Valfart - at vandre med Gud
Hvad er en valfart?
At tage på valfart er en af de ældste og mest grundlæggende former for kristen fromhedspraksis. Pilgrimmen sætter sig i bevægelse – bogstaveligt talt – og lader kroppen udtrykke det, sjælen allerede ved: at vi er undervejs, at dette liv er en vandring mod Gud, og at vi ikke går alene.
Det latinske ord peregrinus – den fremmed, vandringsmanden – har givet os det danske ord *pilgrim*. Allerede i oldkirken valfartede de troende til apostlenes grave i Rom og til de hellige steder i Jerusalem. Siden har millioner af kristne i alle århundreder lagt vejen om og søgt hen til steder, hvor Gud har vist sig virksom – i martyrernes blod, i Marias åbenbaringer, i helgenernes liv.
En valfart er mere end en rejse til et sted. Den er en indre bevægelse, der gives ydre form. Vejen til valfartsstedet er i sig selv en del af erfaringen: bønnens gang, tavsheden, fællesskabet med andre pilgrimme, det langsomme tempo der giver plads til tanker og sjælens åbning. Når man ankommer, er man allerede forandret lidt.
Kirken har altid anset valfarten for en nådens vej, hvorfor aflad ofte er knyttet til mange valfartssteder og -dage. Kirkens tradition lærer os, at en pilgrimsrejse foretaget i anger, bøn og åbenhed for omvendelse renser og styrker sjælen. Men valfarten er ikke blot en fromhedsform – den er i sig selv en troens handling: vi bekender med vores fødder, at vi alle - med Gud og hinanden - er på vej mod Gud i evigheden.
Valfarter i og fra Danmark
Den katolske Kirke i Danmark har en levende valfartstradition, der spænder fra de to store årlige valfarter til Aasebakken og Øm, mere lokale valfarter, valfarter på andre sprog og store internationale pilgrimsrejser. Nedenfor finder du de årlige katolske valfarter i Danmark.
Om foråret, typisk i maj, fejres valfarten til Vor Frue af Aasebakken – et mariansk valfartssted, der er tæt knyttet til bispedømmets liv og samler menigheder fra hele Østdanmark til fælles bøn og messe under åben himmel.
I maj 1942 foranledigede biskop Suhr, at en middelalderlig træskulptur af Jomfru Maria, der i mange år havde hængt i Sankt Ansgars Kirke, blev ført til det benediktinske Vor frue Kloster på Aasebakken. Den 20. august samme år blev statuen stillet op i klosterets kapel.
I 1949, hvor man fejrede hundredåret for Danmarks grundlov, hvorved indførtes fuld religionsfrihed i riget, opstod ønsket om at gennemføre en valfart til Guds Moders ære. Strækningen måtte ikke være længere, end at alle kunne gå med, og man valgte derfor, at valfarten udgik fra Holte.
Valfarten holdes sidste søndag i maj. Hvis pinsedag falder på denne søndag, da næstsidste søndag i maj.
Ansvarlig for Valfarten
Chuong Hoang Tran
E-mail: chhtran@gmail.com
Tlf.: 23 71 35 06
Adresse
Vor Frue Kloster
Høsterkøbvej 3
3460 Birkerød
Program fra bispedømmets valfart til Aasebakken d. 31. maj 2026 >
Bispedømmets valfart for menighederne vest for Storebælt går til Ømborgen ved Ry i Midtjylland, til ære for Jomfru Maria under titlen Vor Frue af Øm. Valfartens rødder går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede under første verdenskrig, da menigheden i Horsens begyndte sommerudflugter til ruinerne af det gamle Øm Kloster, grundlagt i 1172 af cistercienserordenen. Disse valfarter blev siden til et årligt ungdomsstævne, og i 1938 læstes den første katolske messe i ruinerne. Den første egentlige Øm-valfart fandt sted i 1950. I 1959 skænkede biskoppen en gotisk Mariastatue til valfartsstedet, og siden har Vor Frue af Øm været valfartens midtpunkt.
Valfarten afholdes en af søndagene umiddelbart før eller efter pinse. Programmet samler deltagere til vandring, tilbedelse, mulighed for skriftemål og pontifikalmesse.
Hvert år den første søndag af juli samles katolikker fra hele landet til valfart ved ruinerne af Sankt Knud Lavards Kapel i Haraldsted nær Ringsted. (Bemærk, at valfarten i år afholdes d. 30. august.)
Knud Lavard, Sjællands skytshelgen, blev myrdet i Haraldsted Skov den 7. januar 1131 af sin fætter Magnus. Legenden fortæller, at en kilde sprang frem på mordstedet, og allerede omkring år 1150 rejstes et kapel her, som i hele middelalderen tiltrak pilgrimme. Knud Lavard blev helgenkåret i 1169 af pave Alexander III og skrinlagt i Sct. Bendts Kirke i Ringsted den 25. juni 1170 ved en historisk fest, hvor sønnen Valdemar den Store var til stede.
Efter reformationen ophørte valfarten, men kapelruinen blev genfundet ved en arkæologisk udgravning i 1883. I 1914 genoptog de danske katolikker – som dengang kun udgjorde ca. 8-10.000 – valfarten, og siden har den fundet sted hvert år. Den er dermed Danmarks ældste efterreformatoriske valfart. Valfarten begynder med andagt i Haraldsted Kirke, hvorfra man i procession vandrer til kapelruinen, hvor valfartsmessen fejres. Langs Holbækvej fra Ringsted markerer et vejkrucifiks og to Marias-statuer den traditionelle valfartsrute.
Den katolske Kirke i Danmark er en mangfoldig kirke, og det afspejler sig i valfartslivet. Flere af bispedømmets sproglige fællesskaber – bl.a. den polske, vietnamesiske og tamilske menighed – afholder også valfarter, hvor bøn og liturgi fejres på modersmålet.
Program for dem forskellige valfarter bliver annonceret under Nyheder > (væg evt. kategorien “Arrangementer og menighedsliv”)
Valfarter uden for Danmark
Den katolske Kirke i Danmark har også en levende tradition for valfarter til udlandet, hvor troende rejser til nogle af kristendommens vigtigste valfartssteder. Hvert år arrangeres der fælles valfart fra Norden til Lourdes og fra Danmark til Fatima, mens andre pilgrimsrejser – f.eks. til Rom, Det Hellige Land eller Caminoen – gennemføres mere lejlighedsvist eller på eget initiativ. Nedenfor finder du et udvalg af internationale katolske valfarter.
At valfarte til Rom er at gå i sporet af Kristi apostle Peter og Paulus, der begge led martyriet i den evige stad. Peterskirken, de romerske katakomber, de store patriarkalbasilikaer – alt dette gør Rom til kristenhedens hjerte på jord. Bispedømmet arrangerer valfarter til Rom, særligt i forbindelse med jubelår, hvor Kirkens særlige nådesgaver er knyttet til de hellige porte og apostelgravene. Under jubelåret 2025 valfartede danske og nordiske katolikker til Rom og deltog i de fælles nordiske messer og liturgier, som Den nordiske Bispekonference afholdt. Du kan læse om valfarten under jubelåret på vores gamle hjemmeside her: https://gammel.katolsk.dk/valfart-2025
Læs om de praktiske overvejelser og forberedelser, hvis du gerne vil til Rom, her >
At vandre i Jesu fodspor i Israel og Palæstina er en dybt bevægende erfaring. Nazaret, Betlehem, Jerusalem, Getsemane, Golgata – de evangeliske beretninger træder ud af siderne og ind i landskabet. Mange menigheder og kateketer tager på pilgrimsrejse til Det Hellige Land, og for den troende er mødet med disse steder en uudsletteligt konkret fordybelse i inkarnationens mysterium: Gud tog bolig iblandt os – her, på denne jord.
Lourdes i det sydvestlige Frankrig er et af verdens største katolske valfartssteder. Her åbenbarede Jomfru Maria sig i 1858 for den 14-årige Bernadette Soubirous – 18 gange i alt – i Massabielle-grotten ved Gave-floden. Hun præsenterede sig med ordene: “Jeg er den uplettede undfangelse” – og bekræftede dermed det dogme, som pave Pius IX kort forinden, i 1854, havde defineret. En kilde brød frem, og ved den er der siden sket talrige helbredelser, hvoraf Kirken har anerkendt en del som mirakler.
Siden 1873 har nationale valfarter søgt til Lourdes, og hvert år besøger millioner af pilgrimme fra hele verden grotten og helligdommen. Fra de nordiske lande er det siden 1969 sket i organiseret form: Den nordiske Valfart til Lourdes samler hvert år i slutningen af juli pilgrimme fra Danmark, Norge, Sverige og Finland til en fælles uge med messer, lysprocessioner, rosenkransbøn, sakramental velsignelse og det store internationale valfartssamfund. En eller flere af de nordiske biskopper leder valfarten og fejrer messerne i Lourdes' storslåede basilikakompleks.
Lourdes er et sted, der rummer det hele: de syge og de sunde, de tvivlende og de troende, de stille og de søgende. Mange beretter, at det ikke nødvendigvis er den ydre helbredelse, der er det største mirakel – men fredens indre gave.
I nordvestspanien hviler efter traditionen apostlen Jakobs jordiske rester i katedralen i Santiago de Compostela. Camino de Santiago – Jakobsvejen – er en af verdens kendteste pilgrimsruter og tiltrækker i dag hundredtusindvis af vandrere fra hele verden hvert år, kristne og ikke-kristne, troende og søgende. For den katolske pilgrim er Camino en enestående mulighed for at forene det fysiske og det åndelige, dag efter dag, i stilhed og bøn og fællesskab.
Læs mere på den officielle hjemmeside her: https://oficinadelperegrino.com/en/
Fatima i Portugal er endnu et vigtigt internationalt valfartssted i Den katolske Kirke og er særligt forbundet med åbenbaringerne for de tre hyrdebørn i 1917. Ifølge deres vidnesbyrd viste Jomfru Maria sig med et budskab om omvendelse, fred og trofast bøn for verdens behov. Kirken anerkender Fatima som et sted, hvor de troende indbydes til fornyet hengivenhed, åndelig fordybelse og ansvar for menneskehedens fælles fremtid.
Valfartsområdet omfatter Kapellet for Åbenbaringerne, Rosenkransbasilikaen og Den Hellige Treenigheds Kirke, som tilsammen danner rammen om liturgiske fejringer, sakramentale handlinger og stille bøn. Fatima fremstår i dag som et levende vidnesbyrd om Guds nærvær og som en vedvarende påmindelse om Kirkens kald til fred, håb og forsoning.
Du kan se mere om Fatima, på deres officielle hjemmeside. Der arrangeres hvert år en valfart fra Danmark til Fatima.
Valfart som livsholdning
Den hellige Augustin begynder sine Bekendelser med de ord, der siden er blevet kristendommens måske mest citerede sætning: “Du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig.” Den kristne er i sit inderste en pilgrim – én, der er på vej hjem.
Enhver valfart minder os om dette. Den ydre vandring er et billede på den indre: at vi er skabt til noget større end os selv, at livet har en retning og et mål, og at vejen dertil går igennem bøn, omvendelse og åbenhed over for den Gud, der møder os – også i det konkrete, det kropslige, det bestemte sted.