Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer
Katolsk tro og liv

Jesus Kristus, den evige Ypperstepræst

En forholdsvis ny liturgisk fejring i Den katolske Kirke.

Christ the high pontiff, oliemaleri fra ca. 1760, Greek Orthodox Church and Museum i Miskolc, Ungarn (Wikimedia Commons)

Festen for Jesus Kristus, den evige Ypperstepræst, er en forholdsvis ny liturgisk fejring i Kirken. Den fejres torsdagen efter pinse og har særlig betydning i flere bispedømmer og præstefællesskaber. Festen er ikke indført i hele Kirken, men anbefales og fejres mange steder. I Bispedømmet København er dagen optaget som festdag i den liturgiske kalender (dokumentets s. 32).

Festen er først og fremmest en anledning til at bede for præster og for, at de må leve deres kald i hellighed. Fejringen retter blikket mod Kristus som den sande ypperstepræst – formidleren mellem Gud og mennesker (jf. Hebr 4–10). Han er både offeret og den, der frembærer offeret. I ham fuldendes og overgås alle tidligere præsteskaber. 

Dagen minder os især om Jesu ene og fuldkomne offer på korset, hans evige forbøn for os ved Faderens højre hånd og det sakramentale præsteskabs udspring i Kristi eget præsteskab.

Kilder: Ad Catholici Sacerdotii, Den katolske Kirkes Katekismus, General Instruction of the Roman Missal – tekst redigeret af Ewa Angela Wegener