Den katolske messe

I dette afsnit vil den katolske messe dvs. gudstjeneste og Eukaristi bliver gennemgået og forklaret. Mange af de tegn og ting man gør under messen, bliver desuden forklaret således at du kan få et godt indblik i, hvordan det hele foregår og hvorfor det er skruet sammen på den måde.

Den katolske messe inddeles i to dele. Den første del kaldes ordets gudstjeneste, hvor der læses forskellige tekster fra bibelen, både fra Det gamle og Det nye Testamente. Guds ord, som står i centrum. Dette foregår igennem læsninger af folk fra menigheden (lektorer) og oplæsning af evangeliet af diakonen el. præsten. Brødets gudstjeneste er den anden del af messefejringen, hvor frembæringen af gaverne - brødet og vinen - er højdepunktet. Mennesker fra menigheden bringer brød og vin frem. Disse gaver bliver gennem Helligåndens virke forvandlet til Jesu legeme og blod.

 

Messen begynder med en sang og korsets tegn. Korstegnet skal huske os på, hvor langt Gud er gået for at forsone menneskene med sig. Han har hengivet sin egen Søn for menneskenes skyld.

Bagefter beder menigheden i syndsbekendelsen om Guds tilgivelse for alt det, der ikke har været så godt i deres liv. Menigheden ønsker at kunne fejre messen forsonet med hinanden og med Gud. Intet skal længere stå i vejen for at slutte fred med hinanden, hvis nogen har såret en anden. Om søndagen synges lovsangen "Gloria", som er en hyldestsang til Gud Fader og Gud Søn. Efter at præsten har bedt en bøn, kaldt dagens bøn, sætter menigheden sig ned og lytter til læsningerne fra Bibelen. Om søndagen er der altid to læsninger (ofte én fra Det Gamle og én fra Det Nye Testamente) samt en evangelietekst. I Bibelens ord møder menigheden Gud selv, som gennem sit ord viser, at han elsker menneskene og tager imod dem. Derefter forklarer præsten bibelens tekster i prædikenen. Prædikenen er en hjælp til at forstå de bibelske læsninger, som ikke alene skal høres og forstås. For Guds ord skal have indflydelse på menighedens og menneskers liv og også omsættes i handling i det daglige liv. Mellem de enkelte læsninger svarer menigheden med sange og bønner.  I trosbekendelsen, som siges efter præstens prædiken, giver menigheden sit svar til Gud. Den bekender sin tro på den Gud, som har givet sig til kende i Bibelens ord, og som er en Gud, der drager omsorg for sit folk. I de efterfølgende forbønner beder menigheden for de mennesker verden over, som ikke kan være tilstede i denne liturgiske forsamling. De er FOR-bønner, dvs. bønner for andre og ikke VI-bønner, dvs. bønner for den forsamlede menighed. Normalt bedes der for kirkens behov, for statens ledere og hele verdens frelse, for dem, som f. eks. er syge, sidder i fængslet, er i nød eller lider og tynges af forskellige trængsler, og for den stedlige menighed, dvs. dem, som ikke er eller kan være til stede. Her tænkes især på dem, som er syge, dem, som er truet i troen, osv. Ofte bedes der også for de afdøde.

Derefter begynder den anden del af messefejringen, brødets gudstjeneste. Her er hjertet i den katolske tro. Jesus, som for ca. 2000 år siden hengav sig selv for ethvert menneske, skænker sig nu også til menigheden. "Mit legeme" og "mit blod" kalder han de gaver, som menigheden skal få del i. Når han siger "Dette er mit legeme", så betyder det intet andet end: "Det er mig, og jeg er en levende person."  I den katolske messe bliver Jesu død og opstandelse realiseret på ny. Derfor forkynder enhver messe Jesu kærlighed til menneskene og hans død og opstandelse.

Jesus kan dog kun være til stede, som den person han er, hvis han ikke er forblevet i døden. Derfor fejrer enhver eukaristifejring også, at Jesus har besejret døden og stadig lever.  Han er opstået fra de døde på den tredje dag.  Enhver eukaristifejring er således en erindring af Jesu opstandelse.

Gennem Jesus skænker Gud sin menighed det liv, som er stærkere end døden. Han giver dem del i det fællesskab, der er i Gud, mellem Fader, Søn og Helligånd. Dette er den største lykke for mennesket. I enhver hellig messe skænker Jesus mennesket sin store kærlighed. Dette sker virkeligt og i egen person, for han er virkelig og i egen person til stede i brødet og vinen.

 

Brødets gudstjeneste inddeles i tre store dele:

     

  • At tage
  • At takke
  • At bryde og dele

Disse tre handlinger finder deres udtryk i de tre dele af brødets gudstjeneste:

At gaverne bliver bragt frem (også kaldet offertoriet) svarer til det "at tage".

Den eukaristiske bøn med forvandlingen af gaverne i Jesu legeme og blod svarer til det "at takke".

Menighedens kommunion, hvor den modtager brødet og vinen, svarer til det "at bryde og dele".

 

Når menigheden frembærer gaverne, brødet og vinen samt indsamlingen af pengegaver, er det også et udtryk for, at de enkelte medlemmer bereder deres hjerter til mødet med Jesus i brødet og vinen og er villige til at skænke deres liv til ham. Ved kollekten forstås det, menigheden giver til sit sociale arbejde, f.eks. penge, men nogle steder også tøj og andet. Brødet og vinen (samt de andre gaver) er på denne måde et tegn på menneskets liv, arbejde, glæder og sorger.  Med hele sit liv skal mennesket hengive sig til Gud.

 

Den eukaristiske bøn

På Jesu befaling og på hans vegne beder præsten den eukaristiske bøn, en stor takke- og lovprisningsbøn, som det jødiske familieoverhovede bad over påskemåltidet. Her takker menigheden Gud for sin kærlighed til menneskene, især for Jesus Kristus, og beder om, at Helligånden må forvandle brød og vin til Jesu Kristi legeme og blod. Præsten gentager de ord, som Jesus selv har udtalt over brødet og kalken ved den sidste nadver. Menigheden mindes dermed Jesu død og opstandelse. 

Jesus har selv i sin afskedsbøn bedt for sine venner. Derfor går den eukaristiske bøn også over i en forbøn for kirken, for at den må være et i kærlighed og tjene verden. Forbønnen er dog ikke begrænset til de levende, men husker også de afdøde og beder Gud om, at han må give dem fællesskab i hans rige. 

Efter den eukaristiske bøn beder menigheden Fader Vor i fællesskab. De er døbte og dermed Guds børn på en særlig måde og kan således bede den bøn, som Jesus lærte sine disciple. Før de tager imod Jesus Kristus i brødet og vinen, skal de dog også slutte fred med deres medmennesker. Jesus har selv sagt:

Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. 

Matt 5,23f

I messefejringen drejer det sig jo ikke bare om en forvandling af brødet og vinen til Jesu Kristi legeme og blod, men også om en forvandling af menigheden, som skal knytte sig til Jesus Kristus og til hinanden. Fællesskab med Jesus forudsætter altså, at man gør alt for at 

forsone sig med de mennesker, man har et udestående med. Som tegn derpå ønsker menigheden hinanden fred, ofte ved at vende sig til sidemanden, og giver hinanden hånden derpå. Dermed bekræfter menigheden det, som den lige før har bedt i Fader Vor: "Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere."

Herefter brydes brødet som symbol på, at de, der spiser af det ene brød, nu også bliver til ét legeme, som er kirken.

Derefter kommer menigheden frem og modtager Jesus Kristus i brødet og vinen. Det latinske ord kommunion afledes af ordet unio ,  dvs enhed. Derfor taler vi om en forening, et fællesskab. Jesus Kristus skænker mennesket sit venskab og dermed også sit fællesskab med sig.  

Efter en tid i stilhed og bøn, mens alle tager imod Jesus Kristus i kommunionen, synger menigheden en takkesang. Herefter bliver menigheden efter den afsluttende bøn sendt bort med en velsignelse og en bøn om, at de må give det, de har modtaget ved messens fejring, videre til dem, de møder i deres dagligdag.  

Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.

Joh 13,34

Ordet messe rummer i sig ordet "mission", dvs. udsendelse.  Jesus velsigner menigheden og sender den ud i verden, for at den kan leve efter hans forbillede og dermed bringe fred og glæde.  Så vil menigheden også blive til en velsignelse for andre mennesker.

 

ORDETS LITURGI

Indgangssalme

Korstegn og hilsen

Syndsbekendelse og bøn om tilgivelse

Lovsang til Guds ære: Gloria

Dagens bøn

Første læsning

Vekselsang

Anden læsning

Halleluja

Evangelium

Prædiken

Trosbekendelse

Menighedens forbønner

 

BRØDETS LITURGI/EUKARISTIEN

Frembæring af gaverne

Bøn over gaverne

Eukaristisk bøn

Fader Vor

Fredshilsen

Brødets brydelse

Kommunion

Afsluttende bøn

Velsignelse og bortsendelse