Dag ni i Afrika: Fra Angola til Ækvatorialguinea

Pave Leo er ved fjerde og sidste del af sin apostoliske rejse i Afrika. Han forlod Angola tirsdag morgen d. 21. april efter en afskedsceremoni i lufthavnen 4 de Fevereiro i Luanda og satte kursen nordpå mod Malabo, den tidligere hovedstad i Ækvatorialguinea.

Mindet om pave Frans’ gave til Kirken
Under en samtale med journalister ombord på flyet på årsdagen for pave Frans’ død udtrykte han taknemmelighed for den store gave, den afdøde paves liv har været for Kirken. Pave Leo mindedes pave Frans' opmærksomhed og nærhed for de fattige, syge, børn og ældre og fremhævede den argentinske paves fremme af universelt broderskab som et centralt tema i hans 12-årige pontifikat.

Han mindede også om pave Frans’ budskab om barmhjertighed og henviste til det ekstraordinære jubelår for barmhjertighed, som han indkaldte i 2015. “Han talte fra Guds barmhjertigheds hjerte,” sagde pave Leo, “og om denne store kærlighed, om tilgivelse – et gavmildt udtryk for Herrens barmhjertighed.”

Engagement i arbejdet med Angola
Paven fortalte også om sin samtale med Angolas præsident, hvor de drøftede, hvordan Kirken kan bidrage til at styrke sundheds- og uddannelsessystemerne i landet, blandt andet gennem opførelsen af nye hospitaler og andre strukturer. Han understregede også vigtigheden af at fortsætte arbejdet for den nye evangelisering i Angola – ikke gennem proselytisme, men ved at vidne om troens skønhed.

“De troendes glæde er en af de bedste forkyndelser af troen,” sagde han.

Omkring to og en halv time senere landede pave Leo i Malabo, den tidligere hovedstad i Ækvatorialguinea på øen Bioko. Folk stod langs gaderne, jublede og viftede med flag for at byde paven velkommen til det eneste spansktalende land i Afrika.

Møde med Ækvatorialguineas myndigheder
Efter den sædvanlige velkomst i lufthavnen kørte paven i bil til præsidentpaladset, hvor han holdt et privat møde med præsident Teodoro Obiang Nguema Mbasogo, Afrikas længstsiddende præsident, som har været ved magten siden 1979.

Derefter mødtes pave Leo med landets myndigheder, repræsentanter fra civilsamfundet og det diplomatiske korps. Han sagde til dem, at “det i dag er endnu mere tydeligt end tidligere, at udbredelsen af væbnede konflikter ofte drives af udnyttelsen af olie- og mineralressourcer uden hensyn til international ret eller folkenes selvbestemmelse.”

Paven bemærkede også, at “den hurtige teknologiske udvikling, vi er vidne til, har accelereret spekulationen omkring råstoffer,” en udvikling, som ifølge ham “tilsyneladende overskygger grundlæggende hensyn som beskyttelsen af skaberværket, lokalsamfundenes rettigheder, arbejdets værdighed og beskyttelsen af folkesundheden.”

De samme teknologier, sagde han, “synes ofte at være udtænkt og anvendt primært til krigsformål i sammenhænge, der ikke udvider mulighederne for alle.” Han understregede, at Guds navn “ikke må vanhelliges gennem viljen til dominans, arrogance eller diskrimination; og frem for alt må det aldrig påkaldes for at retfærdiggøre beslutninger og handlinger, der fører til død.”

Møde med kulturlivet
Efter mødet med myndighederne deltog pave Leo i et arrangement med kulturlivet i Malabo, hvor han indviede universitetets León XIV-campus, som er opkaldt til hans ære i anledning af besøget. Han takkede for æren, men understregede, at “indvielsen af et universitetscampus er mere end en rent administrativ handling. Den rækker langt ud over en simpel udvidelse af infrastruktur og studiesteder.”

Pavem beskrev indvielsen som “en handling af tillid til mennesket” og som en bekræftelse af, “at det er umagen værd at fortsætte med at satse på dannelsen af nye generationer” samt på den “krævende, men ædle” opgave at “søge sandheden og sætte viden i det fælles godes tjeneste.”

Besøg på psykiatrisk hospital
Derefter besøgte han det psykiatriske hospital Jean Pierre Olie i Malabo, hvor han talte om det stigma, der knytter sig til handicap i det ækvatorialguineanske samfund.

“Gud elsker os, som vi er,” sagde han, “men han ønsker ikke, at vi skal forblive sådan! Nej, Gud vil ikke, at vi skal forblive syge for evigt, men han ønsker at helbrede os.”

Pave Leo forklarede, at “et hospital, især et med en kristen mission, er et sted, hvor mennesket modtages, som det er, og respekteres i sin skrøbelighed, så det kan hjælpes til bedring ud fra et helhedsorienteret menneskesyn.”

Hans budskab blev modtaget med stor begejstring af hospitalets patienter, som flere gange brød ud i applaus under besøget, der også blev præget af sang og dans.

Vatican News - oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener