Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer
Hovednyhed
Bispedømmet og menighedsliv
Katolsk tro og liv

Økumenisk gudstjeneste i anledning af 1200-året for Sankt Ansgars udsendelse til Danmark

2. påskedag – mandag d. 6. april 2026 kl. 16.00 – fejres jubilæet med en økumenisk gudstjeneste i Sankt Ansgars Kirke (domkirken) i København.

2026 markerer 1200-året for Ansgars udsendelse til Danmark i 826 og begyndelsen på det missionsarbejde, som i midten af 800-tallet førte til landets første faste kristne menigheder.

Fejringen blev indledt med en økumenisk økumenisk vespergudstjeneste i Vor Frue Kirke, præsideret af den pavelige statssekretær, kardinal Pietro Parolin. På Sankt Ansgars festdag, søndag d. 25. januar, blev der desuden fejret pontifikalmesse i Sankt Ansgars domkirke med efterfølgende reception.

Jubilæet fortsætter nu med en fælles gudstjeneste, hvor kirker og kristne traditioner fra hele landet samles i taknemmelighed, bøn og glæde. Vi ser tilbage på 1200 års kristen tilstedeværelse i Danmark – og frem mod det fælles kald, som fortsat binder kirkerne sammen på tværs af kirkesamfund og traditioner.

Ud over biskop Czeslaw Kozon, biskop Peter Birch fra Helsingør Stift og Claus Bækgaard, præst ved Bykirken i Odense (Mosaik) og generalsekretær i Frikirkenet, medvirker repræsentanter fra en bred vifte af kirkesamfund og kristne traditioner.

Tid og sted:
Mandag d. 6. april kl. 16.00
Sankt Ansgars Kirke
Bredgade 64
1260 København K

Alle er hjerteligt velkomne.

Sankt Ansgars mod, tro og vision lagde grundstenen til den kristne tro, som siden har præget Nordens kultur, kirkeliv og fællesskab gennem mere end et årtusinde. Gudstjenesten markerer ikke blot en historisk begivenhed, men også den fortsatte betydning af det kristne fællesskab i dag.

Læs mere om Sankt Ansgar på jubilæumssiden her eller i Helgenleksikonet her >