Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer

Legater og økonomisk støtte

Her kan du finde information om legater og økonomisk støtte, som er tilgængelige for katolske familier og enkeltpersoner. Vi tilbyder to faste legater, som man kan søge, samt oplysninger om Caritas’ julehjælp, der hjælper familier i særligt behov i juletiden.

Har du akut behov for hjælp inden for sundhed, beskæftigelse eller rettigheder, kan du kontakte Caritas Danmark: caritas.dk/caritas-i-danmark.

Caritas Danmarks julehjælp

Caritas uddeler julehjælp til familier, der ellers ikke ville have mulighed for at fejre jul. Hjælpen gives som gavekort til en supermarkedskæde, så modtagerne kan købe det, de har mest brug for.

Julehjælpen er målrettet familier med økonomiske udfordringer, som ikke modtager anden julehjælp. Hvis man opfylder disse kriterier, kan man selv bestille julehjælp via Caritas Danmarks hjemmeside. I øjeblikket uddeles julehjælp i Odense, Vejle, Aarhus og København, og der arbejdes på at udvide til flere byer, hvis der opnås yderligere finansiering.

Bestillingen åbner i starten af december og sker efter først-til-mølle-princippet. Når man modtager bekræftelse på bestillingen, vil oplysninger om afhentningssted og -tidspunkt fremgå, og e-mailen skal medbringes ved afhentning.

Mariahjemmets legat

Mariahjemmets legat har til formål at støtte unge katolikker, der har afsluttet folkeskolen og er under uddannelse. Studerende på videregående uddannelser prioriteres.

Ansøgningskriterier:
Legatet søges via det ansøgningsskema. Det er et krav, at ansøgningen er dateret og påtegnet af en katolsk præst eller anden gejstlig myndighed. Desuden skal bankoplysninger (reg.nr. og kontonr.) oplyses, så eventuel udbetaling kan gennemføres.

 

Svar på ansøgning:
Alle ansøgere, der opfylder kriterierne og søger inden fristen, modtager svar pr. e-mail.

Frist:
Ansøgningen med evt. bilag skal modtages senest den 1. september 2025 inden kl. 12.00 på adressen:
Katolsk Bispekontor
Att.: Mariahjemmets legat
Gammel Kongevej 15
1610 København V

Lensbaron og Lensbaronesse Stampe Charisius Legat

Stampe Charisius Legat yder støtte til katolske kvinder og børnerige katolske familier i vanskelige økonomiske situationer.

Ansøgningskriterier:
Legatet søges via ansøgningsskemaet, som kan downloades nedenfor. Det er et krav, at ansøgningen er dateret og påtegnet af en katolsk præst eller anden gejstlig myndighed. Bankoplysninger (reg.nr. og kontonr.) skal oplyses for eventuel udbetaling.

Ansøgningsskema for 2025

Svar på ansøgning:
Alle, der opfylder kriterierne og indsender ansøgning inden fristen, får svar pr. e-mail inden jul.

Frist:
Ansøgning med eventuelle bilag skal være modtaget senest den 1. september 2025 kl. 12.00 på følgende adresse:
Katolsk Bispekontor
Att.: Stampe Charisius Legat
Gammel Kongevej 15
1610 København V