Synoden offentliggør dokument om vejen mod den kirkelige forsamling i 2028

At erindre, fortolke, sætte retning og fejre. Det er de fire nøglefaser, der skal ledsage Lokalkirker, bispekonferencer og kontinentale grupperinger frem mod den kirkelige forsamling i Vatikanet i oktober 2028.

Faserne præsenteres af Synodens Generalsekretariat som støtte til implementeringsfasen gennem dokumentet Towards the 2027–2028 Assemblies: stages, criteria, and tools in preparation for the 2027–2028 Assemblies, som blev offentliggjort d. 20. maj.

Dokumentet fastlægger tidsplanen, metodologien og kriterierne for, hvordan Lokalkirker over hele verden samt deres nationale og kontinentale sammenslutninger skal dele frugterne af den proces, der blev indledt efter slutdokumentet fra synoden 2021–2024, frem mod den kirkelige forsamling i oktober 2028.

Processen
Processen, som på hvert niveau vil munde ud i en forsamling, udfolder sig i fire successive faser, markeret af nøgleord, der understreger deres kirkelige og åndelige formål.

Første halvdel af 2027 er viet til at erindre. Evalueringsforsamlinger i bispedømmer og østlige eparkier opfordres til at genlæse erfaringerne med implementeringen af slutdokumentet gennem en narrativ rapport og et brev til de øvrige Kirker.

I anden halvdel af 2027 følger fasen med at fortolke. Her skal bispekonferencernes forsamlinger – nationale eller regionale – udarbejde en teologisk-pastoral rapport samt et brev til de øvrige lokalkirker.

At sætte retning
At sætte retning bliver temaet for de første fire måneder af 2028, hvor de kontinentale forsamlinger skal udarbejde en fremadskuende rapport, som kan identificere fælles prioriteter og pejlemærker.

Oktober 2028 bliver derefter tidspunktet for at fejre. Hele Kirkens kirkelige forsamling samles i Vatikanet sammen med pave Leo. Dermed samles den fælles proces i enhed og overdrages til hele Kirkens fortsatte skelnen.

På alle niveauer er forsamlingen ikke afslutningen på processen, men snarere et fejrende øjeblik præget af evaluering, syntese og frem for alt ny drivkraft for Kirkens synodale omvendelse.

At værne om enheden
Et fælles spørgsmål skal værne om procesens enhed, tilpasset hvert niveau:

"I lyset af den vej, der er blevet gået siden afslutningen på synoden 2021–2024, og med ønsket om at tilbyde dens frugter som en gave til de øvrige Kirker og til den Hellige Fader – hvilket konkret ansigt af en missionerende synodal Kirke og hvilke nye former for synodalitet vokser frem i jeres fællesskab?"

Dokumentet understreger, at dette ikke er en gentagelse af synodens konsultationer eller en tilføjelse af nye opgaver til fællesskabernes liv, men snarere en genlæsning af det allerede erfarede med anerkendelse af både frugter og vanskeligheder. Samtidig handler det om at stille erfaringerne til rådighed i en udveksling af gaver mellem Kirkerne.

Rapport fra de kontinentale forsamlinger
De to første forsamlinger – på lokalt og nationalt niveau – skal udarbejde to supplerende tekster: et refleksionsdokument (den narrative rapport for bispedømmer og østlige eparkier samt den teologisk-pastorale rapport for bispekonferencerne) og et brev til de øvrige Lokalkirker, skrevet under selve forsamlingen.

Det er netop dette sidste dokument, der bliver det konkrete redskab til udvekslingen af gaver: Hvert fællesskab deler det, som er modnet hos dem, og åbner sig samtidig for at modtage det, andre Kirker tilbyder.

De kontinentale forsamlinger skal derimod udarbejde en fremadskuende rapport, som skal danne grundlag for udarbejdelsen af Instrumentum laboris (det arbejdsdokument der skal danne grundlag for drøftelserne ved den kirkelige forsamling i 2028, red.).

Alt materiale skal sendes til Synodens Generalsekretariat efter følgende tidsplan: senest d. 30. juni 2027 for bispedømme- og eparkifasen, senest d. 31. december 2027 for bispekonferencernes fase og senest d. 30. april 2028 for den kontinentale fase som forberedelse til den kirkelige forsamling i oktober 2028.

Kardinal Grech: En tid med fælles skelnen
Mario Grech, generalsekretær for synoden, siger: "Vi foreslår ikke Lokalkirkerne endnu en opgave, men snarere en tid med fælles skelnen og taksigelse, hvor man sammen kan genlæse det, Helligånden lader vokse frem i Kirken, og erkende de skridt, vi er kaldet til at tage. Forsamlingerne er ikke sociologiske konsultationer, beslutningsprocesser eller tekniske evalueringer. De er derimod en dybt kirkelig og åndelig erfaring med skelnen: et øjeblik præget af syntese og ny drivkraft, så udvekslingen af gaver mellem kirkerne kan blive en konkret erfaring, og synodalitet i stigende grad kan blive den almindelige stil i Kirkens liv til missionens tjeneste."

Dokumentet understreger også, at sammensætningen af forsamlingerne skal svare til deres formål, og at udvælgelsen af deltagere skal sikre passende opmærksomhed på forholdet mellem mænd og kvinder, mellem generationer samt på kulturel og kirkelig mangfoldighed.

Blandt deltagerne nævnes præster, diakoner, ordensfolk, medlemmer af foreninger, bevægelser og nye fællesskaber samt troende, der ikke tilhører organiserede strukturer. Der skal også være plads til personer, som lever i sårbare eller marginaliserede situationer.

Ansvaret for processen ligger hos bispedømmets eller eparkiets biskop for de lokale forsamlinger, hos formanden for bispekonferencen for nationale eller regionale forsamlinger og hos lederne af de kontinentale organer på dette niveau. Synodale teams, oprettet på alle niveauer, skal stå for organisering og koordinering.