Pave Leo i Pompeji: Må Gud dæmpe broderhad og oplyse verdens ledere

Pave Leo markerede i dag d. 8. maj det første år af sit pontifikat med et besøg i de syditalienske byer Pompeji og Napoli. Her fejrede han den hellige messe på pladsen foran Vor Frue af Rosenkransens helligdom og mindede om, at han blev valgt til pave på festen for Vor Frue af Rosenkransen i Pompeji.

"Jeg måtte derfor komme hertil for at lægge min tjeneste under den salige Jomfrus beskyttelse," sagde han i sin prædiken. "Desuden placerer valget af navnet Leo mig i fodsporene på Leo XIII, hvis mange fortjenester blandt andet omfatter udviklingen af et omfattende læreembede om den hellige rosenkrans."

Pave Leo reflekterede over arven fra den hellige Bartolo Longo og hans hustru, grevinde Marianna Farnararo De Fusco, som sammen lagde grundstenen til helligdommen ved Vesuv – stedet hvor et vulkanudbrud begravede en stor civilisation i år 79 e.Kr. Paven mindede om ordene fra sin forgænger, den hellige Johannes Paul II, ved helligdommen i 2003 ved afslutningen af Rosenkransåret:

"I dag, ligesom i det gamle Pompejis tid," sagde pave Leo og citerede Johannes Paul II, "er det nødvendigt at forkynde Kristus for et samfund, der fjerner sig fra de kristne værdier og endda mister erindringen om dem."

Med henvisning til bebudelsens mysterium bemærkede Den Hellige Fader, at bønnen Hil dig Maria er en invitation til glæde, fordi englen Gabriels ord mindede Maria om, at Guds barmhjertige kærtegn i Jesus er kommet ind i vores verden, som er såret af synd. Den salige Jomfru Maria, tilføjede han, leder Kirken på vejen til at tage imod Jesus, ligesom hendes "Se, jeg er Herrens tjenerinde" gav liv både til Jesus og til Kirken.

"Denne stund i historien rummer en mildhed og en kraft, som drager hjertet og løfter det til den kontemplative højde, hvor rosenkransbønnen har sine rødder," sagde han og mindede om, at rosenkransen er forankret i frelseshistorien. Når vi beder rosenkransen, sagde han, fornyer vi vores kærlighed til Gud, fordi alle kærlighedshandlinger rettet mod Vor Frue "fører os tilbage til Jesus og bringer os til eukaristien, som er kilden og højdepunktet for hele det kristne liv."

"Rosenkransen har en marialsk form, men et kristologisk og eukaristisk hjerte," bemærkede han og mindede om, at mange generationer af kristne er blevet formet af rosenkransen. Rosenkransbønnen er i stand til at nå mystiske højder, samtidig med at den rummer en skat af den mest grundlæggende kristne teologi.

"For hvad er mere grundlæggende end Kristi mysterier, end hans hellige navn, udtalt med Jomfru Moderens ømhed?" sagde han. "Det er i dette navn, og i intet andet, at vi kan blive frelst."

Pave Leo fortsatte med at understrege, at rosenkransen retter vores hjerter mod verdens behov – især familiens betydning og længslen efter fred. Han mindede om de mange krige, der stadig udkæmpes i verden, og sagde, at de kræver et fornyet engagement – både politisk og økonomisk, men også åndeligt og religiøst. "Freden fødes i hjertet," sagde han. "Vi kan ikke affinde os med de billeder af død, som nyhederne hver dag bringer os."

Paven opfordrede alle til at bede rosenkransen for fred, så Guds guddommelige kærlighedskraft må frelse verden.

“Må fredens Gud gennem Jomfru Marias forbøn udøse sin overstrømmende barmhjertighed, som rører hjerterne, dæmper bitterhed og broderhad og oplyser dem, der bærer et særligt ansvar for at lede nationerne.”

Vatican News – oversat og redigeret ad Ewa Angela Wegener