Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer
Børn og unge

Orientering fra DUKs Lokalforeningsteam

DUKs Lokalforeningsteam varetager DUKs Lokalpulje og har lige afholdt årets første bevillingsmøde.

D. 17. februar afholdt DUKs Lokalforeningsteam årets første bevillingsmøde. Der var kommet 10 ansøgninger ind fra DUKs lokalforeninger til Lokalpuljen med masser af spændende arrangementer, udflugter og forskellige initiativer i det lokale katolske børne- og ungdomsarbejde. 

Lokalforeningsteamet har gennemgået alle ansøgninger og fik bevilliget samlet 24.716 kr. til bl.a. bowlingarrangementer, ryste-sammen udflugter, påskejagt, lasertag, team-building, besøg hos katolske kirker, Tivoli, Experimentarium mm.

Lokalforeningsteamets medlemmer (som er DUK medlemmer fra hele landet) var mildest talt begejstret for lokalforeningernes initiativer og frivillige arbejde. Da Lokalpuljens budget er begrænset, var det svært at give fuldt tilskud til alle ansøgninger. Men vi er glade for at kunne bakke vores lokalforeninger op økonomisk og ønsker gode oplevelser for vores medlemmer. 

Hans Pedersen
Teamkoordinator for DUKs Lokalforeningsteam 2026

Billede: duk.dk/