Hvad er Kirkens holdning til kunstig befrugtning og stamcelleforskning?

I dag kan man lave børn i et laboratorium - endda uden at forældrene overhovedet kender hinanden (donorsæd), og man kan have sex helt uden "risiko" for at få børn. Kirken tror ikke, at man skal skille tingene ad: Det bedste er, at børn er den direkte frugt af forældrenes indbyrdes kærlighed og samleje.  

Ved kunstig befrugtning sker undfangelsen i en glasskål i et laboratorium (heraf betegnelsen reagensglasbarn). For at øge sandsynligheden for at befrugtningen ender med et fuldbårent barn, befrugter man flere æg ad gangen. Når de befrugtede æg har delt sig nogle gange, udvælger man nogle stykker, som sættes op i kvindens livmoder. Som regel er det højst et eller to befrugtede æg, som overlever denne behandling, men det kan ske, at tre eller flere fortsætter udviklingen. Kvinden, som før slet ikke kunne få børn, venter sig nu trillinger eller firlinger! Da dette er en stor belastning for kvinden og øger risikoen for komplikationer under graviditeten, vælger mange herefter at foretage en såkaldt fosterreduktion. Ved denne aborteres et eller flere af fostrene, mens et eller to får lov til at leve videre. Menneskeligt liv, som er blevet skabt med fuldt overlæg, slås altså ihjel.

Hertil kommer, at de befrugtede æg, som ikke blev sat op i kvindens livmoder, enten smides ud eller fryses ned til senere brug. Den katolske Kirke anser befrugtningen for menneskelivets begyndelse (se artikel om abort) og er blandt andet af denne grund stærkt imod kunstig befrugtning. Det er klart, at det er en stor sorg ikke at kunne få børn ad naturlig vej. Men det kan umuligt forsvares, at menneskeligt liv nedfryses eller slås ihjel for at hjælpe barnløse. 

I Danmark udskyder kvinderne deres første fødsel længere og længere. Da evnen til at få børn (fertiliteten) falder med alderen, er det sikkert en af grundene til, at så mange kvinder har svært ved at blive gravide, når de endelig er klar til at få børn. Omkring 10 % af alle nyfødte er nu reagensglasbørn. Og så er der oven i købet flere og flere helt normale kvinder i 35-årsalderen, som får reagensglasbørn, fordi de ikke har tålmodighed til at vente på at blive gravide ad naturlig vej.

I dag kan man lave børn i et laboratorium - endda uden at forældrene overhovedet kender hinanden (donorsæd), og man kan have sex helt uden "risiko" for at få børn. Kirken tror ikke, at man skal skille tingene ad: Det bedste er, at børn er den direkte frugt af forældrenes indbyrdes kærlighed og samleje.  

Stamcelleforskning

Stamceller er celler, som under de rette omstændigheder kan udvikle sig til en hvilken som helst type væv. Det har givet lægevidenskaben håb om at kunne udvikle behandlingsmetoder for alvorlige sygdomme ved hjælp af stamceller. Eksempelvis tror man, at sukkersyge og Parkinsons syge vil kunne behandles ved hjælp af stamceller. 

Stamceller findes f.eks. i blod fra navlestrengen. Nogle forskere mener dog, at de bedste resultater vil kunne opnås ved at bruge stamceller fra menneskelige fosteranlæg. I nogle lande har forskerne derfor fået tilladelse til at lave forsøg med befrugtede æg, som er blevet til overs efter kunstige befrugtninger. Forsøgene medfører, at man ofrer små spirende menneskeliv til fordel for behandlingen af andre menneskers sygdomme. En behandling som måske overhovedet ikke virker. Den katolske Kirke er imod, at man reducerer små menneskeliv til forsøgskaniner eller til en slags reservedelslager. Kirken tager derfor afstand fra alle medicinske forsøg med stamceller fra menneskelige fosteranlæg (embryonale stamceller). Endnu værre er det bevidst at fremstille menneskelige fosteranlæg udelukkende for at anvende dem til forsøg eller medicinfremstilling.

Kan man få fat på stamceller uden samtidig at ødelægge liv, er Kirken positivt indstillet overfor dette forskningsområde.