Jomfru Maria og helgener

Helgener er mennesker, som på en særlig måde har udlevet deres kald og trofasthed til Gud. Derfor kan de være forbilleder for os. Da vi som katolikker tror på at de helliges samfund er forenet og består både på jorden og i himlen, så kan vi bede om de helliges forbøn og stole på deres vejledning. Helgener er således helt almindelige mennesker, som på en særlig måde, har levet deres tro, og derfor deltager i det evige liv. Alle døbte er kaldet til et liv i hellighed, og helgenerne kan med deres eksempel og forbøn hjælpe os andre på vej.

En helgenkåring (kanonisering) er en lang process, som også forudsætter at personen først er blevet saligkåret. I dag er det paven, som kan erklærer en afdød for at være en helgen. I den forbindelse, kan der oprettes særlige dage, hvor den person fejres liturgisk enten i en lokalkirke eller i hele Kirken. Ellers fejres helgener særligt på Allehelgen d. 1. november.

Hvem var denne unge pige, som ændrede verdenshistorien med ét enkelt ja?
Maria voksede op som en jødisk pige i udkanten af Romerriget. Hun kendte hverdagens rytme: vandkrukken på skulderen, brødets duft i huset, glæden ved fællesskabet og bekymringen for morgendagen. Hun levede et stille liv, indtil en dag, hvor himlen brød ind i hendes tilværelse.

Englen Gabriel stod foran hende med et kald, som ingen før eller siden har fået: Hun skulle bære Guds Søn under sit hjerte og føde ham til verden. Hun forstod ikke alt, men hun svarede: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.” (Luk 1,38)

Med dette ja trådte Gud fysisk ind i menneskers liv, som et barn i en mors arme.

Maria – Guds moder og discipel
Katolikker tilbeder ikke Maria. De tilbeder Gud alene. Men de ærer Maria som den første discipel, den kvinde, der sagde sit ubetingede ja. Hun er et forbillede på tro, fordi hun vovede at stole på Gud midt i usikkerhed.

På korset betroede Jesus hende til Johannes: “Se, din mor.” (Joh 19,27) Kirken hører i disse ord en gave: Maria blev mor for alle troende. Hun er en ledsager, en vejviser, en, der går ved siden af, også når troen vakler.

Hendes vigtigste ord:

• Ved brylluppet i Kana træder Maria frem med sin enkle opgave: “Gør, hvad som helst han siger til jer.” (Joh 2,5)
• Hun peger aldrig på sig selv. Hun leder altid hen til Kristus. Hun er som en mor, der tager barnet i hånden og siger: “Se på ham. Følg ham. Lyt til hans stemme.”

En kvinde fuld af nåde
Bibelen beskriver Maria med stærke ord. Gabriel hilser hende: “Herren er med dig, du benådede.” Elisabet siger: “Velsignet blandt kvinder.” Og Maria selv synger i Magnificat, at Gud styrter de mægtige fra tronen og ophøjer de ringe.

Hun tager ikke æren selv, men giver den videre til Gud. Derfor ser katolikker i hende den mest trofaste disciple. Hun fulgte Jesus fra krybben til korset.

Fire sandheder om Maria

1. Maria er Guds mor.
   Hun bar Jesus, sand Gud og sandt menneske. Derfor kaldes hun med rette Guds moder. Denne titel peger på Kristus selv.
2. Hun var jomfru, da hun fødte Jesus.
   Evangelierne fortæller, at hun undfangede ved Helligånden. Frelse er ikke menneskers værk, men Guds gave. Frelseren er Gud selv.
3. Hun blev undfanget uden arvesynd.
   Den katolske Kirke lærer, at Maria fra sin undfangelse var bevaret fra syndens magt. Hun viser, hvordan Gud oprindelig skabte mennesket, nemlig fri til at svare ja til hans kærlighed uden forbehold.
4. Hun blev optaget i Himlen.
   Ved livets afslutning blev hun optaget med krop og sjæl i Himlen. Hun lever allerede i den fuldkomne frelse, som venter alle troende.

Hvorfor katolikker beder til Maria
Når katolikker beder til Maria, erstatter hun ikke Gud. De beder med hende, ikke til hende som guddom. Hun er forbeder, en mor, søster og veninde, der kender til glæde og smerte, til at miste og til at håbe.

Hun stod ved korset og så sin søn dø. Derfor tør de troende betro hende deres liv, fordi hun forstår det. At bede til Maria er at bede sammen med hende.

Maria som forbillede i dag
I en verden præget af aktivitet og individualisme tilbyder Maria et andet spor: lydhørhed, fællesskab og kontemplation.
Hendes ja viser værdien af at stille sig til rådighed for noget større.

Ikke mindst for kvinder er hun et forbillede på styrke og værdighed. For familier et vidne om udholdende kærlighed. For søgende et tegn på, at tro ikke betyder fravær af spørgsmål, men mod til at gå videre trods tvivl.

En vej til Kristus
Maria er som et klart vindue, hvor Guds lys skinner igennem. Hun er aldrig målet, men altid vejviser. Gennem hendes liv og bønner lærer troende at se Kristus tydeligere, stole på ham dybere og følge ham med hele deres liv.

I sidste ende handler det om Guds utrolige plan: at træde ind i menneskers historie som et barn i en ung kvindes arme og gennem hende række sit liv til verden.