Sankt Augustin
I dag mindes vi Sankt Augustin af Hippo, biskop og kirkelærer – en central skikkelse i kristen teologi og vestlig tænkning. Hans liv og skrifter har haft varig indflydelse på Den katolske Kirke og på vestlig filosofi.
Augustin (354-430) blev født i Tagaste, Numidien (nutidens Algeriet). Hans far var hedning, mens hans mor, Monika, var kristen og inspirerede hans tidlige kristne opdragelse. Som 16-årig studerede han i Kartago, hvor han levede sammen med en kvinde i 14 år og fik sønnen Adeodatus. Hans søgen efter mening førte ham gennem manikæismen og den nyplatoniske filosofi, men ingen af disse veje tilfredsstillede hans åndelige længsel.
I Milano blev han påvirket af Sankt Ambrosius’ prædikener. I begyndelsen lyttede han mest for at styrke sine retoriske færdigheder, men indholdet begyndte gradvist at tale til hans hjerte. Hans afgørende omvendelse fandt sted i en have i september 386, da han læste i Romerbrevet 13,13-14:
“Ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.”
I 387 blev han døbt sammen med sin søn og vennen Alypius og vendte tilbage til Afrika, hvor han grundlagde et klostersamfund. Han blev præst i 391 og biskop af Hippo i 395, en stilling, han beklædte i 35 år. Som biskop levede han under en streng klosterregel, prædikede, forberedte katekumener, tog sig af de fattige og deltog i både kirkelige og samfundsmæssige anliggender.
Augustin skrev mod manikæerne, donatisterne og pelagianerne og forsvarede læren om synd, nåde og Kirkens enhed. Blandt hans mest kendte værker er Bekendelser og Gudsstaten, skrevet i kølvandet på Roms fald i 410. Han understregede, at tro går forud for forståelse, men at fornuften bekræfter troen. Hans ordensregel er blevet anvendt og tilpasset af mange munkeordener.
Hans indflydelse på vestlig tænkning er enorm, og hans teologi studeres og værdsættes stadig.