Hvad er Kirkens holdning til homoseksualitet?

Homoseksuelle er mennesker, som føler sig seksuelt tiltrukket af deres eget køn. Man ved ikke, hvad det skyldes. Undersøgelser tyder på, at det i nogen tilfælde kan være en medfødt tendens, men som regel skyldes homoseksualitet formodentlig påvirkninger og oplevelser under opvæksten.  Kirken tror, at Gud har skabt mennesket som mand og kvinde (Se artikel om Sex og prævention). Mennesket er Guds smukkeste skabning, men manden mangler noget for virkelig at ligne Gud, og det gør kvinden også. Det, vi mangler, kan vi kun få af det modsatte køn. Kvinden og manden er ikke kun forskellige rent biologisk, men også psykologisk og åndeligt - de tænker forskelligt, de griber tingene an på forskellig måde, og de har forskellige stærke og svage sider. Hvis menneskeheden kun bestod af mænd eller kun af kvinder, ville den være meget fattig. Det ville være, som hvis jorden kun bestod af hav eller kun af fast land - den ville miste en stor del af sin skønhed og harmoni.

Manden og kvinden, som elsker hinanden, er skabt til at ligne Gud. Derfor kan de også være med til at skabe liv ligesom Gud. To mænd eller to kvinder, der lever sammen, mangler noget, som deres homoseksuelle partner ikke kan give dem. Derfor kan de heller ikke få børn med hinanden. De kan ikke være med til at skabe, fordi de som par ikke ligner Skaberen tilstrækkelig meget. Nogle homoseksuelle forsøger at få børn på anden måde. En del lesbiske lader sig inseminere med sæd fra en donor. Det er uretfærdigt overfor barnet. Børn har ret til at blive til i et kærlighedsforhold mellem en mand og en kvinde, og de har ret til at vokse op sammen med deres far og mor. Derfor er Kirken imod insemination med donorsæd - i øvrigt også af kvinder som lever i et heteroseksuelt forhold. En anden mulighed er adoption. Her drejer det sig om børn, hvis biologiske forældre ikke kan eller vil tage sig af dem. Kirken støtter varmt ægtepar, som vil tage sig af disse børn. Men også adoptivbørn har en naturlig ret til at vokse op med både en mand og en kvinde som forældre. 

Det enkelte homoseksuelle menneske har præcis samme værdi i Guds øjne som alle andre mennesker. En homoseksuel person må derfor aldrig fordømmes eller udsættes for uretfærdig diskrimination. Omvendt kan Kirken aldrig velsigne to homoseksuelles partnerskab. Kirken tror som sagt, at sådanne partnerskaber mangler noget for at ligne Gud, og derfor tror den ikke, at bøsser og lesbiske virkelig bliver lykkelige ved at udleve deres homoseksualitet. Det, de inderst inde længes efter, kan de kun modtage fra en person af det modsatte køn eller direkte fra Gud.

Kirken er altså imod sex mellem personer af samme køn, men den er aldrig imod de homoseksuelle som mennesker. Kristus fordømmer altid kun synden, aldrig synderen (jfr. Joh 8,11).