Bøn er ikke blot at side stille i kirken med foldede hænder og sige de rigtige ting. I den Katolske kirke har vi mange traditioner og måder at bede på. Vi er alle forskellige mennesker og har rug for bønnen på mange måder. Så der vil for det første blive forklaret om hvad bøn egentligt er og bagefter kommer der mange konkrete eksempler på hvordan man kan bede, det gælder både konkrete bønner og konkrete situationer og kropsstillinger under bøn.

Er bøn svær at finde ud af? Hvordan skal man bære sig ad, når man beder? Handler det om at lukke øjnene, folde hænderne og sænke hovedet? Eller hvad drejer bøn sig egentlig om? 

Nogle gange er det faktisk svært at bede; men det skyldes måske også, at vi ikke tænker over, at bøn er en samtale med en ven, som vi ved elsker os.  Tænker man på det, er det ikke svært at bede. For det er dejligt at være sammen med en rigtig god ven. Venner fortæller hinanden, hvad de har oplevet. De drøfter det, de går og tænker på. De deler med hinanden, hvad der optager dem, både glæder, drømme, angst og sorg. Over for en ven kan man være helt sig selv og behøver ikke være bange for at bære sig kluntet eller forkert ad. Venner har tid til hinanden og lytter til det, den anden fortæller. At have en god ven er faktisk en rigtig stor gave.

Venskab er aldrig en envejskommunikation. Et venskab kan ikke bestå, hvis kun den ene giver. 

Det samme gælder for bønnen. Man kan ikke være Jesu ven uden at bruge tid på ham, tale med ham og lytte til ham. Det gør man bl.a. i bønnen. 

Bønnen minder på mange måder om en rigtig god samtale mellem to venner, nemlig Jesus og den, der beder. I bønnen kan man tale frit til Jesus og bede ham om hjælp. Man takker ham, for det, han har gjort for os mennesker ved at give sig selv hen for os. Men i bønnen lytter man også til Gud for at forstå, hvad han har at sige til os i dag. 

På en måde kan bønnen sammenlignes med en telefonsamtale. Forskellen er bare, at Gud altid tager telefonen for at høre, hvad man har på hjerte.

Bøn er dermed som et godt forhold til en ven, man tier og taler sammen med. Ved at give plads for stilheden, når man er sammen med Jesus, viser man, at det vigtigste er at være sammen. Det drejer sig om at være der, hos Jesus, foran ham, at have overgivet sig til ham. Men selvom det er godt at kunne tie sammen, er det også godt at kunne tale sammen. I det Jeg-Du forhold, som kristen bøn er, kan man tale fortroligt med Gud om ens glæder, arbejde, ønsker og skuffelser, kort sagt om hele livet. Der er ikke brug for at tale fint. Hverdagsordene, dvs. vor almindelige tale, er nok, bare vi siger sandheden over for Gud. Man behøver ikke standse op og tage søndagstøjet på, men skal dog også vogte sig for bare at snakke løs uden indhold.  

I Den katolske Kirke findes der mange forskellige former for bøn. I det følgende vil vi komme ind på nogle af dem. Generelt kan man dog gruppere bønnen i den frie bøn og den fastlagte bøn, der især er egnet til fælles bøn i en gruppe. I spidsen for bønnen står den liturgiske bøn, som når sit højeste udtryk i messens fejring. 

I et kloster beder munkene eller nonnerne deres tidebønner i kirken. Andre samles i bønnegrupper for at bede sammen. Her benytter man sig især af de fastlagte bønner, som f.eks. salmerne, Fader Vor og rosenkransbønnen. Katolikker beder frit, især når de beder i enrum, men også i bønnegrupper. Faste bønner er en hjælp, hvis man selv har svært ved at sætte ord på bøn, f.eks. i en periode, hvor det er svært at fastholde troen.  

Det vigtigste, der dog skal huskes ved bønnen, er kærligheden. For det er kærligheden, der forener mennesket med Gud.

Kroppens betydning

Man kan bede hvor som helst og i hvilken som helst stilling. Mange sætter pris på at gå en tur i skoven og bede rosenkransen. Andre foretrækker at sætte sig i et stille rum for ikke at blive forstyrret. Og der er også mange, der tager til en kirke og beder der.  Man kan altid samtale med Gud, f.eks. når man står ved busstoppestedet og venter på bussen, eller mens man vasker op. Intet er til hinder for at tale med Gud. 

Ofte har det hjulpet mennesker at indtage bestemte kropsstillinger under bønnen. Kroppen skal respekteres, og hvis man lytter til dens behov, kan det være en hjælp til at finde fred og ro.  Katolikker er meget bevidste om, at hele mennesket må engagere sig i bønnen. Hvis man prøver at begive sig til bønnen, som om man ikke havde en krop, benægter man, at mennesket både består af krop og sjæl.  Jesus, Guds Søn, blev menneske og fandt det ikke uværdigt at have en menneskekrop. Derfor tager mange katolikker deres krop til hjælp, når de beder. Kroppen og dens holdning taler sit eget sprog. Når man betragter mennesker i bøn, lige meget om de står oprejst, ligger på knæ eller beder med foldede hænder eller oprakte arme, så udtrykker disse forskellige kropsstillinger tydeligt forskellige indre holdninger. Hvis mennesker er trætte og ikke længere ved, hvad de skal sige i bønnen, kan de derfor også bede Gud om at lytte til kroppens sprog. Kroppen kan nemlig gennem sin stilling videregive, hvad mennesket har på hjertet, men har svært ved at udtrykke med ord. Derfor må enhver finde frem til den holdning, der svarer til vedkommendes behov, alt efter omstændighederne. I det følgende skal blot nævnes nogle af de mest kendte bønnestillinger:

Hænder, som rækkes frem som en tom skål, kan udtrykke denne bøn: 

"Herre, jeg giver dig, hvad jeg er, og jeg modtager dine gaver."

Oprakte hænder er udtryk for lovprisning af Gud med hele kroppen. Ligesom en plante udfolder sig i solen, sådan udfolder mennesket sig foran Gud.

"Herre, jeg lovpriser dig og tilbeder dig."

En siddende stilling udtrykker, at den bedende er beredt og hviler hos Gud. Man er parat til at lytte, og selve kroppen udtrykker indre årvågenhed.

At knæle udtrykker fra gamle dage, at man giver sig i en andens tjeneste. Hermed udtrykker kroppen, at man er parat til at tjene Jesus Kristus og hans sag.

Når et menneske ligger udstrakt, hvilket kaldes den store prosternation, er det et udtryk både for tilbedelse, overgivelse og tillid. Denne holdning indtager en mand, som skal vies til diakon eller præst, samt mennesker, der aflægger deres ordensløfter i kirken. Men mennesker bruger også denne holdning i deres private bøn. At ligge helt udstrakt på gulvet udtrykker total afhængighed af Gud. Over for Guds storhed føler mennesket behov for at gøre sig meget lille. Det er et udtryk for kærlighed og tilbedelse. Denne holdning kendes også fra langfredagsliturgien i den katolske kirke, hvor præsten lægger sig helt udstrakt på gulvet foran alteret med korset. 

Når man folder hænderne, kommer kroppen til ro og hvile. Foldede hænder minder også om Jesu foldede hænder, da han stod med lænkede hænder foran Pilatus.  Før i tiden aflagde en ridder ed til sin konge ved at lægge sine hænder i kongens. Ved at folde sine hænder, overgiver man sig til Gud. "Her er jeg, brug mig i din tjeneste." 

Forskellige former for bøn

Forbøn

Ved forbønnen beder man for andre mennesker, som har behov for hjælp. Det kan være mennesker, der er syge, har et problem, er ensomme, arbejdsløse, er blevet mobbet, og som alle på en eller anden måde har brug for Jesu hjælp. Ved forbønnen kan man, hvis man er sammen med personen, man vil bede for, lægge hænderne på vedkommendes hoved, skuldre eller ryg og så bede for vedkommende. Er vedkommende ikke til stede, er det nok at bede Jesus om at røre ved dette menneske og hjælpe det i dets behov.

Takkebøn

Ved takkebønnen takker man Jesus for alt det, han har gjort for os mennesker ved at hengive sig selv. Det er også menneskers tak, fordi Jesus stadigvæk er dem nær i dag gennem sin Hellige Ånd. Ved takkebønnen takker man også Jesus for det, han gør for os i dag. Man takker for de gode ting, man har i sit liv, ens familie, venner, udfordringer på arbejdet eller i skolen.

Lovprisningsbøn

Lovprisning foregår på forskellig måde, enten ved at synge en sang eller også ved at lovprise Gud for hans storhed, godhed og barmhjertighed. Nogle udtrykker deres lovprisning gennem en meditativ dans eller ved at male et billede.

Samtale

Denne bøn er god, når man ikke behøver at være superkoncentreret, f.eks. når man cykler eller kører i bus. Her lukker man ikke sine øjne eller folder hænderne, men taler med Jesus. Bliver man afbrudt, holder man en pause, indtil der er lejlighed til at tale sammen med Jesus igen.

Bøn om hjælp

I bønnen kan vi sige alt til Jesus, og derfor vil vi også ofte bede Jesus helt konkret om at hjælpe os med noget. En bøn om hjælp skal altid være meget konkret. F.eks. kan det være, at jeg beder om at kunne være tålmodig over for et menneske, som irriterer mig. Eller jeg beder om hjælp til at klare den opgave, jeg skal løse.

Skudbønner

Paulus siger i brevet til Thessalonikerne: "Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus" (1 Thess 5,16). Det er svært at bede uophørligt, når man skal arbejde og koncentrere sig. Men der findes en gammel skik, som kaldes for skudbønner. Skudbønner er nogle korte bønner, f.eks. et bibelvers eller bare navnet Jesus eller en kort bøn som "Jesus, jeg stoler på dig", "Jesus jeg tror på dig", som man gentager i dagens løb, når man husker på det. De bliver skudt af som pile og hjælper os til at leve i venskab med Jesus, fordi ved at bede dem, husker vi på Jesus. 

Klage

Vi kan sige alt til Gud. Derfor kan vi også klage over for ham og skælde ud eller spørge, hvorfor bestemte ting i vort liv er sket. Når vi er "sure" på Gud, er det vigtigt, at vi siger det til ham. Bibelen kender klagen, især klagesalmer. Det vigtigste er fortsat at tale med Gud, at være helt ærlig, for så kan Gud hjælpe os igennem en svær tid.

Bordbøn

Før og efter maden beder katolikker bordbøn, hvor de siger tak for maden, for dem, der har tilberedt den, og til Gud, som lod os høste frugterne og forarbejde dem. 

F.eks.: "Herre. Velsign os og disse gaver, som vi skal modtage af din gavmildhed. Ved Kristus, vor Herre. Amen." Efter måltidet kan man bede: "Vi takker dig, almægtige Gud, for alle dine velgerninger. Du, som lever og råder i al evighed. Amen."

Lectio Divina eller en bedende og lyttende læsning af Bibelen

Et venskab vokser ved, at vi engagerer os i hinanden, bruger tid og kræfter på hinanden.  

Vi er så heldige, at vi kan lære Gud at kende. Gud har nemlig taget det første skridt til dette møde ved at åbenbare sig i Bibelens ord. Det er der, at vi kommer helt tæt på Ham. Her kan vi blive fortrolige med Ham. 

Bibelen kan læses på den måde, at Gud er en Ham. Så læser man en tekst, som taler om Ham. Men Bibelen kan også læses sådan, at Gud bliver et Du. Så forandrer det hele sig. Gud taler direkte til mig, mens jeg lytter og svarer. 

Dette er lectio divina. Det er et møde med en person, som elsker mig. Det er frem for alt et møde med en person, Jesus Kristus, som er den levende Guds Ord.

Denne gamle kunst, kaldet lectio divina, er en langsom og bedende måde at læse de hellige skrifter på. De gamle munke lærte af jøderne og læste Bibelen ved at gentage et skriftsted, hvor de billedlig talt "tyggede drøv" på Guds ord. Dermed "spiste" de ordet og blev næret af det. Lectio divina inddeles normalt i tre trin, nemlig læsning (lectio), overvejelse (meditatio) og bøn (oratio). 

Det er den vej, jeg vil indbyde dig til at begive dig ud på nu.

Sådan kan du begynde: 

Læsning:

Vælg en bibeltekst, f. eks. en af læsningerne fra dagens eukaristiske liturgi, fra Det Dansks Bibelselskabets Bibellæseplan eller gennemlæs langsomt en af Bibelens bøger. Sid i en behagelig stilling, og sørg for ikke at blive forstyrret. Begynd med en bøn, f.eks. 

Herre Jesus, du er den levende Guds Søn.
Du har livets ord til mig.
Du er livets ord.
Giv, at min tørst efter dig aldrig slukkes.
Amen.

Læs teksten langsomt, stille og lyttende. 

Overvejelse:

Tag derefter et enkelt ord eller en enkelt sætning. Gentag det stille og lær det udenad. Hvad vil dette ord sige til dig?

Bøn

Tal så med Gud ligesom med en, der elsker og accepterer dig. Åbn dit hjerte foran Ham.

Afslut med en bøn.

Meditation eller stille bøn

Her drejer det sig om at være alene med Jesus og tale til ham fra ens eget hjerte til hans hjerte. Ved denne stille bøn udvikler vi vort venskab til Jesus. Det er også det tidspunkt, hvor vi bedst kan lytte til det, Jesus vil sige til os.

Fader Vor

Fader vor! Du, som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld,
som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Trosbekendelsen

Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige,
Himlens og jorden Skaber,
og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet;
som nedfor til dødsriget,
opstod på den tredje dag fra de døde,
opfor til Himlen,
sidder ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme igen
for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden,
den hellige katolske Kirke,
de helliges samfund,
syndernes forladelse, kødets opstandelse
og det evige liv.
Amen.

Hil dig Maria

Hil dig, Maria, fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder!
Bed for os syndere,
nu og i vor dødstime.
Amen.

Ære være Faderen

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.
Amen.