Hvad er Den katolske Kirkes holdning til abort?
Ved undfangelsen (befrugtningen) trænger en af mandens sædceller ind i en af kvindens ægceller, og der dannes én ny celle. Hermed begynder et nyt menneskeliv. Den nye celle, som snart begynder at dele sig, har sin helt egen genetiske sammensætning, og den skal frem til fødslen kun tilføres næring for at udvikle sig. Det er allerede bestemt, hvilket køn barnet har, og hvilken øjenfarve og hårfarve det får. Selvom det de næste 9 måneder er helt afhængig af livmoderens beskyttende omgivelser, er det nye liv altså ikke en del af kvindens krop.
Den katolske Kirke mener derfor, at dette nye liv må betragtes som et menneske helt fra begyndelsen, og at det har samme ret til beskyttelse og omsorg som alle andre mennesker. Det menneskelige fællesskab og retssamfundet bygger på alles ligeværdighed. Skal der endelig gøres forskel, bør de mindste og mest forsvarsløse medlemmer af fællesskabet ydes størst beskyttelse.
Abort i Danmark
I Danmark findes denne beskyttelse ikke. Til og med den 12. graviditetsuge kan moderen frit vælge at få en abort, hvorved det lille foster suges ud af livmoderen og slås ihjel. Dette skete over 15.000 gange i 2004 på de danske sygehuse, hvilket vil sige mere end 40 gange om dagen. De fleste fostre aborteres mellem 8. og 12. graviditetsuge.
På dette tidspunkt bevæger barnet sig langsomt omkring i det varme fostervand: Det bøjer knæene, støder fra mod væggen, drejer hovedet og sutter indimellem på tommelfingeren.
Også senere i graviditeten kan kvinden få tilladelse til abort. I 2004 gjorde 659 kvinder, altså ca. 2 om dagen, brug af denne mulighed. Ofte sker det, fordi man har en mistanke om, at barnet er handicappet. Handicappede har altså ikke samme ret til liv som raske i Danmark. Og så viser det sig oven i købet indimellem, at det aborterede foster er helt normalt. Nogle af børnene bliver aborteret efter 20. graviditetsuge.
På dette tidspunkt i graviditeten har for tidligt fødte børn faktisk en overlevelseschance, selvom fødselsvægten kun er lidt over 500 gram. På samme hospital kan man på den ene stue slå et lille bitte barn ihjel, og på den anden sætte alle midler ind på at redde et ligeså lille barn, der bare er blevet født for tidligt.
Vort fælles ansvar
Det kan aldrig retfærdiggøres at slå et uskyldigt menneske ihjel. Den katolske Kirke stiller sig altid på livets side og er modstander af enhver form for direkte, provokeret abort. Ethvert menneske, som medvirker til abort, gør sig skyldig i en meget alvorlig handling. Det gælder ikke kun barnets forældre, men også de mennesker, som måske har presset moren til at vælge abort. Endelig har personalet på sygehuset og politikerne, der har gjort aborten mulig, også et medansvar.
Det er vigtigt at understrege, at Kirken altid fordømmer selve aborten, men ikke den enkelte kvinde, som vælger abort, fordi hun står i en helt håbløs situation. Kirken ser det som et fælles ansvar at skabe menneskelige og økonomiske rammer, så ingen kvinde nogensinde føler sig tvunget til at vælge abort.
Moder Teresa af Calcutta sagde engang, at hun betragtede den vestlige verden som det farligste område i verden: Det tryggeste sted for et barn at opholde sig burde være i sin mors mave. Hos jer er det blevet det allerfarligste sted. Det er en stor fattigdom.
Alt liv stammer fra Gud
Alle disse overvejelser bygger alene på den menneskelige fornuft. Men de finder støtte i den kristne tro. Kirken tror, at alt liv stammer fra Gud, og i Bibelen kan man finde mange tegn på, at Gud elsker mennesket helt fra dets allerspædeste begyndelse:
Til profeten Jeremias siger Gud: Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig, Jer 1,5.
Og Kong David skriver til Gud om livets mirakel: Det var Dig, der flettede mig sammen i min mors liv (...), da jeg endnu kun var et foster, havde du mig for øje. Sl 139,13.16
Og så har Jesus, Guds Søn, jo selv begyndt sin menneskelige tilværelse som et lillebitte foster i Jomfru Marias livmoder.
Spontan abort
I en del tilfælde udvikler det befrugtede æg sig ikke normalt og udstødes derfor, uden at kvinden overhovedet opdager, at befrugtningen har fundet sted. I meget sjældne tilfælde kan graviditeten endda udvikle sig til en svulst, der truer kvindens helbred. Disse fejludviklinger begynder indenfor de første par uger af graviditeten. Man ved ikke, hvorfor det sker. At det kan ske, får nogen til at mene, at der ikke kan være tale om menneskeligt liv før tidligst 14 dage efter undfangelsen. Den katolske Kirke er uenig i dette synspunkt. Selvom et befrugtet æg kan fejludvikles, giver det ingen ret til at udelukke, at menneskelivet begynder ved undfangelsen. Tværtimod bør selv den mindste tvivl altid falde ud til fordel for det lille nye liv.
Strengt taget har denne diskussion ingen betydning for abortspørgsmålet, da aborten altid foretages mere end 14 dage efter undfangelsen. Diskussionen er derimod meget vigtig for debatten om kunstig befrugtning og stamcelleforskning (se artikel herom).
Den har også betydning for holdningen til de præventionsmidler, der ikke forhindrer befrugtning men hindrer det befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderen (den såkaldte nidation, som er begyndelsen til den egentlige graviditet). Det gælder først og fremmest spiralen, men også en række andre midler. De fleste typer P-piller er dobbeltvirkende. De indeholder dels stoffer som forhindrer ægløsning og dermed befrugtning. Da virkningen ikke er 100 % sikker, indeholder pillerne også stoffer, der hindrer et eventuelt befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderen. Det samme gælder for de piller, der går under betegnelsen "nødprævention" eller "dagen-derpå-piller", som altså tages efter samlejet. "Nødpræventionen" kan nu fås i håndkøb på Apoteket, og sidste år solgtes 60.000 tabletter alene i Danmark. Alligevel er aborttallet konstant. At kalde disse midler "prævention" er egentlig falsk varebetegnelse, for selvom de forhindrer graviditet, så hindrer de altså ikke altid befrugtningen. I stedet medfører disse "præventionsmidler" ofte, at et spirende menneskeliv afbrydes. (Se også artiklen om Sex og prævention).