Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer

Økumeni og interreligiøs dialog

På denne side kan du få indblik i, hvordan Kirken arbejder for dialog, forståelse og samarbejde på tværs af både kristne traditioner og andre religioner. Du kan læse om Kirkens økumeniske engagement, interreligiøse møder og fælles initiativer, som bygger bro mellem mennesker med forskellig tro og baggrund.

Hvad er økumeni?
Økumeni handler om bestræbelserne på at genoprette den fulde enhed mellem alle kristne. Selvom vi tror på den samme Gud, er de kristne delt i mange kirkesamfund med forskellig lære, liturgi og organisation. Ifølge katolsk tro står denne splittelse i modsætning til Guds plan, som Jesus selv bad om i sin ypperstepræstelige bøn: "at de alle må være ét..." (Joh 17,20-21).

Målet med økumeni er derfor at skabe fuld enhed blandt kristne, når og hvordan Helligånden vil det. Det indebærer respekt og velvilje over for alle kristne brødre og søstre, og anerkendelsen af det fælles grundlag: troen på Kristus, dåben i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og Bibelen som Guds ord. Dette fællesskab danner grundlaget for dialog, fælles bøn og samarbejde.

Økumenisk dialog og fælles bøn
Økumenisk dialog foregår på mange niveauer: fra uformelle samtaler mellem kirkemedlemmer til teologiske drøftelser mellem kirkelederne. Det handler om at lytte, nedbryde fordomme og lære hinandens traditioner at kende. Eksempler på dette arbejde er fælles erklæringer som Fælleserklæringen om retfærdiggørelsen og Charta Oecumenica.

Fælles bøn bygger på den enhed, der allerede eksisterer, og foregår bl.a. i økumeniske bedegrupper og gudstjenester, hvor kristne fra forskellige kirkesamfund samles til lovprisning og tilbedelse af Den treenige Gud.

Den katolske Kirke i Danmark og økumeni
Det officielle økumeniske samarbejde i Danmark foregår bl.a. i Danske kirkers Råd, hvor knap 20 kirkesamfund mødes regelmæssigt for dialog og fælles beslutninger. Der findes også mange lokale initiativer: økumeniske studiekredse, gudstjenester, socialt arbejde, kirkevaandringer, foredrag og debatarrangementer, som alle bidrager til fællesskabet og forståelsen på tværs.

Interreligiøs dialog
Økumeni betegner samarbejdet mellem kristne kirkesamfund. Samtalen mellem forskellige religioner betegnes som interreligiøs dialog. I katolsk sammenhæng begyndte det med Det Andet Vatikankoncil og dokumentet Nostra Aetate, som udkom i 1965. Det var Paulus VI som tilbage i 1964 oprettede, det som i dag hedder, Dikasteriet for interreligiøs Dialog. Den interreligiøse dialog kommer til udtryk i mange sammenhænge og former, men et af de årligt tilbagevendende er “Spirit of Assisi” møderne, som er fortsat efter pave Johannes Paul II historiske interreligiøse møde i Assisi i 1986. Selvom jødedommen hører under et andet dikasterium end interreligiøs dialog, er dette en af de ældste og mest stabile dialoger, bla. gennem International Catholic–Jewish Liaison Committee (ILC).

Her kan du læse om de forskellige initiativer i Danmark

Danske kirkers Råd er den største økumeniske samarbejdsorganisation i Danmark og samler ca. 20 kirkesamfund samt omkring 40 kirkelige organisationer og mellemkirkelige stiftsudvalg. 

Den katolske Kirke i Danmark er en aktiv del af dette økumeniske samarbejde og deltager i arbejdet for dialog, forståelse og fælles engagement på tværs af kirkesamfundene. 

Arbejdet i Danske kirkers Råd organiseres i fire hovedområder: 

  • Kirkernes Folkemøde
  • Grøn Kirke
  • Frihed og Lige vilkår
  • Økumenisk dialog og dannelse

Gennem dette fællesskab bidrager Den katolske Kirke gennem biskop Czeslaw til at styrke relationerne mellem kirkerne og fremme samarbejde om spørgsmål, der berører både tro, etik og samfund.

Læs mere på Danske Kirkers Råds hjemmeside >

Siden 1968 har dansk kirkeliv hvert tredje år været samlet til det, der først hed Danske Kirkedage og senere Himmelske Dage. I 2028 mødes kirkerne igen til det, der nu kaldes Kirkernes Folkemøde. 

Visionen har gennem alle årene været at skabe et fælleskirkeligt samlingspunkt for kirker og kristne fællesskaber i Danmark og er et af de bredeste samarbejdsrum for kirker i Danmark. Den katolske Kirke er en aktiv deltager i dette arbejde og bidrager til både planlægning, program og liturgiske fejringer.

Kirkernes Folkemøde arbejder for at:

  • skabe rum og fællesskab for mennesker, der søger kristen tro
  • samle kristne og styrke dem i troen
  • opmuntre kirkerne til at tage ansvar i samfundet
  • ruste til vidnesbyrd og engagement
  • bidrage til fællesskab med kristne fra hele verden

Læs mere på kirkernesfolkemøde.dk > 

Læs beretningen fra Kirkerne Folkemøde 2025 her >

Grøn Kirke er et økumenisk netværk i hele Danmark, som samler kirker, kirkegårde, kirkelige organisationer og skoler med kristent værdigrundlag i et landsdækkende netværk, der arbejder med klima, biodiversitet, miljø og bæredygtighed ud fra et kirkeligt og teologisk perspektiv.

Gennem bl.a. workshops, kurser, konferencer, materialer, webinarer og kampagner faciliterer Grøn Kirke initiativer, deler inspiration fra ind- og udland og motiverer til handling. Formålet er at styrke menigheders og institutioners medansvar for de klima- og miljøudfordringer, verden står overfor.

Flere katolske menigheder i Danmark er en del af Grøn Kirke.

Læs mere på grønkirke.dk >

Projektet "Lad os tale om tro" er et innovativt fælleskirkeligt initiativ mellem Den katolske Kirke og bl.a. Danske kirkers Råd, Bibelselskabet, Frelsens Hær og FrikirkeNet. Formålet er at få flere danskere til at tale om tro på en afslappet og uhøjtidelig måde. Projektet består af nogle korte videoer af forskellige samtalepar, som er sammensat på en måde, så videoerne har en bred appel, og skal tjene som inspiration for dem, som ser videoen, så de lettere får sat tanker og samtaler i gang. Hver samtalevideo slutter med en række åbne spørgsmål, hvor den enkelte kan vælge at svare på de spørgsmål, der giver mening. Man kan bruge videoerne i en én til én-samtale eller i en gruppe.

Læs mere her >

Tro og Lys er en økumenisk bevægelse, der arbejder for at styrke fællesskab og menneskelig værdighed. I hjertet af bevægelsens fællesskaber står mennesker i alle aldre, som lever med et større eller mindre mentalt handicap. De er omgivet af deres forældre og venner – ofte især af unge venner.

Tro og Lys giver mennesker med mentale handicap mulighed for at opdage og bruge deres talenter og erfare glæden ved venskab og fællesskab.

Hjemmeside: trooglys.dk 

Kontakt
Koordinatorer for Danmark:
Birgitte Malmkjær Nielsen
E-mail: malmkjaer(at)hotmail.com
og
Åse Ellerbek Larsen, mail: ellerbeklarsen(at)gmail.com

Præst for provinsen (Danmark, Estland, Norge og Sverige):
Erik Hviid Larsen (Folkekirken)
Veras Allé 22, st.
2720 Vanløse
Tlf.: 28 56 62 33
E-mail: ehvl(at)km.dk

Bank:
Reg.nr.: 5338
Kontonr.: 0248596

Nørrebro-gruppen
Anna Kirken
Bjelkes Allé 19–21
2200 København N
Mødested: Menighedssalen

Leder:
Åse Ellerbek Larsen
Veras Allé 22
2720 Vanløse
E-mail: ellerbeklarsen(at)gmail.com

Tro og Lys’ økumeniske børne- og ungdomsgruppe
Mødested: Anna Kirken
Bjelkes Allé 19–21
2200 København N

Præst:
Erik Hviid Larsen
Veras Allé 22, st.
2720 Vanløse
Tlf.: 28 56 62 33
E-mail: andenpraest(at)bethlehemskirken.dk

Jesu Hjerte, København
Leder:
Inge Switon-Rønnow
J.M. Thieles Vej 1A, 5.
1961 Frederiksberg C
Tlf.: 50 50 88 89
E-mail: inge(at)switon.dk

Præst:
P. Allan Courteau O.M.I.

Andre Tro og Lys-præster i Danmark
Pastor Johannes Bartholdy Glenthøj (Folkekirken)
E-mail: glenthojjohannes(at)gmail.com

Derudover deltager Den katolske Kirke i en række økumeniske arrangementer og fejringer, som styrker den gensidige forståelse og det kristne fællesskab på tværs af traditioner. Det kan være fælles bønsgudstjenester for fred, markeringer af vigtige begivenheder i kristendommens historie eller lokale initiativer, hvor kristne går sammen for at vidne om troen i samfundet.

Et eksempel var den fælles økumeniske fejring af 1700-året for Koncilet i Nikæa og den økumeniske fejring af 1200-året for Sankt Ansgars udsendelse til Danmark, hvor kristne fra forskellige kirkesamfund samledes om det trosgrundlag, der fortsat binder os sammen.

Formålet med alt økumenisk samarbejde er ikke at udviske forskelle, men at bygge tillid, fremme fælles bøn og vidnesbyrd og lade verden se, at kristne – trods alt det, der skiller – kan stå sammen i Kristus. Når vi gør det, er vi med til at bygge bro og vidne om, at fred i forskellighed er mulig.

Kirken ønsker naturligvis også at gå i dialog med andre religioner. Samtale og gensidig respekt mellem troende bidrager til fred, forståelse og fællesskab – og derfor er Den katolske Kirke i Danmark også medlem af RESAM (Religion & Samfund).

RESAM er en civilsamfundsorganisation, som samler ledere af de religiøse samfund i Danmark – kristne, jødiske, muslimske og andre. I det fælles forum mødes repræsentanter regelmæssigt for at diskutere tro, etik og samfundsspørgsmål.

Arbejdet i RESAM bygger på tre ben: For det første det årlige forum af religiøse ledere, hvor samtale, gensidig kendskab og samarbejde dyrkes. For det andet en tænketank-funktion, hvor man i samarbejde med eksperter udarbejder analyser og oplæg til diskussion af sociale, kulturelle og samfundsmæssige udfordringer. For det tredje en bred samfundsengagements-indsats, hvor RESAM søger at bringe religiøse perspektiver og medmenneskelig etik ind i den offentlige debat – med håb om at bidrage til et Danmark præget af dialog, respekt og fælles ansvar.

For os betyder engagementet i RESAM, at vi tager ansvar over for vores samfund. Gennem dialog med andre religioner får vi mulighed for at mødes på menneskelige og åndelige værdier, lære af hinanden, og stå sammen om grundlæggende visioner som retfærdighed, medmenneskelighed og fred.

Interreligiøs dialog er ikke et forsøg på at udviske forskelle – men en bekræftelse af, at forskellighed kan blive en styrke, når vi mødes med respekt, åbenhed og et fælles ønske om at bygge bro.

I international sammenhæng er det primært Dikasteriet for interreligiøs Dialog, som varetager dialogen mellem Den katolske Kirke og ikke-kristne religioner.

Typiske økumeniske spørgsmål

Hvem kan modtage kommunion (nadver) i Den katolske Kirke?
Det latinske ord communio betyder fællesskab. Fællesskabet har to sammenknyttede dimensioner: et indre fællesskab med Gud og et ydre, synligt fællesskab med Kirken og dens medlemmer. I Den katolske Kirke bruger vi ofte ordet kommunion om selve altergangen – altså modtagelsen af Kristi legeme og blod. I messen bliver Kristi offer nærværende, og i kommunionen forenes vi med Kristus og med hinanden.

Det betyder, at man ikke kan modtage nadveren under en katolsk messe, hvis man ikke anerkender begge sider af dette fællesskab – både troen på Gud og tilknytningen til Kirkens fællesskab og lære. Kun når man er en del af Kirkens fulde fællesskab, kan man modtage nadver. Det gælder for alle troende – også katolikker, der ved alvorlig synd har brudt med fællesskabet, indtil de har skriftet. Der vil derfor være uoverensstemmelse mellem det, man gør, og det, man tror på, hvis en, der står uden for det fulde katolske fællesskab, modtog nadveren under messen. 

Ortodokse kristne kan dog modtage kommunion, selvom de ikke er i fuldt fællesskab med Rom, fordi Kirken anerkender både deres sakramenter og præsteembede. De fleste ortodokse kirker forbyder dog selv deres medlemmer dette.

I særlige tilfælde – fx ved dødsfare eller anden alvorlig nød – kan andre døbte kristne modtage kommunion i Den katolske Kirke. Det forudsætter, at de ikke kan komme til en præst fra deres egen kirke, at de selv beder om det, at de deler den katolske tro på eukaristien, og at de er rette disponeret (Kirkeretten kan. 844 §4).

Alle, der ikke kan modtage kommunion, er velkomne til at gå op og modtage en velsignelse som tegn på den tro, vi deler. Man viser det ved at krydse armene over brystet eller lægge højre hånd på venstre skulder. Dette er meget brugt i Nordeuropa, men praktiseres ikke alle steder i verden.

Forskelle i nadverforståelse mellem katolikker og protestanter
Selvom både katolikker og mange protestanter tror på Jesu nærvær i nadveren, er der væsentlige forskelle i, hvordan vi forstår dette. Den lutherske kirke lærer, at Jesus er virkelig til stede i brødet og vinen, men at brødet og vinen samtidig forbliver brød og vin. Vi katolikker tror, at brødet og vinen i deres substans forvandles til Kristi legeme og blod (transsubstantiation). Andre protestanter har andre opfattelser af, hvordan – eller om – Kristus er til stede i nadveren.

Symboler på troen i Den katolske Kirke
I katolske kirker findes et tabernakel – et lille skab, hvor de indviede hostier (Kristi legeme) opbevares efter messen. Ved siden af tabernaklet brænder en rød lampe (evighedslampen) som tegn på Kristi nærvær. Som katolikker udtrykker vi vores tro og ærbødighed over for Guds tilstedeværelse ved at gøre en knæbøjning foran tabernaklet. De indviede hostier i tabernaklet kan også bringes til syge, der ikke selv har kunnet deltage i messen.

Ja. Hvis mindst den ene af jer er katolik, kan I blive viet i Den katolske Kirke, også selvom den anden tilhører en anden kirke, en anden religion eller er ateist. Det kræver en særlig tilladelse, som præsten søger om på jeres vegne. I skal begge deltage i ægteskabsforberedelsen.

Har en af jer tidligere været gift, så tal med præsten om jeres situation.

Læs meget mere om at blive viet i Den katolske Kirke på vivilgiftes.katolsk.dk.

Ingen adskillelse mellem administrativt og åndeligt medlemskab
I Den katolske Kirke forstår vi medlemskab som et åndeligt og teologisk fællesskab – ikke blot som et administrativt tilhørsforhold. At være katolik er derfor ikke kun et medlemskab i foreningsforstand, men en delagtighed i troen, i Kirkens lære og i fællesskabet med hele den verdensomspændende katolske Kirke. Vi skelner ikke mellem et administrativt og et åndeligt medlemskab; det er én samlet virkelighed. Netop derfor er dobbelt medlemskab ikke muligt.

Et medlemskab, der bygger på tro
Som katolikker bekender vi os til Kirkens tro, lære og sakramenter og står i fællesskab med paven og vores lokale biskop. Disse elementer er uadskillelige fra selve medlemskabet. Man kan derfor ikke samtidig forpligte sig teologisk til en anden kirkes trosgrundlag. Troen er ikke et kulturelt tilvalg, men selve grundlaget for vores fællesskab.

Globalt fællesskab – ikke parallelle medlemskaber
At være katolik betyder, at man ikke kun tilhører sin lokale menighed, men den universelle Kirke. Uanset sprog, kultur eller nationalitet deler vi det samme trosfællesskab. Dette adskiller sig fra kirkesamfund, hvor medlemskab primært forstås som et nationalt eller lokalt tilhørsforhold.

Kan katolikker deltage i andre kristne fællesskaber?
Katolikker kan naturligvis engagere sig i kristne aktiviteter i andre kirker – for eksempel i lokale fællesskaber, undervisning eller arrangementer. Det kan være berigende og styrke det kristne samarbejde. Men sådanne aktiviteter kan ikke erstatte eller stå i modsætning til den katolske tro eller vores deltagelse i Kirkens sakramentale liv.

Bispedømmets økumeniske kontaktperson
Diakon Kaare Nielsen
Tlf.: 39 40 17 45
E-mail: kn(at)katolsk.dk

Læs mere: