Katolsk bønnebog for børn og voksne

Almindelige bønner | Daglige bønner | Mariabønner | Andre bønner | Korsvejsandagt |

 

At bede er at tale til Gud og tale med Gud, men også at lytte til Gud og være stille for Ham. Gud er større end vor forstand. Derfor er der ting, man ikke straks forstår, men det gør ikke noget. Det vigtigste er, at man beder med hjertet.

At bede hører med til det at være kristen, for Jesus har selv lært os at bede, og Han beder sammen med os til Faderen.

Når vi beder, åbner vi os for Helligånden, og det er Ham, der beder i os.

Før man begynder at bede, er det vigtigt at samle sig. Det vil sige at falde til ro og tænke over, hvem vi taler til, og hvad vi skal bede om.

At bede er noget, der skal læres. Derfor begynder man med at gentage bønner, som andre har lært os.

At bede er noget, der skal indøves. Derfor er det vigtigt med gode vaner: morgenbøn, bordbøn, aftenbøn. På denne måde lægger man grunden til et sundt bønsliv.

Som kristen beder man ikke kun hver for sig. Mennesker beder også sammen. Man er jo heller ikke kristen i ensomhed, men sammen med andre. Derfor hører den fælles bøn med til det kristne liv. Rosenkransen er f.eks. en god fællesbøn, men den højeste form for fællesbøn er messen.

Tørster du efter mere?

Denne side og siderne herunder med bønner fra Den katolske Kirkes Tradition, er taget ud af Katolsk bønnebog. Bønnebogen er blevet til ved et omfattende redaktionsarbejde under ledelse af Helge Clausen, mag.art. i psykologi, Ph.D. i biblioteks- og informationsvidenskab og Dr.Hist.Eccl.(kirkehistorie).

Køb bønnebogen her.

© Teksterne må ikke kopieres eller gengives på nogen måde uden forlagets skriftlige tilladelse.