Fejring af Santo Niño hos filippinere i 2026

Santo Niños fiesta – forløb
Fejringen, som finder sted den tredje søndag i januar, er højdepunktet i et længere forløb af religiøse og verdslige handlinger, der begynder med en novena (ni dages bøn), hellig messe og velsignelse af de Santo Niño-figurer, som de troende bærer med sig, og som afsluttes med Santo Niño-fest. I spidsen for processionen bæres en træfigur af Santo Niño, jubilæumskorset og et billede af Vor Frue af den stedseværende Hjælp.

Santo Niño henviser til den kristnes omvendelse og tilflugt i troen på Jesu kraft. Da Santo Niño opfattes som en beskytter (agimat), er der under novenaen mulighed for at bede det hellige barn om personlig hjælp mod forskellige onder, som sygdom og ulykker under rejser på land og hav, forklarer Virginia Holk, som er leder af Santo Niño-gruppen.

Gudstjenesten blev i år fejret af den filippinskfødte pater Steffen Bejo OFM Conv. Under prædikenen læste han fra Matthæusevangeliet 18,2–4: ”Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” Budskabet var klart: at leve som Guds børn.

Kommunionen blev akkompagneret af den populære bedesang Bato-Balani sa Gugma / Gozos (”Kærlighedens magnet”), hvor deltagerne viftede med deres paño (lommetørklæde) i kor for at påkalde Jesu opmærksomhed: ”Kanamo malooy ka unta. Nga kanimo nangilaba” (på cebuano) // ”Forbarm dig over os, Santo Niño. Vi bønfalder dig inderligt”. I år luftede deltagerne – som noget nyt – deres små Santo Niño-figurer foran alteret til tonerne af en sinulog-melodi, efter at fejringen var afsluttet.

Efter messen var der tid til socialt samvær mellem filippinerne og deres danske gæster. En stor buffet bød på cebuano humba, en lidt sødere visayansk ret bestående af strimlet svinekød i eddike- og pebersauce, samt pinakbet (grøntsagsret). Til dessert blev der serveret buko pandan og søde, stegte brødstykker med sukker. Aftenens højdepunkt var sinulog-danseparaden, hvor en figur af det hellige barn løftes og bæres af en hoveddanser. Danserne var klædt i kimona og bar fjerprydede hatte.

Santo Niños oprindelse
”Billedet af Santo Niño er sandsynligvis en renselse af ældre hedenske forestillinger om anito, men det hellige barn er ingen anden end Kristus. Han er et redskab til omvendelse”, forklarer pater Steffen.

Den religiøse tradition går tilbage til d. 16. århundrede, hvor det oprindelige billede af Jesusbarnet i 1521 blev givet af Ferdinand Magellan til det indfødte kongepar dronning Hara Humamay og Raja Humabon, der efter deres omvendelse til kristendommen blev døbt Juana og Carlos. Tre årtier senere, i 1565, fandt Juan Camus, en sømand på ekspeditionen ledet af Miguel López de Legazpi og pater Urdaneta, figuren og donerede den til de augustinske munke i Cebu til opbevaring. Ikonet æres i dag i Basilica Minore del Santo Niño i Cebu. I 1965 erklærede pave Paul VI basilikaen for katolicismens fødested på Filippinerne, og i 1991 blev den velsignet af Johannes Paul II.

Den originale figur, en træudskæring på omkring 40 cm, lever videre blandt cebuanoer i diasporaen i form af små kopier, som de mest hengivne opstiller på hjemmealteret sammen med rosenkransen, et stearinlys, korset, et billede af Vor Frue af den stedseværende Hjælp og andre helgener, som f.eks. ærkeenglen Michael.

To gange om året præsenterer de troende billedet foran kirkens alter til præstens velsignelse: den tredje søndag i januar og midt i juni.

Viva Señor Santo Niño! Pit Señor! (“Leve Herren Santo Niño! Herre, hør os!”)

Tekst og billeder: Jorge Simón Izquierdo Díaz