Guds Barmhjertigheds søndag
Den 2. søndag i påsken har siden år 1980 båret navnet Guds Barmhjertigheds søndag.
Den 2. søndag i påsken har i århundreder været kendt som ”hvide søndag,” men siden år 1980 har den i hele Kirken også båret navnet Guds Barmhjertigheds søndag, indført af Johannes Paul II, som ønskede at fremhæve Guds barmhjertighed som et centralt aspekt af den kristne tro.
Denne fejring har rødder i åbenbaringerne til den polske sr. Faustina Kowalska, der levede fra 1905 til 1938. Hun blev født i en landsby nær Lodz og indtrådte i 1924 i kongregationen Søstrene af den salige Jomfru Maria af Barmhjertigheden. Allerede som barn oplevede hun et kald til ordenslivet, og i sit korte liv kom hun til at spille en afgørende rolle for udbredelsen af andagten til Guds barmhjertighed.
Fra 1934 og frem til sin død nedskrev hun sine visioner og samtaler med Jesus i en dagbog, som siden er blevet udbredt over hele verden. I disse åbenbaringer blev hun opfordret til at fremme tilliden til Guds barmhjertighed og til at udbrede en særlig andagt, som i dag praktiseres af millioner af troende.
Et centralt element i denne andagt er billedet af Den barmhjertige Jesus. I et syn d. 22. februar 1931 så sr. Faustina Jesus komme imod sig iført en hvid klædning. Fra hans hjerte udgik to stråler – en rød og en hvid – og han bad hende få malet et billede med ordene: ”Jesus, jeg stoler på dig.” Billedet er siden blevet et af de mest genkendelige kristne motiver og æres i dag over hele verden, særligt på denne søndag.
De to stråler fra Jesu hjerte peger tilbage på langfredag, hvor hans side blev gennemboret på korset. Herfra strømmer Guds barmhjertighed ud til verden – et tegn på, at Kristi offer ikke blot er en historisk begivenhed, men en levende kilde til nåde.
For Johannes Paul II var netop denne barmhjertighed kernen i hans pontifikat. I encyklikaen Dives in Misericordia fremhævede han, at barmhjertighed er Guds mest fremtrædende egenskab og et svar på menneskets dybeste behov. Ved at indstifte Guds Barmhjertigheds søndag ønskede han at give hele Kirken en årlig anledning til at fordybe sig i dette mysterium og leve af det.
På Guds Barmhjertigheds søndag er der desuden knyttet en særlig nåde til fejringen: De troende kan opnå fuld aflad. Det forudsætter, at man under de sædvanlige betingelser – skriftemål, modtagelse af eukaristien og bøn for pavens intentioner – med et oprigtigt og tillidsfuldt hjerte deltager i andagten til Guds barmhjertighed. Læs mere i Vatikanets dekret her (på engelsk).
Kilder: Johannes Paul II: Dives in Misericordia (1980), Vatikanets dekret om aflad i forbindelse med Guds Barmhjertigheds søndag (2002), Biskop Czeslaw Kozons prædiken (2000), gammel.katolsk.dk (2000) – omskrevet af Ewa Angela Wegener