Et år som biskop af Oslo: Fredrik Hansen ser tilbage og fremad

Tillykke med etårsjubilæet, biskop Fredrik.

"Tusind tak!"

Den 16. juli var det et år siden, du overtog Bispedømmet Oslo og blev hyrde for omkring 150.000 katolikker. Hvad troede du for et år siden ville blive den største udfordring – og hvad har overrasket dig mest i løbet af dette første år?

"Både dengang og nu står vi over for flere betydelige udfordringer. Mange af dem har hverken enkle eller oplagte svar eller løsninger. Lad mig pege på én meget konkret udfordring og én, der rækker langt frem i tiden. 

Den konkrete udfordring er bispedømmets økonomi. Vi er helt afhængige af statslige tilskud, og politiske ændringer omkring disse tilskud vil sandsynligvis komme før eller siden. Jeg tror ikke, ændringerne vil betyde, at vi får mere støtte. Snarere må vi forvente mindre støtte. Så må vi enten finde andre indtægtskilder eller foretage betydelige besparelser. Det sidste ønsker jeg ikke.

Derudover har vi store ejendomme og mange bygninger, som løbende kræver mere vedligeholdelse og opfølgning. Det vil ikke ændre sig i de kommende år. Tværtimod vil det blive stadig mere krævende.

Og så er der det mere centrale: alt det menighedsliv, den evangelisering og den sjælesorg, som skal og må finde sted i vores menigheder. Det er mit ønske at bruge flere ressourcer på at udbygge vores tilbud til de troende i bispedømmet og til dem, der kommer hertil fra udlandet eller generelt søger Kirken. Det kræver også penge.

Bispedømmets kurie og jeg følger alt dette nøje. Senere på året vil jeg fremlægge en mere detaljeret plan for hele bispedømmet."

En langsigtet udfordring
"Den mere langsigtede udfordring handler om, hvad der skal ske i vores menigheder, hvordan det pastorale arbejde skal organiseres, hvad der skal prioriteres, og hvilke ordninger og planer vi skal have på plads for at styre alt dette.

Vores bispedømme har i dag en række forskellige pastoralplaner og forskellige retningslinjer: om katekesen, om migrant- og indvandrersjælesorgen, om børn og unge, om det samlede pastorale liv og om menighedsrådene. Flere af disse begynder at være gamle og er blevet forældede.

Der er sket meget de seneste år – i verden, i Norge, i Kirken og i vores bispedømme – og derfor er der nu behov for grundige overvejelser, hvis vi skal kunne udstikke kursen for de kommende år. Det vil kræve, at hele bispedømmet deltager.

I dåben blev vi alle viet til Kristus og fik del i hans opgave som præst, profet og konge. Det betyder, at alle – hver på sin måde og i overensstemmelse med sit kald – bygger Kirken op i fællesskab."

“Drømmedage”
Hvilke sager eller møder i løbet af året har gjort størst indtryk på dig – og hvorfor?

"Der er meget at vælge imellem, og derfor er det næsten umuligt at pege på noget bestemt. Men lad mig fremhæve nogle højdepunkter.

I løbet af dette år har jeg besøgt alle nonneklostrene i bispedømmet og alle vores skoler. Jeg har kaldt disse dage for 'drømmedag i kloster' og 'drømmedag på skole'. Det har været en stor glæde både at kunne takke ordenssøstrene for deres utrættelige indsats og at lære skolearbejdet bedre at kende.

Et andet højdepunkt var den weekend, hvor vi fik placeret ikonet af Maria, de forfulgte kristnes mor, i Sankt Johannes Kirke i Oslo. Som kristne er vi forbundet med hinanden som Guds folk, og når én kristen lider, lider vi alle. Derfor er det på sin plads, at vi retter opmærksomheden mod de mange brødre og søstre i Kristus, som lider under vold og forfølgelse.

Opmærksomheden omkring Olav den Hellige, 2030-jubilæet samt valfarterne til Bønsnes sidste år og Vatnås i år, til Selja sidste år og igen i år, har også været en vedvarende glæde.

At stadig flere vender sig mod de norske helgener og ser, at de kan samle alle katolikker i Norge, er et håbets tegn.

Til sidst vil jeg nævne, at jeg i løbet af dette år har mødt to unge katolikker med nedsat funktionsevne. De var under forberedelse til at modtage firmelsen og andre sakramenter. I mine samtaler med dem delte de nogle af deres udfordringer med mig. Det var meget bevægende samtaler. Måske var de største øjeblikke i det forgangne år, da jeg meddelte dem sakramenterne i deres hjemmenigheder. Jeg tænker ofte på de to og deres familier."

Et samlet billede
For et år siden sagde du: "Jeg tror, det er vigtigt, at vi i vores bispedømme ser nærmere på, hvordan vi kan videreudvikle og styrke arbejdet med evangelisering, diakonalt arbejde og sjælesorgen i menighederne." Er du tilfreds med arbejdet indtil nu?

"Vi er kun lige begyndt. En stor del af dette første år har handlet om at indsamle information for at kunne danne os et samlet billede af, hvor vi står i dag. 

Når det gælder det diakonale arbejde, har bispedømmet ved pater Sigurd Markussen gennemført en høring i alle menigheder og indledt et godt samarbejde med Caritas Norge. Det arbejde vil fortsætte i det kommende år.

På evangeliseringens område er flere projekter sat i gang, blandt andet en større teologisk konference i Oslo næste år samt arbejdet med materiale, der skal fremme skriftemålet og deltagelsen i messen. Pater Pål Bratbak har fået ansvaret for en mindre menighed, så han kan bruge mere tid på evangeliseringsarbejdet.

Sjælesorgen i menighederne begynder med præsterne. Det er mit håb, at de omfattende præsteforflytninger denne sommer gør, at flere præster kan bidrage endnu mere til dette arbejde.

I det kommende år vil der være mange møder og mere detaljerede drøftelser med de nationale sjælesørgere om, hvordan vi skal udvikle det pastorale arbejde på forskellige sprog.

Desuden leder pater Ole Martin Stamnestrø flere arbejdsgrupper, som indsamler information og identificerer områder i menighedslivet, der har brug for mere opmærksomhed og flere ressourcer."

Hyrde
Som biskop leder du både præster og et stort og sammensat bispedømme. Hvordan finder man som biskop balancen mellem at være åndelig leder, leder af en stor organisation underlagt norske love og regler – og samtidig være en offentlig stemme?

"Jeg har endnu ikke helt fundet balancen mellem alle de forskellige biskoppelige opgaver, så jeg håber, at tiden og erfaringen vil hjælpe mig. Ikke mindst ville jeg gerne have brugt mere tid på forkyndelse og flere pastorale besøg i menighederne. Der går meget tid med administration.

Både af temperament og på baggrund af min tjeneste som præst føler jeg mig nok mest hjemme dér. Men som biskop bør jeg først og fremmest være hyrde for alle troende."

2030 i kalenderen
Hvis du kunne pege på én ting, du håber er blevet anderledes i bispedømmet efter dit første år, hvad skulle det så være?

"Det er mit håb, at flere i bispedømmet tydeligt har markeret 2030 og Olavsjubilæet i deres kalendere og ønsker at være med i forberedelserne fremover."

Vi er en Kirke i vækst, og vi oplever, at stadig flere unge mennesker søger mod os. Avisen Dagen skriver, at "det er blevet cool at være katolik". Giver det os nogle nye eller anderledes udfordringer?

"Uden tvivl. Flere af menighederne har måttet udvide voksenkatekesen og troskurserne. Mange af kateketerne fortæller, at de mennesker, der kommer til Kirken, har stor viden og derfor stiller mange spørgsmål – også krævende spørgsmål.

Aldersspændet på troskurserne bliver også større, fordi der kommer stadig yngre konvertitter og katekumener.

Det, vi også må tage fat på, er, hvordan vi støtter og hjælper voksne katolikker. Det er ikke nok blot at få troende ind i Kirken gennem troskurser eller at tænke, at de, som har været katolikker længe eller hele livet, skal leve af firmelsesundervisningen i flere årtier."

Katolsk.no – oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener

Vi ønsker biskop Fredrik Hansen hjerteligt tillykke med jubilæet – må Herren fortsat velsigne hans tjeneste og hele bispedømmet!