Rosenkransen

En rosenkrans er en bedesnor med større og mindre kugler eller perler. Bedesnoren består af et krucifiks efterfulgt af fire kugler, hvorefter følger en stor kugle. Selve "kransen" består af 5 x 10 kugler (5 dekader), hver dekade adskilt vha. en stor kugle. Idet man lader dem glide gennem hånden én for én, bedes ved større kugler et Fader Vor, ved mindre et Hil dig Maria . De enkelte bønner kan sammenlignes med roser, der åbner sig til Guds eller Jomfru Marias ære.

Rosenkransbønnnen er en bibelsk bøn, hvor den bedende betragter Jesu og Marias liv. Alle ord samler sig om navnet Jesus. Det efterfølgende mysterium (se nedenfor, f.eks. "som blev døbt i Jordan") hjælper os til at betragte evangeliernes budskab. Derfor kan rosenkransbønnen være med til at forkynde evangeliets budskab for mennesker: Jesus, Guds søn, bliver menneske, forkynder budskabet om Guds rige, lider for vor skyld, dør og opstår fra de døde. Han farer op til himlen og sender Helligånden til at styrke sin kirke. Ved at betragte disse hændelser fra Jesu liv styrkes vor tro. Gentagelsen af bønnerne samler tankerne. Ordenes gentagelse er blevet sammenlignet med bølgeslagene på stranden eller kildens uafbrudte strømmen. Ligesom bølgerne (eller vandet) altid er det samme, så er de dog alligevel også nye. Det samme gør sig gældende for gentagelsen af Hil dig Maria og Fader Vor ved rosenkransbønnen. 

I Det nye Testamente opfordres vi til at bede uafladeligt. 

Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.

1 Thess 5,16ff.

Dette kan være vanskeligt i den travle hverdag, vi lever i. Rosenkransbønnen behøver dog ikke en stor forberedelse. Den kan bedes overalt, mens vi står og venter på en bus, sidder i et tog eller går en tur i skoven.

Rosenkransen nævnes første gang omkring år 1200; men skikken med at bede et bestemt antal Hil dig Maria'er var opstået allerede før. Fra det 14. til det 15. århundrede tilføjede de bedende selv deres egne bønner efter Jesu navn. Den anden halvdel, som vi kender den i dag, blev først i 1568 godkendt ved, at den blev optaget i det romerske breviar (bønnebog).

Rosenkransen har fire forskellige meditationstemaer, som er glædens, lysets, smertens og herlighedens mysterier. De egner sig både til at blive bedt alene eller i en gruppe. 

Rosenkransen bedes på følgende måde: 

Hver perle samt korset har sin egen bøn. Under bønnen lader man perlerne glide mellem fingrene, mens man beder den tilhørende bøn.

Begynd med korstegnet.

På korset bedes trosbekendelsen.

På de store perler bedes Fader Vor.

På de små perler bedes Hil dig Maria

Efter navnet Jesus tilføjer man ved de tre første perler: 

1. som forøge vor tro.

2. som styrke vort håb.

3. som opflamme vor kærlighed. 

Denne indledning afsluttes med Ære være Faderen, som er den eneste bøn, der ikke har sin egen perle.

Rosenkransen består herefter af fem led, hver med én stor perle og ti små perler. Også her gælder, at den store perle symboliserer Fader Vor, mens man på de ti små perler beder Hil dig Maria med den efterfølgende tilføjelse ved de enkelte mysterier. 

Glædens mysterier:

Jesus,

- som du undfangede ved Helligånden.

- som du bar ved dit besøg hos Elisabeth.

- som du fødte i stalden i Betlehem.

- som du ofrede i templet.

- som du genfandt i templet.

Lysets mysterier:

Jesus,

- som blev døbt i Jordan.

- som forvandlede vand til vin i Kana.

- som forkyndte Guds rige.

- som blev forklaret på bjerget.

- som indstiftede Eukaristien.

Smertens mysterier:

Jesus,

- som svedte blod for os. 

- som blev hudstrøget for os.

- som blev kronet med torne for os.

- som bar det tunge kors for os.

- som blev korsfæstet for os.

Herlighedens mysterier:

Jesus,

- som opstod fra de døde.

- som opfor til Himlen.

- som nedsendte Helligånden.

- som optog dig i Himlen.

- som kronede dig i Himlen.