Ridderordener

Ridderordenerne opstod som religiøse, regelbundne fællesskaber af riddere, der under korstogene havde til opgave at beskytte pilgrimme i Det Hellige Land og bekæmpe hedenskab. De udsprang af 1000-tallets reformpavedømme og Gudsfred-bevægelsens bestræbelser på at sætte krigen under kirkens kontrol og bruge den til at bekæmpe det onde. Ridderen var derfor ikke blot en kriger, men en "ondtdræber", som Bernhard af Clairvaux beskrev tempelridderne.

Ud over ridderne bestod ordenerne af gejstlige, der som præster ikke måtte deltage i kamphandlinger, samt af medhjælpere. Mange ordener optog tidligt også kvinder i deres fællesskab.

Ridderordenerne var som regel direkte underlagt paven og stod uafhængigt af lokale fyrster og kirkelige myndigheder.

I løbet af 1300- og 1400-tallet opstod der også verdslige ridderordener, hvor en fyrste fungerede som ordensmester.

I dag eksisterer kun få af de historiske ridderordener i deres oprindelige, kirkeligt anerkendte form. To af disse – begge med rødder i korstogstidens idealer og med fortsat tilknytning til Den katolske Kirke – er fortsat aktive og nærværende i Danmark. Her kan du læse mere om dem.

Officielt navn: Supremus Militaris Ordo Hospitalarius Sancti Ioannis Hierosolymitani Rhodiensis et Melitensis – Den Suveræne Militære og Hospitaliære Sankt Johannes Orden af Jerusalem, af Rhodos og af Malta.

Malteserordenens oprindelse går tilbage til ca. 1048, hvor handelsfolk fra Amalfi oprettede et hospits ved Gravkirken i Jerusalem for at pleje syge pilgrimme. Hospitset var viet til Johannes Døberen og blev ledet af den salige Gérard, som regnes for ordenens grundlægger og første stormester. I 1113 blev ordenen officielt godkendt af paven, og dens medlemmer begyndte snart også at beskytte pilgrimme i Det Hellige Land.

I takt med muslimernes fremrykninger måtte ordenens hovedkvarter flyttes: til Rhodos (1310–1522) og derefter til Malta (1530–1798). Før 1530 kaldtes medlemmerne johanniter, senere maltesere. Ordenen oprettede klostre og hospitser over hele Europa og var i fem århundreder en vigtig flådemagt i Middelhavet. Dens motto Tuitio fidei et obsequium pauperum – ”Forsvar for troen og tjeneste for de nødlidende” – stammer fra 1400-tallet og opsummerer dens dobbelte kald.

I 1798 blev ordenen fordrevet fra Malta af Napoleon. Et nyt hovedkvarter blev etableret i Rom i 1834, hvor stormesteren og ledelsen stadig har sæde. Ordenens ejendomme i Rom er eksterritoriale, og SMOM anerkendes folkeretsligt som en suveræn enhed med diplomatiske relationer til 108 lande samt observatørstatus i bl.a. FN og WHO.

I dag er SMOM en religiøs lægorden med ca. 13.500 medlemmer (riddere og damer), 80.000 frivillige og 42.000 ansatte. En mindre gruppe medlemmer lever under løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed, men uden krav om klosterliv. Ordenen rummer også nonner, med klostre bl.a. i Spanien og på Malta.

På verdensplan driver ordenen hospitaler, klinikker, plejehjem og omfattende nødhjælpsarbejde i omkring 120 lande – ved naturkatastrofer, krige og humanitære kriser, samt støtte til børn, ældre, handicappede og flygtninge uanset nationalitet og tro.

I Danmark blev det første johanniterkloster grundlagt i Antvorskov i 1160’erne, og frem til reformationen fandtes syv klostre. I de seneste to århundreder har omkring 15 danskere været medlemmer. I hele Norden er der i dag ca. 50 medlemmer, heraf 11 i regionen Danmark–Skåne.

Stormester:
H.M.E.H. Fra’ John T. Dunlap

Præsident for den skandinaviske association: 
Claes Lagergren

Regionsansvarlig (Danmark, Norge, Skåne):
Mats Rosén

Associationskapellan:
Biskop Czeslaw Kozon

Hjemmesider:
www.orderofmalta.int
www.malteserorden.se

Officielt navn: Ordo Equestris Sancti Sepulcri Hierosolymitani – Ridderorden af Den Hellige Grav i Jerusalem.

Ridderordenen føres tilbage til 1099, hvor Gottfrid af Bouillon efter Jerusalems erobring indstiftede et fællesskab af kannikker med opgave at værne Kristi tomme grav – de kristnes helligste sted – og sikre, at der blev fejret messe ved selve graven. Ordenens legitimitet blev stadfæstet af pave Kalistus II i 1122.

I 1847 genoprettede pave Pius IX Det Latinske Patriarkat i Jerusalem. Hermed fik OESSH en central styrelse med patriarken som stormester. Pave Pius X reorganiserede ordenen i 1907 og overtog selv stormesterembedet. Ordenens administrative hovedsæde blev flyttet fra Jerusalem til Vatikanet (Skt. Onofrio), og den har i dag sit repræsentative hovedkvarter i Palazzo della Rovere tæt ved Peterspladsen.

Siden 1949 har ordenen haft status som juridisk person i henhold til både kanonisk ret, Vatikanstatens lovgivning og international ret. Den står direkte under pavens beskyttelse, og stormesteren udnævnes blandt kardinalerne. Trods dette har ordenen et selvstændigt styre – stormagistraten – som arbejder efter egen konstitution.

OESSH’s formål er i dag først og fremmest at støtte de kristne i Det Hellige Land, særligt gennem Det Latinske Patriarkats pastorale, sociale og uddannelsesmæssige arbejde. Ordenen tæller i dag flere tusinde riddere og damer over hele verden og er aktiv i en række nationale jurisdiktioner, herunder Danmark.

Nuværende stormester:
Kardinal Edwin F. O’Brien

Storprior for Sverige–Danmark:
Biskop Czeslaw Kozon

Statholder:
H.E. Jørgen Boesen KHGO

Storprior koadjutor: 
Monsignore Furio Cesare KHGO

Kansler: 
Martin Ryom KC*HS

Hjemmesider: 
www.oessh.va
www.oessh.dk