Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer
Kirken i verden

Et lille krucifiks vækker opsigt under fodbold-VM

Under semifinalen ved fodbold-VM 2026 mellem Spanien og Frankrig bar den salvadoranske dommer Ivan Barton et lille krucifiks fastgjort til sin fløjte – en diskret trosmarkering, som efter kampen blev bemærket af mange på sociale medier.

Billede: Shalom World News Facebook-side

Under semifinalen ved fodbold-VM 2026 mellem Spanien og Frankrig lagde flere tilskuere mærke til en lille detalje ved dommeren Ivan Barton: Et sølvkrucifiks hang fra hans fløjte.

Den salvadoranske dommer stod i centrum i kampen, der endte med en 2-0-sejr til Spanien. Mens hans dommerpræstation blev fulgt nøje, var det efter kampen især det lille krucifiks, der vakte opmærksomhed på de sociale medier. Mange brugere fremhævede den stille og diskrete trosmarkering, som næsten gik ubemærket hen under den direkte transmission.

Ivan Barton har ikke selv offentligt kommenteret betydningen af krucifikset, men det lille symbol blev for mange et bemærkelsesværdigt tegn på tro midt i en af verdens største sportsbegivenheder.

Churchpop.com – redigeret og forkortet af Ewa Angela Wegener