Pave Leo tog til Frankrig med et budskab om værdighed og fred

Da Pave Leo XIV fredag den 25. september landede i Paris, indledte han ikke blot sin femte internationale rejse som pave, men også det første officielle statsbesøg af en pave i Frankrig i 18 år. Rejsen bar mottoet "At verden må have liv" og førte paven gennem fire intense dage: fra Paris til Lourdes og til sidst Metz' domkirke nær den tyske grænse.

Paris: Et opgør med teknologiens paradoks

Besøget begyndte på Élysée-paladset, hvor præsident Macron bød velkommen. Paven mindede om, at Frankrig ofte er i hans bønner, og at han ikke har glemt sin families rødder i Normandiet og Béarn.

Dagens tyngdepunkt var dog talen på UNESCO's hovedkvarter, hvor paven vendte tilbage 46 år efter Johannes Paul II. Her stillede han spørgsmålet, der skulle blive rejsens ledetråd: "What does it mean to be human?" Ifølge Vatican News advarede han om, at videnskabelig og teknologisk fremskridt, løsrevet fra etik, kan blive et redskab til dominans og ødelæggelse, og han mindede om UNESCO's grundlov fra 1945 om, at fredens forsvar må bygges op i menneskers sind, fordi det netop er der, krige opstår.

Om aftenen fejrede paven vesper i det nyrestaurerede Notre-Dame, det første pavebesøg i katedralen siden den blev genopbygget efter branden i 2019, inden dagen sluttede med en samling for omkring 80.000 unge på Stade de France.

Lørdag: Fra Place de la Concorde til Åbenbaringsgrotten

Lørdag fejrede paven en udendørs messe på Place de la Concorde, som trak langt flere mennesker, end arrangørerne havde ventet. Om aftenen ankom han til Lourdes og bad ved Åbenbaringsgrotten, hvor Bernadette Soubirous i 1858 så sine syner af Jomfru Maria. Tidligere på dagen havde han talt til deltagere i den provinsielle synodale forsamling om synodalitet og liturgiens rolle i troens vej.

Søndag i Lourdes: "Marias rige"

Søndag mødte paven de franske biskopper og understregede, at Kirken i Frankrig ligger ham stærkt på sinde, og at landet historisk er blevet kaldt "Marias rige". Ved den efterfølgende søndagsmesse på Prairien deltog omkring 150.000 mennesker. Om eftermiddagen besøgte paven syge. Dagen sluttede med rosenkrans og den traditionsrige lysprocession. 

Metz: Et sidste budskab om forsoning

Rejsens sidste dag, mandag den 28. september, bragte paven til Metz, en by med tætte bånd til Robert Schuman, en af EU's grundlæggere. Ved Schuman-konferencecentret holdt paven et interreligiøst møde og rejsens sidste større tale, hvor han opfordrede til det mod, som fredsarbejde kræver.

I gæstebogen ved indgangen til Saint-Étienne-katedralen skrev paven ønsket om, at Guds fred altid må herske i Metz og i alle menneskers hjerter. Katedralen, kendt som "Le Bon Dieu's lanterne" for sine over 6.500 kvadratmeter glasmalerier, deriblandt værker af Marc Chagall, dannede rammen om rejsens sidste messe, hvor omkring 35.000 katolikker deltog inde og udenfor kirken.

I sin prædiken sagde paven, at Jesu opfordring til at vende den anden kind til af nogle kan opfattes som et udtryk for svaghed eller en indrømmelse til det onde, men at det ikke er tilfældet. Med henvisning til katedralens glasmosaikker formulerede han et af rejsens mest citerede budskaber: at Guds lys ikke udsletter vores enkelte identiteter, men i stedet forener forskellige historier og kulturer i ét stort mosaik af fred, "så nødvendigt i vores tid, der er præget af nye splittelser og konflikter". Han sluttede med et ønske om, at Metz, som han kaldte et håbets fyrtårn for landet, Europa og verden , må blive betroet Jomfru Marias og Frankrigs skytshelgeners forbøn.

Besøget sluttede med en officiel afskedsceremoni i lufthavnen, hvor Macron og paven gik æresvagten sammen, før det pavelige fly vendte tilbage mod Rom.

Sammenfattet ud fra forskellig artikler på Vatican News af Regitze Fuhrmann.