Om bøn

Bøn er et levende, personligt forhold mellem Gud og mennesket, man kan sige det mest intime forhold i menneskelivet. Den spanske mystiker fra 1500.tallet, Teresa af Avila, sagde: "Bøn er venskab". Et venskab har mange aspekter, og det har bønnen også. I den enkeltes bønsliv danner de forskellige former for bøn en helhed, men når man taler om bøn, kan det være godt at behandle de forskellige aspekter hver for sig.

Før et venskab kan udvikles, må parterne lære hinanden at kende. Gud kender os, men mange kender ikke ham. I dag stiller en del mennesker spørgsmålet: Hvordan får jeg troen? - forstået som en kristen tro. Til dem kan man svare: "Bed om at få troen." Begynd måske sådan: "Gud hvis du er til, så giv mig tro".

Mange mennesker beder ud fra en tro, som de ikke tænker så meget over i det daglige, men når de er i nød, beder de: "Gud så hjælp mig da!" Bliver de hjulpet, siger de måske også tak. Eller hvis nogen bliver ramt af en stor glæde, må man bare have en at takke, og så jubler man sin tak mod Gud.

Der ligger en vis tillid til Gud i at bede Ham om hjælp, om helbredelse, om lykke osv. Jesus siger da også: "Bed og der skal gives jer ... for enhver som beder, får" (Luk 11.9-10). Paulus skriver: "Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak" (Fil 4.6-7). Gud er vores far som vi kan komme til med alt. Gud er kun kærlighed, og vi kan stole på at han hører os i kærlighed. At bede Gud om noget er som at dykke ned i et hav af kærlighed.

Og alligevel: "Jeg har bedt Gud hjælpe mig med at holde op med at ryge, men han hjælper mig ikke" - "Jeg bad Gud helbrede mit barn, men det døde" - Listen kunne fortsættes. Og den skuffede føler, at Jesu løfter er tomme og spørger: Er Gud alligevel ikke kærlig?

Hvis du vil vide mere om dette, så læs om Den ubesvarede bøn.

I Katolsk Bønnebog findes praktiske anvisninger til forskellige bønner.