Pave Leo ved onsdagsaudiensen 27/5 2026: Liturgisk tradition og fornyelse driver evangelisationen

At forny liturgien og lade den udvikle sig, samtidig med at traditionen bevares, gør det muligt for Kirken at vokse, bevare enheden og fortsætte sin mission med at udbrede evangeliet til alle. Det sagde pave Leo XIV under onsdagens generalaudiens på Peterspladsen d. 27. maj.

Pave Leo fortsatte sin katekeserække om dokumenterne fra Andet Vatikankoncil og reflekterede over konstitutionen om den hellige liturgi fra 1963, Sacrosanctum Concilium. Han fokuserede især på liturgien i lyset af forholdet mellem tradition og udvikling.

Sacrosanctum Concilium var det første dokument, der blev promulgueret [officielt udstedt, red.] under Andet Vatikankoncil, og det medførte vigtige ændringer i liturgien, f.eks. muligheden for at fejre den på folkesprog og en opfordring til de troendes mere aktive deltagelse.

I sin tale fremhævede paven, at liturgien "i århundreder har været en drivkraft for evangelisation."

"Denne kraft må i dag fornyes i kontinuitet med den autentiske og levende katolske tradition, det vil sige i overensstemmelse med en dynamik, der har til formål at føre de troende ind i sandhedens fylde."

I den forbindelse opfordrede paven især præster, "som udøver tjenesten med at lede liturgien, til altid at værne om den respekt for liturgiens tekster og bestemmelser, som udspringer af en indre holdning præget af åbenhed og tillid til Gud, og som vidner om ydmyghed over for hans storhed og oprigtig troskab mod det kirkelige fællesskab."

Den tætte forbindelse mellem liturgisk fornyelse og Kirkens fornyelse
Pave Leo indledte sin katekese med at citere sin forgænger, pave Pius XII, som skrev, at Kirken er “en levende organisme,” der – også når det gælder liturgien – “vokser, modnes, udvikler sig, tilpasser sig og indretter sig efter tidens behov.” Pave Leo bemærkede, at Sacrosanctum Concilium i overensstemmelse med dette princip allerede i sin indledning anerkendte nødvendigheden af at reformere liturgien for at tilpasse den til tidens behov og "give de troendes kristne liv stadig større kraft."

"På det tidspunkt i historien fandtes der en stærk bevidsthed om behovet for en fornyelse af de ritualformer, hvormed Kirken gennem århundreder havde lovprist Gud og helliggjort det kristne folk," forklarede paven. Takket være den liturgiske bevægelse, som stod i spidsen for denne udvikling, voksede overbevisningen om, "at der findes en meget tæt og organisk forbindelse mellem fornyelsen af liturgien og fornyelsen af hele Kirkens liv. Kirken handler ikke blot i liturgien, men udtrykker også sig selv i den, lever af den og henter styrke til sit liv fra den," fortsatte paven med et citat fra sin forgænger pave Johannes Paul II.

Et fremskridt med rødder i Traditionen
Pave Leo påpegede, at Sacrosanctum Concilium også gav en rettesnor for den liturgiske fornyelse: For at give de troende adgang til liturgiens rigdom skulle den sunde tradition bevares, samtidig med at udviklingen forblev åben for legitime fremskridt. For at uddybe dette citerede paven også sin forgænger pave Benedikt XVI, som understregede, at "tradition og fremskridt ofte på klodset vis stilles op som modsætninger," mens "de to begreber i virkeligheden smelter sammen: Traditionen er en levende virkelighed, som derfor i sig selv rummer princippet om udvikling, om fremskridt."

"Koncilet bekræfter legitimiteten af dette fremskridt, som har rod i den autentiske Tradition, idet det i liturgien skelner mellem uforanderlige elementer, indstiftet af Gud" og andre elementer, som kan ændres, understregede paven. Han tilføjede, at ændringer af denne type gennem århundrederne løbende har fundet sted for at gøre det muligt for de troende fuldt ud at deltage i liturgien og dermed i "Kristi påskemysterium," som er grundlaget for den kristne tro.

"Kirkens gudstjeneste er således blevet 'inkarneret' i hver tidsalders kulturelle former og har været i stand til at påvirke dem og endda forvandle dem," og derfor har den også været en kraft for evangelisation, sagde pave Leo.

Et fremskridt, der fremmer fællesskabet
Paven forklarede, hvordan koncilsfædrene også understregede, at revisionen af ritualerne “må gennemføres med omhu, så 'de nye former ligesom vokser organisk frem fra de allerede eksisterende',” og at enhver reform for Kirkens skyld ”altid må forudgås af en omhyggelig teologisk, historisk og pastoral undersøgelse.” 

Koncilets læreembede opfordrer derfor til at undgå forvirring blandt de troende ved "at afholde enhver fra på eget initiativ at tilføje, fjerne eller ændre noget i liturgiske spørgsmål", fortsatte paven.

"Det fremskridt, som omtales i koncilskonstitutionen, kompromitterer på ingen måde det kirkelige fællesskab. Tværtimod søger det at bekræfte og fremme det," afsluttede pave Leo.