Haraldstedvalfart i kamp med dansk sensommervejr
”Hvor mange mon der kommer?” sagde sognepræst Mette Marbæk Johansen og kastede et skeptisk blik udenfor, mens en iskold skylle endnu en gang slog mod vinduerne i Haraldsted Kirke. Men katolikkerne gjorde hendes pessimisme til skamme, og da klokken blev to, var kirken fuld.
Af Lisbeth Rütz
Traditionen tro begyndte bispedømmets ældste, smukkeste, mindste og traditionsrigeste valfart i Haraldsted Kirke, hvor hertug Knud Lavards lig blev bragt til, efter at han var blevet lokket i baghold og myrdet af sin egen fætter Magnus den 7. januar 1131.
Det blev starten på flere års blodig borgerkrig i Danmark, indtil Erik Emune i 1134 overtog magten i Danmark.
De katolikker, der fyldte kirken i søndags, var nok mere optaget af sommervejret udenfor end af stormagtspolitik i 1100-tallet. Regnen piskede mod ruderne, og der var tvivl, om friluftsmessen i kapelruinen kunne gennemføres; men da den økumeniske andagt var færdig, tog arrangørerne den dristige beslutning at gennemføre vandringen ud til kapelruinen trods det meget lunefulde vejr.
Sognepræsten talte i sin korte prædiken i kirken om nødvendigheden af at tjene fællesskabet og fremhævede som eksempel nyligt afdøde Dolly Partons læsekampagner for børn.
Efter andagten blev paraplyer og regntøj fundet frem, og vandringen ud til kapelruinen uden for landsbyen begyndte. Ude på markerne sprang en hellig kilde frem efter Knud Lavards død, og her var der indtil reformationen et meget søgt valfartssted med et lille kapel. Efter Nationalmuseets udgravninger i slutningen af 1800-tallet begyndte danske katolikker at valfarte til stedet fra 1914.
De få søndagsbilister, der kom forbi, kastede undrende blikke på flokken af pilgrimme, som i stilhed vekslende med bøn og salmesang vandrede gennem den skønne sjællandske natur ud mod kapelruinen, mens biskop Czeslaw ledede rosenkransbønnen og sang for på mariasalmerne.
Messen blev fejret for afdøde Annelies van der Meer, trofast valfartsdeltager og mangeårig organist ved de katolske kirker i Holbæk og Roskilde, hvor mange husker hendes store sangstemme og sprudlende musikglæde. Biskop Czeslaw tog tråden op efter Haraldsteds sognepræst og fremhævede nødvendigheden af tydelige, kristne værdier i samfundet – ikke for at vi skal triumfere eller glorificere vores kristne arv, men for at vi skal manifestere gudsrigets værdier ved at praktisere næstekærlighed i det danske samfund.
Trods regn og rusk var stemningen koncentreret under messen. De mange små børn, der var med, legede stilfærdigt, og der blev sunget godt med på salmerne. Mange vil nok huske det korte, fortættede øjeblik, hvor de sorte skyer gled til side, og en lysstråle faldt på alteret midt under forvandlingen – messens helligste øjeblik.
Efter messen og biskoppens sakramentale velsignelse ventede der – traditionen tro – bjerge af hjemmebagt kage og pølser i Ruths og Marias have ved Knud Lavards Hus. Her var det tid at snakke med gamle venner og møde nye.
En stor tak til menigheden i Ringsted for det omfattende arbejde med at planlægge valfart og til sognepræst Janusz Turek fra Næstved, der medbragte musikalsk assistance ved organist Bodil Kjær og sanger Ingegerd Riis.
Klik for at forstørre og bladre.
