Nyt format

Dette er det første nyhedsbrev i et nyt format. I takt med at bispedømmets hjemmeside moderniseres, vil vi også være i stand til at sende nyhedsbreve ud på en smartere måde. Og du vil være i stand til selv at vælge de informationer til eller fra, som netop du er interesseret i.

Vi har valgt at sende dette nyhedsbrev ud til en bred modtagergruppe for at ramme målgruppen så godt som muligt. Skulle du mene, at du er havnet forkert i vores liste, så svar venlgst på denne mail. Med tiden vil det være muligt selv at afmelde nyhedbrevet, men den mulighed er desværre ikke endnu funktionsdygtig.

 

 

Har du fundet fejl i Lovsang?

Lovsang udkommer snart - igen! Så hvis du har fundet fejl, der skal rettes, så er det nu, du skal give os besked.

Indtil den 25. oktober har du mulighed for at indberette fejl, som du har fundet her på denne formular.

Men inden du indberetter

  • se her om der er andre, der allerede har påpeget fejlen
  • se tidligere retteark her. (Fremgår fejlen af rettearkene, så behøver du ikke at indberette dem igen).


Tak for din hjælp!

2. udgave af Lovsang er planlagt til at udkomme i starten af 2011.

 

 

 

Læsningernes Tidebøn - Læsninger fra den kirkelige tradition

Læsningernes Tidebøn Bd. I-IV kan nu alle fås genoptrykt i paperback-udgave.

Bøgerne indeholder et udvalg af tekster af helgener og teologer, som i særlig grad har været med til at præge den katolske Kirkes tradition.

Læsningerne bruges specielt i forbindelse med tidebønnen, Kirkens daglige bøn, men er interessante for enhver, der ønsker inspiration og åndelig litteratur. Bøgerne er genoptrykt af Liturgikommissionen i 2010 og oversat af Jacob Thomsen.

Læs mere og bestil.

 

 

Kære modtager,

Her kan du læse om de nyeste udgivelser m.m. fra liturgisk sekretariat!

 

Liturgisk kalender 2011

Nu kan liturgisk kalender 2011 downloades fra hjemmesiden.

Find den på downloadsiden eller klik på billedet for at downloade.

 

Rettelser til liturgisk kalender 2010

Rettelser til liturgisk kalender 2010 kan nu ses på hjemmesiden. De rettelser, der er relevante for resten af året er:

11.nov
(m)
Festen er en mindedag.
Betegnelsen (m) er faldet ud.

19. nov
19. grøn. Fredag i 33.alm.uge. (I Ps).
1 Sl 119,14.24.72.103.111.131
V: Hvor er dit ord sødt for min gane.
L.: Åb 10,8-11. Ev.: Luk 19,45-48.

22. nov
rød. Cæcilie, jomfru og martyr (†230) (m)
Festen er en mindedag.Betegnelsen (m) er faldet ud.

 

 

 

Et tidebønstillæg til Niels Steensen er udkommet!

Det første i rækken af nogle Tidebønstillæg til kalenderåret er udkommet: 25. november, Niels Steensen.

Tillægget indeholder hymner, læsning, vekselsang og dagens bøn til festens Læsningernes tidebøn, morgenbøn og vesper.

Den kan downloades som pdf-fil fra downloadsiden, eller bestilles fra Pastoral-Centret.
Pris 15,- + forsendelse.

Med tiden er det tanken at udarbejde tillæg til alle de helgener, der er kommet til siden Tidebogen udkom.

 

Afsked med de afdøde

Genoptryk af begravelsesritualet med væsentlige layout-forbedringer.

Trykt i to farver, smukt indbundet, med 3 læsebånd og med laminerede indstik til brug på kirkegården.

Best.nr. 4060. Pris 425,-

Udkommer i slutningen af oktober. Forhåndsbestil her.

 

 

Kirkemusikerkursus

Der er stadig få pladser på kirkemusikerkurset!
Programmet kan ses her: Download.
Kursusbeskrivelse og tilmelding: www.katolsk.dk/2853/.
Tilmelding foregår online. Men man er også velkommen til at ringe ind til os på bispekontoret, så hjælper vi.

 

Nyt fra Liturgisk Sekretariat er udsendt af

Liturgisk Sekretariat
Den katolske Kirke i Danmark
Gl. Kongevej 15 - 1610 København V
Tlf. 3355 6058  -  lit.kom@pastoral.dk
Besøg vores hjemmeside på www.katolsk.dk/2844/
Downloadsiden: www.katolsk.dk/2857/