 60 43. E-mail: hhkatolsk.dk. Se i øvrigt Økonomi.

En katolik skal ikke betale kirkeskat til Folkekirken.

I egen interesse bør man undersøge, om man alligevel gør det; især unge, tilflyttere fra udlandet og konvertitter skal være opmærksomme på dette. Det vil fremgå af årsopgørelsen fra skattevæsenet. Sognepræsten kan om fornødent udstede en erklæring til skattemyndighederne om, at man er medlem af Den katolske Kirke, så man bliver fritaget for at betale skat til Folkekirken. Man kan få godtgjort en sådan skat for de sidste 10 år, såfremt man i denne periode ikke var medlem af Folkekirken. Har man ikke ydet et fast bidrag til Den katolske Kirke i samme periode, er det rimeligt, at det godtgjorte beløb tilfalder Den katolske Kirke i stedet for.

Kommunion flere gange på samme dag. Det er muligt at gå til kommunion to gange på samme dag, hvis det anden gang sker under en messe.

Medlemsregister, det centrale. Den katolske Kirke i Danmark har et elektronisk medlemsregister over alle medlemmer med oplysning om bl.a. deres navn, adresse, fødselsdato og eventuelt cpr-nummer. Ifølge registerloven er man berettiget til at få oplyst, hvilke data, bispedømmet har om en selv. Henvendelse kan ske enten til sognet eller til katolske bispekontor. Med henblik på en mulig offentlig inddrivelse af kirkeskat (ligesom i Folkekirken) og for via CPR-registret at kunne ajourføre adresser er det nødvendigt, at katolikkerne giver tilladelse til at registrere deres og deres evt. mindreårige børns cpr-nummer.

Det kan ske ved at udfylde en særlig blanket, som kan fås på sognekontoret eller printes fra Kirkens hjemmeside. Oplysningerne i medlemsregistret er strengt fortrolige.

Messe for afdøde. Fra kristendommens første århundreder har det været skik at bede for de afdøde især i forbindelse med den hellige messe. Enhver kan anmode en præst om at få læst messe for en afdød. Det er normal praksis, at man giver præsten en gave i form af et pengebeløb, som man selv kan bestemme. Det almindelige er 100 kr.

Nadverfaste. Reglerne for faste forud for modtagelse af den hellige kommunion er følgende:

1. Man skal afholde sig fra at spise og drikke (bortset fra vand og medicin) den sidste time inden modtagelsen af kommunionen.

2. Syge og ældre samt dem, der plejer dem, kan modtage kommunionen uden at være fastende.

Navneændring sker ved henvendelse til den menighed, hvor personen er navngivet / døbt eller til bopælskommunen. Er man fødselsregistreret i Sønderjylland, skal man henvende sig til kommunen, hvor ens fødsel er registreret. Der henvises i øvrigt til ’personregistering.dk’, som mere detaljeret oplyser om betingelser, fremgangsmåde og betaling. Blanket hentes på ’personregistrering.dk’.

Navneændring for personer af ikke-dansk herkomst men med fast bopæl i Danmark kan ske ved henvendelse til præsten i ens bopælsmenighed. Blanket hentes på ’personregistrering.dk’.

Navneændring på bryllupsdagen. Den tidligere praksis, at man kan antage sin ægtefælles efternavn i forbindelse med vielsen, er afskaffet med den nye navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006. Det er dog stadig muligt at antage sin ægtefælles efternavn med virkning fra vielsesdagen, men der skal ansøges herom på en særlig blanket, som hentes på ’personregistrering.dk’ (obligatorisk). Er man født i Sønderjylland, henvender man sig i den kommune, hvor man er fødselsregistreret. Ansøgning om navneændring på bryllupsdagen kan også afleveres i den kommune, hvor ægteskabsbetingelserne skal prøves inden vielsen.

Navngivelse sker ved henvendelse til bopælskommunen eller borgerservice. 

I Sønderjylland skal navngivelse altid ske ved anmeldelse til personregisterføreren (folkeregistret) inden dåben. Et barn skal navngives indenfor 6 måneder. Se desuden fødsel og barnedåb.

Optagelse i Kirkens fulde fællesskab (konversion) og dåb af voksne. Enhver der ønsker at blive katolik, kan henvende sig til en katolsk præst og bede om undervisning. I øvrigt er man til enhver tid velkommen til uforpligtende at høre nærmere om Den katolske Kirke.

Påskekommunion. Alle, der har modtaget den første hellige kommunion, er forpligtet til mindst en gang om året at gå til kommunion. Det bør normalt være i påsketiden, hvor Kirken på en særlig højtidelig måde fejrer Kristi lidelse, død og opstandelse, vor frelses mysterium, der er nærværende i den hellige messe. 

Skriftemål. Kirken opfordrer alle katolikker til regelmæssigt at skrifte for at modtage Guds helbredende nåde. Alle, der er sig bevidst at have begået alvorlige synder, har pligt til indenfor et år at gå til skrifte for at blive forsonet med Gud og kan ikke modtage den hellige kommunion, før dette er sket.

Skriftemålet finder sted i kirken eller et andet passende sted.

Syges salvelse. Enhver alvorlig sygdom, selvom den ikke er livstruende, kronisk svaghed og fremskreden alderdom berettiger til at modtage dette sakramente. I dette sakramente viser Kristus det lidende menneske sin omsorg og giver det helbredelse, styrke, og livsmod. Man bør derfor henvende sig til sognepræsten så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, eller når ens helbred for alvor er svækket. Enhver, som er vidende om alvorlige sygdomstilfælde i menigheden, især blandt enlige, bør underrette præsten. I tilfælde af langvarige eller kroniske sygdomme kan man modtage de syges salvelse med mellemrum.

Søn- og påbudte helligdage. Fra apostlenes dage har man fejret søndagen som Herrens Dag, til minde om hans lidelse, død og opstandelse. Det har derfor altid været en forpligtelse at helligholde denne dag ved at deltage i messen og ved at afholde sig fra alt, hvad der hindrer gudsdyrkelsen og sindets og legemets hvile. I messen samler den opstandne Herre sine brødre og søstre, taler til dem, giver sig selv til dem, fører dem frem for Faderen i Helligånden og inddrager dem i sit frelsende offer. Messen er centrum i Guds folks og den enkeltes liv.

Messen er Guds folks lokale familiesammenkomst. Der skal derfor være en alvorlig grund til ikke at deltage i messen. En messe lørdag aften gælder som søndagsmesse. I Danmark er desuden juledag og Kristi himmelfartsdag påbudte helligdage. 

Ægtevielse. Brudeparret må i god tid, dog mindst 6 måneder inden vielsen, henvende sig til sognepræsten for at få bragt de nødvendige formaliteter i orden og modtage undervisning om ægteskabet. Ægteskabsundervisning er ikke mindst i vor tid, hvor der hersker stor forvirring omkring parforhold, en nødvendig forberedelse til et godt kristent ægteskab. Bispedømmet har udarbejdet et fyldigt undervisningsmateriale, som kan købes på Pastoral-Centret. Ægteskabsundervisningen i bispedømmet tager 6 måneder og er obligatorisk. På vivilgiftes.katolsk.dk kan man læse om kurset og tilmelde sig.

Hvis kun den ene part er katolik, bør henvendelsen ske til dennes sognepræst eller til den præst, der skal foretage vielsen.

Ved vielse i Danmark skal parret medbringe følgende dokumenter til præsten: Fødsels- og dåbs-/navneattester, firmelsesattester, prøvelsesattest (udstedt af kommunens bryllupskontor).

Ved vielse i udlandet skal parret medbringe følgende dokumenter til præsten: Fødsels- og dåbs-/navneattester, firmelsesattester samt civilstandsattester (bopælsattester) udstedt af folkeregisteret (borgerservice) i bopælskommunen eller Ægteskabsattest / Certificate of marital Status / Ehefähigkeitszeugnis udstedt af bryllupskontoret i bopælskommunen, hvoraf det skal fremgå, at parterne er ugifte eller evt. enker. Præsten, der forbereder brudeparret, indsender disse attester sammen med det udfyldte ægteskabsskema til Katolsk Bispekontor att. generalvikaren, med oplysning om vielsessted og bispedømme.

Hvis en borgerlig vielse allerede har fundet sted, skal civilstandsattesten (bopælsattesten) af folkeregisteret forsynes med oplysning om civilstand før den borgerlige vielse for at dokumentere, at man ikke har været gift før.

Ved blandede ægteskaber kan biskoppen, hvis der er alvorlige grunde derfor, give dispensation, så ægtevielsen kan finde sted i en ikke-katolsk kirke og foretages af en præst i denne kirke.

Henvendelse sker dog til ens katolske sognepræst, der i øvrigt skal forberede og undervise brudeparret, som ved en katolsk vielse. 

Ansøgning om dispensation sendes til Katolsk Bispekontor att. generalvikaren. Attest for katolsk gyldighed af en sådan ægtevielse kan på begæring udstedes af Katolsk Bispekontor.

Katolikker, der indgår ægteskab udenfor Den katolske Kirke uden en sådan dispensation, er ikke gyldigt gift og har derfor ikke adgang til at modtage Kirkens sakramenter.

Økonomi, Menighedernes og bispedømmets. Målet er, at hver menighed bliver økonomisk selvhjulpen og desuden i stand til at betale en af biskoppen fastsat procent af indtægterne til bispedømmets fælles husholdning og til en solidaritetsordning for økonomisk ringere stillede menigheder og institutioner.

Ikke mindst bør katolikkerne bidrage til præsternes og andre pastorale medarbejderes underhold, som udgør en væsentlig del af bispedømmets udgifter. Målet kan kun nås, hvis alle katolikker med egen indtægt betaler en kirkeskat, der mindst svarer til 1 % af deres skattepligtige indkomst. Katolikkernes faste bidrag er en forudsætning for, at Kirken kan løse sine pastorale opgaver og opretholde de nuværende kirkebygninger og menighedslokaler.

Enhver katolik er derfor moralsk ansvarlig for efter evne at yde sit bidrag. Se i øvrigt Kirkeskat. 

-------

Ved sakramentale handlinger i udlandet så fx dåb, firmelse og vielse er det katolikkers pligt at tilbagemelde handlingen til enten ens sognepræst eller katolsk bispekontor.