Dominikansk søndag i Lund

Sankt Thomas av Aquino-kirken i Lund summede af glad forventning på en ellers meget stille søndag eftermiddag den 5. juli, og kirkens omkring 400 siddepladser var fyldt op længe før kl. 15, hvor dagens store begivenhed tog sin begyndelse. Danske Andreas Riis OP, svenske Benjamin Ekman OP og franske Thomas Carrique OP blev præsteviede ved en ceremoni, hvor den musikalske ramme var fornemt afstemt efter dagens begivenhed. Biskop Czeslaw fejrede messen, prædikede og præsteviede på formfuldendt svensk med enkelte indslag på fransk. To af bispedømmets præster, Daniel Nørgaard og Jesper Fich, deltog i præstevielsen. 

Portræt af Andreas
Mange unge og ældre danskere, bl.a. Jesu Små Søstre fra Saxogade og grupper fra Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade havde taget turen over broen for at være med til præstevielsen af Andreas Riis. Andreas Riis (f.1982), den næstældste i en søskendeflok på seks og et kendt ansigt i Den katolske Kirke i Danmark, blev præsteviet efter otte års studier i Strasbourg, Lyon og Fribourg. Før sin indtræden i dominikanerordenen studerede han dansk og linguistik på Københavns universitet. Efter studierne underviste han udlændinge i dansk og arbejdede i Caritas Danmark som au pair koordinator. I en periode styrede han også COOP's hjemmeside. 

Begge Andreas’ forældre – Torben og Ingegerd Riis – har i mange år været dybt engagerede i mange slags arbejde for Den katolske Kirke i Danmark. Torben Riis var i mange år menighedsrådsformand – først i Stenosgade – så i Vor Frue Kirke i Næstved. Senere blev han en velskrivende og skarp redaktør, der skrev masser af artikler med kant i Katolsk Orientering. Ingegerd Riis har i mange år været en vigtig aktør i det lokale, katolske musikliv. Sammen har Torben og Ingegerd i mange år arbejdet i bevægelsen ”Respekt for menneskeliv”.

En tjeneste der aldrig er meningsløs
Efter oplæsningen af dagens evangelium svarede præstekandidaterne én for én ”Her er jeg” efter diakonens opfordring: “Træd frem, I som skal vies til præster”. ”Ved du, om de er værdige”, spurgte biskop Czeslaw som foreskrevet, og Nicolas Tixier OP, provinsprior for dominikanerordenens franske provins, svarede bekræftende.

At fejre eukaristien er centrum i den præstelige tjeneste og en kilde til stor glæde. Præster er forudsætningen for, at der kan fejres eukaristi; men dette må aldrig være anledning til hovmod, sagde biskop Czeslaw i sin prædiken, hvor han også med evangelistens ord betonede, at Gud har gjort os kristne til ”et folk af konger og præster”, der skal stræbe efter hellighed og bede om, at evangeliet slår rod i de troendes hjerter. Selv om man som præst af og til vil møde ligegyldighed og modgang, er ens indsats som præst aldrig meningsløs, sagde biskoppen opmuntrende til de tre præstekandidater.

Efter prædikenen aflagde kandidaterne løfte om at være ”hyrder for Guds folk som biskoppens hæderlige og ydmyge medarbejdere”. De lovede at fejre Kristi mysterier i overensstemmelse med Kirkens traditioner, sammen med biskoppen at opfylde buddet om vedvarende bøn, at bede om Guds barmhjertighed over de mennesker, de har fået betroet ansvaret for, og at indvie sig til at arbejde for menneskers frelse. 

Allehelgenslitaniet blev sunget af kor og menighed med bøn om hjælp og bistand fra alle Guds helgener, mens kandidaterne lå udstrakt på kirkegulvet som symbol på ydmyghed. Efter biskoppens håndspålæggelse og vielsesbøn lagde alle de tilstedeværende præster én efter én i tavshed hænderne på kandidaternes hoveder. Derefter hjalp nogle af præsterne de nyviede med at iføre sig messehagel og stola. Biskop Czeslaw salvede de nye præsters hænder. En efter én fik de overrakt overrakt patene og kalk som tegn på den præstetjeneste, de fra nu af skal udfylde.

Ordenens traditioner satte deres præg på messen – blandt andet blev uddrag af salme 145 sunget som responsoriesalme af nogle af de dominikanske gæster. Ved messens slutning sang brødrene Salve regina med en gammel, dominikansk melodi.

Kirkens meget velsyngende kor sang bl.a. salme 42 Sicut cervus desiderat af Palestrina og O sacrum convivium  af Thomas Aquinas med melodi af Bartolucci. Der blev også plads til et enkelt dansk indslag med Den signede dag.

Menigheden, der sang med, så taget næsten lettede under den timelange og symbolmættede ceremoni, deltog med intenst engagement. Det var med rette, Andreas Riis efter messen med henvisning til Rom 10 sagde: ”Vi føler os udsendte af jer”.

Mange benyttede sig efter ceremonien af lejligheden til at modtage primitsvelsignelsen af de tre nyviede præster, før de styrede mod menighedslokalerne, hvor bugnende borde med skånske lækkerier og kølige forfriskninger ventede som det festlige punktum på en stor dag i det skånske.