Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer
Bispedømmet og menighedsliv
Katolsk tro og liv

Fem skytshelgener for verdensungdomsdagen 2027 udnævnt

Johannes Paul II, Andrea Kim Taegon, Francesca Saverio Cabrini, Josephine Bakhita og Carlo Acutis udnævnt til rollemodeller for unge af den lokale arrangørkomite.

 

Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz

Billede: Vatican News

I et kommuniké har COL, den lokale arrangør af den næste Verdensungdomsdag 2027 i Seoul, offentliggjort navnene på de fem skytshelgener for Verdensungdomsdagen som “forbilleder i troen for de unge og som ledere gennem vidnesbyrdet om deres liv og deres spiritualitet.”

Det drejer sig om flg.: 

  • Johannes Paul II (1920-2005), grundlæggeren af Verdensungdomsdagen, husket for den opmærksomhed, han rettede mod unge og det menneskelige livs værdighed.
  • Andrea Kim Taegon (1821-1846), den første koreanske, katolske præst og symbol på tro og mod.
  • Francesca Saverio Cabrini (1850-1917), missionær og kendt for sin omsorg for migranter og fattige.
  • Josephine Bakhita (1869-1947), en frigivet slave, der blev ordenssøster. Hun er et vidne om håb, frihed og en tro, der udvikledes gennem lidelse.
  • Endelig er der Carlo Acutis (1991-2006), en ung helgen fra den digitale tidsalder. Hans liv bliver ved med at være en model for den digitale evangelisering.

Læs videre her >