Hvorfor lever katolske præster i cølibat?

Den menneskelige seksualitet og sexlivet er skabt af Gud og dermed smukt og godt. Men der findes noget, som er endnu større. Ingen menneskelig partner kan nogensinde tilfredsstille vores inderste længsel efter fuldstændig frihed, lykke og evigt liv. Det kan kun Gud. Og livet efter døden kommer ikke til at bestå af en masse parforhold, men af et altomfattende fællesskab, hvor alle elsker hinanden. Det er det budskab Jesus kommer med: Han elsker alle mennesker, Han er parat til at give sit liv for ethvert menneske, og derfor gifter Han sig ikke. Hans familie er hele menneskeheden.

Ordet "cølibat" kommer af det latinske coelebs, som simpelthen betyder ugift. Strengt taget lever de fleste danskere altså i cølibat, eftersom de ikke er gift. Men de fleste bliver det jo på et tidspunkt. 

Når man taler om cølibat i forbindelse med Den katolske Kirke, tænker man normalt på den lille gruppe mennesker, som helt frivilligt lover aldrig at gifte sig. De giver altså afkald på et almindeligt sexliv og på at stifte familie. Det gælder de katolske præster, men de fleste cølibatære i Kirken er søstre og nonner. I Danmark er der f.eks. ca. 3 gange så mange kvinder som mænd, der frivilligt lever cølibatært (ca. 250 søstre og nonner, ca. 80 præster og munke).

Hvorfor gør de det? Det er ikke fordi, de ser ned på sexlivet eller opfatter det som urent. Den menneskelige seksualitet og sexlivet er skabt af Gud og dermed smukt og godt (se artiklen om sex og prævention). Men der findes noget, som er endnu større.

Mennesket kan ikke klare sig alene. Vi har brug for hinanden. Mennesket realiserer sig selv ved at elske en anden. Ved at give sig selv til en anden. Samtidig modtager man det, man selv mangler, fra sin elskede. Og dog vil der altid mangle noget. Ingen menneskelig partner kan nogensinde tilfredsstille vores inderste længsel efter fuldstændig frihed, lykke og evigt liv. Det kan kun Gud. Og livet efter døden kommer ikke til at bestå af en masse parforhold, men af et altomfattende fællesskab, hvor alle elsker hinanden.

Det er det budskab Jesus kommer med: Han lover os evigt liv, fuldkommen frihed og total lykke. Og Han lover det ikke bare med ord. Han viser det med sit eget liv. Hans kærlighed er ikke rettet mod en enkelt kvinde, som Han elsker højere end alle andre. Han elsker alle mennesker, Han er parat til at give sit liv for ethvert menneske, og derfor gifter Han sig ikke. Hans familie er hele menneskeheden.

I Kirken er der nogle få mennesker, som er kaldet til at leve på samme måde som Jesus. Til at sætte Gud foran alt andet og stå til rådighed for alle mennesker. Ikke bare 37 timer om ugen, men hele tiden. Det kræver en speciel hjælp fra Gud at leve på den måde. Til gengæld giver det disse mennesker en stor glæde at kunne koncentrere sig fuldkommen om Gud og arbejdet i Kirken. Det er det Jesus mener, når Han taler om dem, som lader være med at gifte sig for himmerigets skyld (jfr. Matt 19,12).

Det er enormt vigtigt, at Kirkens budskab ikke bare er ord, men liv. Virkelighed. Der er masser af mennesker, som forsøger at "sælge" deres budskab, men der er ikke ret mange, som selv virkelig lever det, de lærer andre. At der er nogen mennesker, som er parat til at sætte hele sit liv ind på deres tro og satse alt på Gud, er mere overbevisende end mange ord. De cølibatære er tegn på, at venskabet med Gud og fællesskabet med alle mennesker begynder nu og ikke først efter døden.   

På samme måde kan kristne mænd og kvinder, som holder sammen i ægteskabet indtil døden, overbevise os om, at Gud virkelig er trofast i sin kærlighed til os. Han svigter os aldrig. 

I den vestlige verden er der ikke længere så mange, der gerne vil være katolske præster. Nogen påstår, at problemet ville være løst, hvis man droppede cølibatet. I virkeligheden er problemet snarere manglende tro. Der er simpelthen ikke længere ret mange mennesker, som tror på Gud og er parat til at satse sit liv på Ham. 

Det er vigtigt, at cølibatet er fuldstændig frivilligt. Man kan ikke tvinge nogen til at give afkald på at gifte sig og få børn. Det er altså forkert, når man siger, at katolske præster er "tvunget" til at leve i cølibat. Cølibatet er ikke noget man er nødt til at "tage med", hvis man vil være katolsk præst. Hvis man er det mindste i tvivl om cølibatet, skal man vælge en anden vej.