Montfortansk tilstedeværelse i Danmark i 125 år (1901-2026)
Montfortanere har gjort en kæmpeindsats på store dele af Sjælland efter reformationen - læs med, når p. Stephen Holm fortæller om 125 års montfortansk historie i Danmark.
Det var i begyndelsen af 1901, at en aftale mellem montfortanernes kongregation og den daværende biskop von Euch i København kom i stand - en aftale om, at kongregationen skulle sende præster til det relativt nye apostoliske vikariat, som præstemæssigt slet ikke kunne dække, hvad der var behov for. Montfortanerne, stiftet i 1715 af den vestfranske præst og folkemissionær Louis-Marie Grignion de Montfort, med mission som hovedformål, var på det tidspunkt, på linje med andre ordenssamfund, blevet smidt ud af Frankrig. De havde fået nyt hovedsæde i det sydlige Holland og havde nu brug for at finde nye arbejdsområder. Biskoppen tog imod montfortanernes tilbud med kyshånd. I løbet af relativ kort tid blev alt ordnet, og allerede den 25. maj kunne han hente de tre første montfortanere på Københavns banegård. Det var patrene Alfons Kerckhoffs, Francois Blois og broder Bonifacius. De tre var biskoppens gæster i 14 dage.
Biskoppen indledte med at brede et Sjællandskort ud på sit bord, lagde en lineal ned over kortet, rækkende fra Glostrup til Glænø og sagde: "Alt, hvad der ligger vest for denne linje skal være jeres område!" Og så pegede han på en by på kortet og sagde: "Med udgangspunkt fra den gamle ærværdige domkirkeby, Roskilde!" Derefter indviede han, så godt det lod sig gøre, de tre nyankomne i de katolske kirkeforhold i Danmark og lærte dem de nødvendigste danske sætninger, og med dét som eneste ballast sendte han dem den 7. juni om eftermiddagen til en lejet lejlighed i Roskilde. Ingen bød dem velkommen. Ingen møbler var i lejligheden. De forsøgte at sove på gulvet og næste morgen pakkede de messetøj, kalk og patene ud af den store kuffert, og med kufferten som alter blev den første hellige messe i Roskilde læst, den 8. juni, på festen for jomfru Maria som Visdommens Sæde. Hermed var montfortaner-missionen i Danmark, i bogstavelig forstand på bar bund, begyndt.
Ud fra denne svage begyndelse har de hollandske montfortanere gjort en kæmpeindsats på dén del af Sjælland, som blev dem overdraget. Allerede året efter ankomsten til Roskilde, nemlig i 1902 begyndte de i Ringsted, og i 1903 sendte de, på biskop von Euchs anmodning, efter aftale med kongregationens generalledelse, præster til Island, (og montfortanerne har dér som de eneste præster opbygget den efterreformatoriske katolske Kirke og stillet tre biskopper). Samtidig med, at præster sendtes til Island, fik Roskilde forstærkning gennem montfortanernes kvindelige gren, nemlig søsterkongregationen "Visdommens Døtre" som udover hospital og skole i Roskilde også har løst opgaver andre steder. Efter Island kom turen til Slagelse (1905), og udfra Slagelse begyndte man i Kalundborg (1912), udfra Roskilde grundlagdes Holbæk (1916) og Tåstrup (1930). Allesteder har kongregationen, med sig selv som økonomisk ansvarlig, bygget kirker.
Udover arbejdet i deres egne sogne har montfortanerne i længere perioder stillet præster til rådighed som 'sognepræster' i ikke-montfortanske sogne: i Køge (1921-35), i Hillerød (1942-48) og i Hellerup (1942-57).
Naturligvis er de menigheder, som montfortanerne har grundlagt og oparbejdet, præget af de accenter, som den hellige Montfort lægger i forståelsen af den katolske tro, navnlig forkyndelsen af inkarnationens centrale mysterium og af jomfru Marias betydning i dén forbindelse. Deres oversættelser af Montforts skrifter og deres udbud af pilgrimsrejser, - her må man nævne pater Joseph Mesters, i Danmark fra 1932 til sin død i 1982 - har haft betydning for udbredelsen af montfortansk spiritualitet, også udenfor de montfortanske sogne.
Manglende kald i montfortanernes hollandske provins i sidste halvdel af 1900-tallet har haft konsekvenser for indsatsen i Danmark. Ringsted var den første 'station', som kongregationen måtte opgive i 1967. Tåstrup fulgte i 1986 og endelig i 1993 Roskilde. Omtrent samtidig opgav Visdommens Døtre deres indsats i Danmark.
Den hollandske montfortaner-provins har i årene 1901-1993 stillet i alt 40 præster og 12 brødre til disposition for tjeneste i Danmark. I hver menighed er der navne, mange endnu husker.
Mens de hollandske montfortaneres præcens blev afsluttet i Roskilde i 1993, blev montfortansk kontinuitet i Slagelse, Kalundborg, Holbæk indtil 2011, videreført ved Montfortkommunitetet i Slagelse - med kontakt til den tyske ordensprovins, med to præster og én broder, nøjagtig som ved begyndelsen i 1901.
Montfortkommunitets domicil i Sorø er siden 2011 ansvarlig for medlemmerne af den montfortanske association “Maria, Hjerternes Dronning,” som bedst kan sammenlignes med en tredjeorden.
I anledning af jubilæet vil montfortanernes aktuelle vicegeneral, p. Marco Pasinato, - nok ikke alene - komme til Danmark i begyndelsen af maj måned, og vi kan allerede nu, med støtte fra biskop Czeslaw, indbyde til:
- Lørdag d. 2. maj kl. 9.30-15-00: Montfortansk retrætedag i Jesu Hjerte Kirke i København
- Søndag d. 3. maj kl. 9-30-16.00: Montfortansk retrætedag i Vor Frue Kirke i Slagelse
- Mandag d. 4. maj kl. 16.30-21.45: Fejring af Montforts fest og 125 års montfortansk præcens i Danmark i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde
Læs om retræterne og festmessen her >
Sammen med vores biskop vil vi i jubilæets anledning bede Gud om, at montfortanerne vil kunne finde folk, der vil være parate til en ny begyndelse i vores land, når vores kræfter i en ret overskuelig tid ikke mere rækker, og for kontinuitet håbe, at en linje i sønderjydernes ’nationalsang’ må gå i opfyldelse:
”For de gamle, der faldt, er der ny overalt, de vil møde hver gang, der bliver kaldt!”