Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer

Skriv Kirken ind i dit testamente

Når du skriver dit testamente, har du mulighed for at betænke Den katolske Kirke. På den måde kan du være med til at sikre, at troen og fællesskabet kan bæres videre til kommende generationer – et varigt bidrag, der gør en forskel langt ind i fremtiden.

At tage stilling til sin sidste vilje er en stor og følelsesladet opgave. Det praktiske kan virke overvældende, og juraen kan være svær at gennemskue. Tag dig den tid, du behøver, og indhent al den information, du har brug for.

Vi hjælper dig gerne på vej: Den katolske Kirke yder et tilskud til advokathjælp i forbindelse med oprettelse af testamentet, så processen bliver lettere. Vær opmærksom på, at tilskuddet er skattepligtigt.

Sådan hjælper vi

  • Få en uforpligtende samtale om dine overvejelser. Vi lytter til dine ønsker og peger på en fremgangsmåde, der passer til netop din situation.
  • Kirken betaler gerne advokatomkostningerne og hjælper dig evt. med at øremærke din gave.

Ændring af eksisterende testamente
Hvis du allerede har et testamente, kan du stadig ændre det, så Kirken bliver begunstiget. Vi hjælper dig omkostningsfrit med at få Kirken skrevet ind.

Vi står klar med vejledning
Vil du høre mere om, hvordan du kan skrive Kirken ind i dit testamente, kan du kontakte:

Thomas Jacob Larsen
Telefon: 33 55 60 10
E-mail: tjl@katolsk.dk

Susanne Debora Madsen
Telefon: 33 55 60 19
E-mail: sdm(at)katolsk.dk

En stor tak til alle, der støtter Kirken gennem kirkeskat, gaver og arv. Jeres støtte gør en afgørende forskel – både nu og for fremtiden.

Godt at vide om arveloven

Gældende satser for arv og gaveafgift 2026

  • Boafgift (arveafgift), bundfradrag (§ 6): 392.300 kr.
  • Gaveafgift, bundfradrag (§ 22): 80.600 kr.
  • Gaveafgift til svigerbørn (§ 22): 28.200 kr.


“12%-løsningen” og "30%-løsningen"

  • Arveloven giver mulighed for at lade Kirken arve uden, at det går ud over dine øvrige arvingers arv.
  • Søskende skal betale 36% i arveafgift, børn 15%. Den Katolske Kirke er fritaget for arveafgift, så 100% af det, du giver til Kirken, går direkte til formålet.
  • Ved at lade Kirken betale en del af afgiften, får arvingerne både mere udbetalt, og Kirken får samtidig et bidrag.

Læs mere i folderen

Bestil folderen til dig selv eller din menighed ved at ringe til Susanne Debora Madsen på telefon 33 55 60 80. Du kan også downloade den ved at klikke på billedet.

Etiske retningslinjer

Kirken arbejder inden for trygge og etiske forsvarlige rammer i arbejdet med arv og testamente. 

Læs de etiske retningslinjer her >