Ny film sætter fokus på maleren og konvertitten Mogens Ballin

En rejse gennem familie- og kunsthistorie

Ifølge familien bag projektet startede arbejdet med filmen som en samtale med instruktør Jacob Jørgensen fra JJ Film, uden at man på forhånd vidste, hvor rejsen ville ende. Et af de tidlige og vigtigste bidrag kom fra familiens ældste, Bidda Wohlert, født i 1922 – otte år efter Mogens Ballins død, men opvokset tæt på hans eftermæle. Optagelserne har strakt sig over så lang tid, at det ses tydeligt på medvirkende i filmen, som har skiftet udseende undervejs.

Et af rejsens højdepunkter var en tur til Paris og Bretagne, hvor filmholdet fulgte i Ballins fodspor. Turen blev beskrevet som både en familierejse og en kunsthistorisk rejse, der bragte familien tættere på både hinanden og på Mogens Ballin selv.

Stærk opbakning fra kunstverdenen

Filmen har fået bidrag fra en række centrale personer inden for dansk og fransk kunsthistorie. Kunsthistorikeren Henrik Wivel har bidraget med kunsthistoriske perspektiver, mens Peter Nørgaard Larsen fra SMK og Rasmus Kjærboe fra Hirschsprung har delt deres indsigt i Ballins kunstneriske virke og stillet deres museer til rådighed for optagelser. Der har desuden været optagelser i synagogen med tidligere overrabbiner Bent Lexner samt bidrag fra den franske Nabi-ekspert Caroline Boyle-Turner og André Cariou. Fabienne Stahl medvirker med oplæsning af historiske breve, og filmholdet har fået adgang til at filme på Musée Maurice Denis, Louvre samt museerne i Pont-Aven og Quimper i Bretagne.

Projektet er blevet muliggjort af støtte fra Arne V. Schlechs Fond, A.P. Møller Fonden og Erik Birger Christensens Fond, samt en aktiv indsats fra Ballins efterkommere, deriblandt to kusiner i familien, som har bidraget både praktisk og økonomisk til filmen.

Maleren, der forsvandt ud af historien

Filmen dykker ned i et kunsthistorisk mysterium: Mogens Ballin signerede kun ganske få af sine malerier, hvilket har skabt usikkerhed om, hvor mange af de værker, der tilskrives ham, han reelt har malet – og om nogle i stedet stammer fra kunstnerkolleger som Jan Verkade eller Paul Sérusier. Ballin startede sin kunstneriske bane i et malerfællesskab ved Nymindegab, tilbragte tid i Paris og blev under sit ophold i Bretagne en del af Nabi-bevægelsen, hvor hans billedsprog lå så tæt op ad kollegernes, at værkerne til tider er svære at skelne fra hinanden.

Senere i livet forlod Ballin maleriet og kunsthåndværket til fordel for en tilværelse viet til katolicismen. Familien peger på, at manglende dokumentation, en utilgængelig familiesamling og Ballins tætte tilknytning til Den katolske Kirke kan være årsager til, at hans kunstneriske virke aldrig for alvor er blevet genstand for en grundig akademisk undersøgelse i Danmark – på trods af, at han indtog en særegen position mellem den franske symbolisme og dansk kunsthistorie.

Et eftermæle, der lever videre i Kirken

Mogens Ballins konvertering fik konsekvenser langt ud over hans egen levetid. Ifølge talen ved premieren gik næsten alle hans børn siden Kirkens vej: Datteren Gertrud Ballins kald til Liobaordenen var direkte årsag til, at ordenen kom til Danmark, og Lioba-søstrene var da også blandt de fremmødte ved premieren. Sønnen Knud Ballin stiftede Caritas Danmark, grundlagde et katolsk forlag og stod bag opførelsen af en kirke i Brønshøj.

Hvad er der mere at komme efter?

Talen ved premieren pegede på flere aktuelle og kommende sammenhænge, hvor Ballin optræder – om end ofte i periferien af andre historier: en fransk udstilling om kvinderne bag Nabi-bevægelsen og en kommende udstilling på Ordrupgaard om Félix Vallotton, hvor Ballin også ventes at spille en rolle. Familien håber desuden på en fremtidig dansk udstilling og peger på, at der stadig mangler en egentlig ph.d.-afhandling om Ballin som maler. En bog, der går tættere på Ballins forhold til katolicismen, er undervejs og ventes udgivet inden for det næste år.

Premieren fandt sted i Designmuseets lokaler, som museet og direktør Anne-Louise Sommer stillede til rådighed for lejligheden.

Filmen vil blive vist ved et arrangement af Academicum Catholicum i efteråret.

Skrevet af Regitze Fuhrmann ud fra en tale af Nik Bredholt, der blev holdt efter visningen af filmen.