Trosbekendelsen
Allerede i den første tid udtrykte menighederne deres tro i korte bekendelser. Paulus opsummerer f.eks. det helt centrale, når han skriver:
“Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.” (1 Kor 15,3–6)
Sådanne korte trosbekendelser finder vi flere steder i Det nye Testamente, især i Paulus’ breve (f.eks. Fil 2,5–11). Senere samlede Kirken troens indhold i faste bekendelser, som vi stadig beder i dag. Hver søndag siger katolikker trosbekendelsen sammen i en fælles troserklæring.
Der findes to forskellige udgaver af trosbekendelsen, en ældre og kortere version, og en længere.
- Den apostolske trosbekendelse er den ældste og korteste, oprindeligt dåbsbekendelsen i den romerske Kirke.
- Den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse er længere og mere detaljeret, udarbejdet på kirkemøderne i Nikæa (325) og Konstantinopel (381).
Den apostolske trosbekendelse
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader,
Himlens og jordens Skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus,
hans énbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden
og født af Jomfru Maria,
har lidt under Pontius Pilatus,
blev korsfæstet, døde
og blev begravet,
nedfor til Dødsriget,
opstod på den tredje dag fra de døde,
opfor til Himlen,
sidder ved Gud, den Almægtige Faders højre hånd,
hvorfra han skal komme
for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden,
den hellige katolske Kirke,
de helliges samfund,
syndernes forladelse,
kødets opstandelse,
og det evige liv.
Amen.
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Jeg tror på én Gud,
den almægtige Fader,
Himlens og jordens,
alle synlige og usynlige tings skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus,
Guds enbårne Søn,
som er født af Faderen forud for alle tider.
Gud af Gud,
lys af lys,
sand Gud af sand Gud.
Født, ikke skabt,
af samme væsen som Faderen,
ved ham er alting skabt;
som for os mennesker
og for vor frelses skyld
er nedstegen fra Himlen
og har påtaget sig kød ved Helligånden
af Jomfru Maria
og er blevet menneske;
han blev også korsfæstet for os
under Pontius Pilatus,
har lidt og blev begravet,
opstod på den tredje dag
efter skrifterne
og opfor til Himlen;
han sidder ved Faderens højre hånd.
Og han skal komme igen med herlighed
for at dømme de levende og de døde;
og på hans Rige skal der ikke være ende.
Og på Helligånden,
Herren og Levendegøreren,
som udgår fra Faderen og Sønnen,
og som tillige med Faderen og Sønnen
tilbedes og forherliges,
som har talt ved profeterne;
og én, hellig, katolsk og apostolisk Kirke;
jeg bekender én dåb til syndernes forladelse,
og jeg venter de dødes opstandelse
og livet i den kommende verden.
Amen.
Trosbekendelsernes indhold
En trosbekendelse er en kort opsummering af det vi tror på. Her er nogle af hovedpunkterne. Du kan også læse meget mere i katekismus, som grundigt gennemgår trosbekendelsen.
Jeg tror på én Gud
Den kristne tros fundament er den treenige Gud: én Gud i tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Jesus nævner selv Treenigheden i dåbsbefalingen: “Døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” (Matt 28,19). Treenigheden er vigtig, fordi den viser, at Gud er kærlighed og fællesskab fra evighed, og at vi er skabt til fællesskab med ham og med hinanden.
Den almægtige Fader, himlens og jordens skaber
Alt har sit ophav i Faderen, men Sønnen og Helligånden skaber sammen med ham. Alt, hvad der eksisterer, er et udtryk for Guds kærlighed.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn
Jesus er fuldt ud Gud og fuldt ud menneske. Han blev menneske for at frelse os og vise, hvem Gud er.
Som er blevet menneske
Dette kalder vi menneskevordelsen: Gud blev menneske i Jesus, født af Jomfru Maria. Derfor kaldes Maria Gudsmoder. Hun er ikke guddommelig, men hendes søn er Gud selv.
Han er blevet korsfæstet, døde og opstod
Jesus døde for at overvinde synd og død. Hans opstandelse påskemorgen er centrum i den kristne tro.
Han sidder ved Faderens højre hånd
Kristus er ikke længere kun på jorden, men har taget plads hos Gud. Fra himlen hersker han som Herre, og engang skal han komme igen.
Og på Helligånden
Helligånden er Guds nærvær i dag. Den giver liv til Kirken, styrker troen og virker i de troende og i sakramenterne. Pinsen er mindet om, at Ånden blev givet til apostlene – og stadig gives til os.
Én, hellig, katolsk og apostolisk Kirke
Kirken er én, fordi den er Kristi Kirke. Den er hellig, fordi Gud selv virker i den. Den er katolsk (dvs. universel), fordi den rummer hele troen og er sendt til hele verden. Den er apostolisk, fordi den står på apostlenes grundlag.
Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse
Ved dåben bliver vi Guds børn, vi får del i Guds nåde, og alle synder tilgives. Derfor står trosbekendelsen også som dåbens ord.
Begge trosbekendelser bruges både i Den katolske Kirke, i Folkekirken, i de ortodokse Kirker, samt i Den anglikanske Kirke. Dog kan enkelte ord være oversat lidt anderledes:
- Når vi bekender, at vi tror på “den katolske Kirke,” så er det ikke institutionen, men hele Kristi universelle Kirke. Det græske ord ‘katolsk’ betyder ‘universal,’ ‘almindelig,’ ‘altomfattende.’ I Den katolske Kirke bruger vi det græske udtryk uden oversættelse - “jeg tror på den hellige katolske Kirke," mens man f.eks. i Folkekirken oversætter det, til “jeg tror på den hellige almindelige kirke.”
- I de ortodokse Kirker undlades “og Sønnen,” når der tales om Helligånden, som udgår fra Faderen.
- Den apostolske trosbekendelse indledes i Folkekirken også med en forsagelse, som man kendte det fra de gamle dåbsritualer, hvilket også kommer til udtryk i det katolske dåbsritual, som starter med en forsagelse af djævlen.
Læs mere om trosbekendelsen i første del af katekismus §26-1064 >